Et centralt redskab for strategiske skoleledere er viden. Både viden om egen organisation og forskningsbaseret viden om effekten af forskellige undervisningsformer. Viden giver et stærkt grundlag for prioriteringer og ledelsesbeslutninger – og stærke argumenter i samspillet med medarbejdere og forvaltning.

Men det er ikke altid enkelt at anvende den eksisterende viden i praksis. Faget ”Vidensbaseret skoleledelse” vil træne deltagerne i at vurdere styrker og svagheder i data såsom de nationale test, at analysere og fortolke data fra egen skole og i at vurdere og omsætte eksisterende forskningsresultater til indsatser på egen skole.

Analyse af egne data

Alle skoler modtager megen viden i form af nationale testresultater, afgangsprøvekarakterer, trivselsmålinger til undervisningsmiljøvurderinger, APV’er og nationale trivselsmålinger. Der ligger potentielt megen viden i disse data. Men det er en grundlæggende udfordring, hvordan data kan omsættes i en viden, man kan handle på. Vi skal se på, hvordan disse data kan bruges til at analysere, hvilke elever, der ikke har den faglige progression, man kunne forvente, og hvori deres læringsproblem kan tænkes at bestå.

Anvendelse af forskningsbaseret viden

Samtidig produceres meget store mængder forskning, evalueringer og rapporter på skoleområdet både i Danmark og internationalt. Deltagerne vil blive præsenteret for noget af den væsentligste forskning om effekterne de redskaber, skoleledere har at gøre med. Deltagerne skal trænes i kritisk at forholde sig til hvordan denne type viden kan – og ikke kan – anvendes i deres egen skoleledelse, herunder hvad der skal til for at nye tiltag kan implementeres med succes..

De studerende har viden om og forståelse for:

De studerende har færdigheder til:

De studerende har kompetencer til:

Der undervises efter udvalgte grundbøger suppleret med tidsskriftartikler og andet kompendiemateriale. Den endelige litteratur meddeles i læseplanen, der foreligger i løbet af januar.

Forårssemester - 30 timer. Faget udbydes i Aarhus

Til opfyldelse af læringsmålene tilrettelægges undervisningen således:

Der vil være en blanding af forelæsninger, caseøvelser og gruppediskussioner. Der vil blive lagt vægt på, at deltagerne inddrager og får feedback på deres egne erfaringer blandt andet gennem brug af cases.

Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27 timer pr. ECTS. Ialt 135 timer i dette fag. Timerne fordeles på forberedelse til og tilstedeværelse i undervisningstimerne, forberedelse og gennemførelse af eksamen.

Aktivitet og antal timer: Konfrontationstimer: 30 Forberedelse: 70 Eksamensforberedelse og Eksamen: 35 = I ALT 135

Ordinær: maj/juni

Omprøve: august

Deltagelse i omprøve kræver deltagelse i ordinær eksamen i eksamenstermin. Det vil sige, at fx. udeblivelse fra ordinær eksamen, ikke giver adgang til omprøve. Næste adgang til eksamen vil i givet fald være førstkommende ordinære eksamen.

Ingen.

Mundtlig eksamen af 20 minutters varighed uden forberedelse på baggrund af synopsis.

Ekstern censur efter 7-trins-skalaen.

Eksamensopgaven afleveres digitalt via blackboard.

En synopsis er en kort beskrivelse (maximalt 6 sider a 2.400 anslag) af en case. Den rummer en ultra kort indledning, hvor problemfeltet indkredses, en præsentation af data og datanalyse samt et heraf udledt læringsproblem, forslag til effektive indsatser baseret på eksisterende forskning, og overvejelser over, hvordan det kan implementeres. Ved bedømmelsen anlægges der en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige (synopsen) og den mundtlige eksamen. Begge dele vægtes ligeligt i den endelige bedømmelse.

Denne eksamensform er altid individuel.

Der er digital udlevering og aflevering via Blackboard.