Organisationsteori. (Søjle 1 - Ledelsesfaglige grundfag) / Organization Theory

Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab , Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 9225401.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 9225402.Godkendt: 09-04-18.
Periode: Efterårssemestret 2018.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Århus.

Fagansvarlig:
Adjunkt Poul Aaes Nielsen, Institut for Statskundskab.

Forudsætninger:
Adgangsberettiget til Master i Offentlig ledelse.
Formål og sigte:
Faget har til formål at give den studerende et overblik over centrale træk ved moderne organisationsteori tilpasset den virkelighed, som kendetegner offentlige, private og frivillige organisationer i Danmark. Den studerende får hermed en række analyseredskaber til støtte for de daglige og mere langsigtede ledelsesopgaver. Faget giver viden om organisationsteoretiske perspektiver og begreber som grundlag for at kunne analysere organisatoriske problemstillinger. Faget giver færdigheder i at kunne vurdere teoretiske og praktiske organisatoriske problemstillinger og løsninger på disse. Faget giver kompetence til at kunne håndtere komplekse organisatoriske analyser og problemstillinger.  


Indhold:
- Forskellige perspektiver til forståelse af organisationer 
- Mål, strategi og effektivitet i organisationer
- Organisationsstruktur 
- Organisationskultur 
- Konflikt og magt i organisationer
- Organisation og omverden 
- Professionelle i organisationer
- Motivation af medarbejdere
- Læring i organisationer
- Organisationsforandringer
- Ledelse i organisationer



Målbeskrivelse:
Målbeskrivelse:
Ved fagets afslutning er det målet, at den studerende kan:

- demonstrere viden om fagets centrale begreber og teorier, så de er i stand til at redegøre for disse og beskrive konkrete organisationsteoretiske problemstillinger.

- demonstrere færdigheder, således at de er i stand til at kunne redegøre for og diskutere forskelle på organisationsteoretiske problemstillinger, kunne udvælge organisationsteoretiske perspektiver og anvende disse til at analysere konkrete organisationsteoretiske problemstillinger.

- demonstrere kompetence til selvstændigt at kunne gennemføre en organisationsanalyse med udgangspunkt i forskellige organisationsteoretiske perspektiver.
 



Litteratur:
Dag Ingvar Jacobsen & Jan Thorsvik. Hvordan Organisation Fungerer. En indføring i organisation og ledelse. Nyeste udgave. Hans Reitzels Forlag.
Grundbogen suppleres med tidsskriftsartikler og cases. Den endelige litteratur meddeles i læseplanen.

Undervisningstidspunkt:
Efterårssemester - 30 timer Faget udbydes i Aarhus

Undervisningsform:
Forelæsninger, dialog og cases. Faget undervises på dansk. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27 timer pr. ECTS. Ialt 135 timer i dette fag. Timerne fordeles på forberedelse til og tilstedeværelse i undervisningstimerne, forberedelse og gennemførelse af eksamen.
Aktivitet og antal timer: Konfrontationstimer: 30 Forberedelse: 70  Eksamensforberedelse og Eksamen: 35 = I ALT 135

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i december/januar
Omprøve i februar
Deltagelse i omprøve kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at fx udeblivelse fra ordinær eksamen ikke giver adgang til omprøve. Næste adgang til eksamen vil i givet fald være førstkommende ordinære eksamen.

Eksamensbetingelser:
Ingen
Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig eksamen af 30 minutters varighed på baggrund af synopsis (maximalt 5 sider a 2.400 anslag), med 30 minutters forberedelse til besvarelse af et udleveret spørgsmål, som er delvist relateret til den studerendes synopsis.
Ekstern censur efter 7-trins-skalaen.
.




Supplerende information til prøveform:
Synopsis max. 5 sider a 2.400 anslag, dog eksklusiv forside, litteraturliste og eventuelle bilag.
En synopsis er et skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen. Synopsen vil typisk tage udgangspunkt i en praktisk problemstilling i den studerendes egen organisation, og indeholde en indkredsning af et problemfelt, en problemformulering, en beskrivelse af casen samt en argumenteret overvejelse over et eller flere teoretiske perspektiver, der vil kunne tages i anvendelse med henblik på at besvare problemformuleringen. Synopsen kan evt. afsluttes med en perspektivering, hvor der bl.a. kan åbnes op for yderligere perspektiver eller andre dele af pensum, der kan være relevante at inddrage i relation til den valgte problemformulering. Ved bedømmelsen anlægges der en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige (synopsen) og den mundtlige del af eksamen. Ved den mundtlige eksamen kan der stilles spørgsmål til alle dele af pensum, men typisk på en måde der vedrører den skriftlige synopsis. Denne eksamensform er altid individuel. Synopsis afleveres digitalt via blackboard.


Studier:
Master i offentlig ledelse
Alle semestre, obl./valgfag. Udbydes i: Odense