Adgangsberettiget til Master i offentlig ledelse

Påstanden i dette fag er, at den kvalitet, effektivitet og lydhørhed, vi finder i den offentlige sektor, er påvirket af måden, hvorpå vi organiserer den offentlige sektors økonomi. De økonomiske relationer imellem forvaltningsniveauer og imellem centrale og decentrale enheder internt hos de enkelte myndigheder påvirker de muligheder og begrænsninger, de enkelte aktører står overfor, og hermed i sidste ende deres opgavevaretagelse. Det er derfor ikke alene mængden af ressourcer, der er afgørende for, hvad vi lykkes med. Afgørende er det også, hvor opgaver placeres, hvordan pengene følger med opgaverne, og hvem der tildeles økonomisk beslutningskompetence til hvad.

Formålet med dette modul er at give offentlige ledere en større indsigt i de valg, der er truffet omkring organisering af den økonomi, de sidder med. I denne forbindelse vil vi diskutere de variationer, der er på tværs af politikområder og ofte også på tværs af myndigheder samt mulige årsager til og konsekvenser heraf. Det centrale spørgsmål er naturligvis, hvordan vi organiserer økonomien – også lokalt - så det understøtter udviklingen af en (endnu mere) effektiv og lydhør offentlig sektor.

Modulet vil sikre en tæt kobling imellem teori og praksis. Deltagerne vil igennem arbejdet med udvalgte cases opnå et stort empirisk indblik i de mange valgmuligheder, der er i forhold til økonomiens organisering i den offentlige sektor. Samtidig vil deltagerne blive klædt teoretisk på til at diskutere fordele og ulemper ved de konkrete valg. Ud fra litteraturen vil vi eksempelvis diskutere mulige effekter af at benytte værdighedspuljer på ældreområdet, Løkke-poser til særligt godt præsterende folkeskoler, tildelingsmodeller baseret på DRG hhv. værdibaseret ledelse, central kontra decentral placering af økonomisk beslutningskompetence samt opsplitning af økonomi mellem aktører, der skal samarbejde.

Modul 1: Modulet sætter fokus på begreberne økonomisk centralisering og decentralisering. Herudover kigger vi nærmere på sammenhængene imellem den kommunale, den regionale og den nationale økonomi og på de fordele og ulemper, der knytter sig til forskellige styringsformer.

Modul 2: Modulet stiller skarpt på budgetter, budgetlægningsmetoder og budgettildelingsmodeller. Vi vil særligt være opmærksomme på spørgsmålene om, hvor den økonomiske beslutningskompetence placeres, og hvilke frihedsgrader der følger med budgettet – også på lokalt niveau.

Modul 3: Modulet sætter fokus på tilbagevendende krav om besparelser, produktivitetsforbedringer og effektiviseringer. Hvordan organiserer vi økonomien bedst for at imødekomme sådanne krav? Og hvordan kan økonomistyring og ledelsesinformation understøtte værdiskabelse og kvalitet – centralt og decentralt?

Modul 4: Modulet sætter fokus på samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer og på samarbejde med brugere og borgere: Hvilke muligheder og begrænsninger sætter økonomien – og hvordan sikrer vi en højere grad af helhedstænkning i vores opgaveløsning?

Modul 5: På det afsluttende modul vil de studerende arbejde med deres individuelle synopser ud fra fagets temaer under vejledning fra underviser. Der vil være indlagt øvelser, der skærper opmærksomheden på synopsens forskellige dele.

Hvis du finder dette fag spændende, vil det være oplagt også at følge faget ”Offentlig økonomistyring”, der går i dybden med nogle af de emner, vi i dette fag vil behandle på modul 3.

Viden: Deltagerne skal have et solidt kendskab til teorier og empiri vedrørende organiseringen af den offentlige sektors økonomi og samspillet imellem forskellige niveauer i den offentlige sektor. Deltagerne skal kende til årsager og rationaler bag organisationsformerne såvel som deres konsekvenser af økonomisk og politisk karakter.

Færdigheder: Deltagerne skal kunne sammenligne og diskutere teorier og empirisk viden om forskellige måder at organisere den offentlige sektors økonomi på.

Kompetencer: Deltagerne skal selvstændigt kunne formulere en problemstilling inden for fagets område og anvende fagets begreber, teorier og empiriske indsigter til en kritisk diskussion og belysning af problemstillingen.

Nedenstående er eksempler på litteratur. Den endelige litteratur meddeles i læseplanen.

Boetti, Lorenzo, Missimiliano Piacenza, and Gilberto Turati (2012). Decentralization and Local Governments’ Performance: How Does Fiscal Autonomy Affect Spending Efficiency? Public Finance Analysis vol. 68, 3: 269-302.

Blom-Hansen, Jens (2013). ”Measuring decentralisation. The challenge of the Danish story”, pp. 117-125 in J. Kim, J. Lotz and H. Blöchliger (eds). Measuring Fiscal Decentralisation. Ceoncepts and Policies. OECD publishing.

Heeager, Anne og Søren Olesen (2017). Kommunaløkonomi. Hans Reitzel Forlag

Kjeldsen, Anne Mette og Mads Leth Jakobsen (2016). Statskundskabens perspektiver på sundhedsvæsenet: Forskning i styring, ledelse og motivation kan bidrage med nye og relevante indsigter. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, vol 92, 5: 14-21

Rodden, Jonathan A. (2006). Hamilton’s Paradox. The Promise and Peril of Fiscal Federalism. Cambridge University Press.

30 timer forårssemesteret - undervisningen foregår i Aarhus

Forelæsninger, plenumdiskussioner, gruppearbejde og deltageroplæg.

Undervisningen finder sted på fem hverdage fordelt over efteråret med seks timer pr. undervisningsgang.

Mundtlig eksamen af 20 minutters varighed uden forberedelse på baggrund af synopsis. Synopsen må maksimalt fylde 4-6 sider àf 2.400 anslag og skal tage udgangspunkt i en praktisk problemstilling relateret til fagets emner.

Ved bedømmelsen anlægges en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige del (synopsen) og den mundtlige eksamen. Synopsen vægtes med en tredjedel i forhold til den mundtlige eksamen. Der er ekstern censur baseret på 7 trins-skalaen.

Opgaven må fylde maksimalt 4-6 sider af 2.400 anslag incl. bilag og excl. litteraturliste.