Resultatbaseret styring og ledelse / Performance Management

Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab , Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8045901.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8045902.Godkendt: 24-10-17.
Periode: Forårssemestret 2018.
Censur: Intern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Lektor Mads Bøge Kristiansen, Institut for Statskundskab.

Forudsætninger:
Adgangsberettiget til Master i offentlig ledelse
Formål og sigte:
Resultatbaseret styring er et af de mest udbredte reformelementer over de seneste år. Der formuleres i stigende grad mål, udvikles indikatorer, indsamles data m.v., og med den stigende udbredelse er fulgt en eksplosion af resultatinformation om offentlige organisationers indsatser. Formålene med resultatbaseret styring og tilvejebringelsen af resultatinformation kan være mange, og der argumenteres for, at det fremmer gennemsigtigheden og ansvarlighed i den offentlige sektor, at det kan være en hjælp i forhold til borgernes valg af offentlige ydelser, og at det skaber et udgangspunkt for øget læring, bedre styring, mere oplyste beslutninger og i sidste ende forbedringer af indsatsen. Resultatbaseret styring er imidlertid også blevet mødt af kritik. Kritikken lyder bl.a., at det er vanskeligt at måle resultaterne af komplekse offentlige ydelser, at resultatbaseret styring alene er et kontrolorienteret styringsredskab, der fortrænger de ansattes motivation, at resultatinformationen reelt ikke bliver anvendt i ledelsesmæssige beslutninger og at resultatbaseret styring fører til deciderede negative effekter såsom målfiksering, gaming, snyd og en ny form dokumentationsbyrde.

Formålet med dette fag er, at de studerende opnår en større forståelse af de centrale begreber og elementer relateret til resultatbaseret styring, og en forståelse af resultatstyringens potentialer, udfordringer og dilemmaer. På faget vil der være fokus på at forstå den organisatoriske og ledelsesmæssige konteksts betydning for resultatbaseret styring, og på kritisk at kunne vurdere designet, implementeringen, anvendelsen og konsekvenserne af resultatbaseret styring. Endelig er formålet med faget at opnå kompetencer til at kunne reflektere over forskellige valg i forhold til at designe, implementere og anvende resultatbaseret styring med henblik på at fremme positive effekter ved resultatbaseret styring og hæmme negative.


Indhold:
På faget får de studerende mulighed for at arbejde med opbygningen og designet af et resultatmålingssystem, og at analysere og diskutere anvendelsen af resultatinformation og konsekvenserne af resultatbaseret styring (både de tilsigtede og de utilsigtede) samt hvilke faktorer, der kan påvirke dette. Endelig får deltagerne mulighed for at reflektere over, hvordan resultatbaseret styring kan designes, implementeres og anvendes med henblik på at fremme positive effekter og forsøge at hæmme de negative.

Faget introducerer de studerende til en række vigtige aspekter ved resultatmålinger og resultatbaseret styring og ledelse. Faget berører bl.a. følgende emner:
- Hvad er formålene med og forventningerne til resultatbaseret styring
- Hvad betyder resultater, når vi arbejder med den offentlige sektor, og hvordan kan resultater i praksis måles.
- Hvordan kan resultatmålingssystemer i praksis designes, og hvilke hensyn er det vigtigt at afveje?
- Hvad er indvendingerne mod resultatbaseret styring?
 - Er det muligt at måle resultaterne af komplekse offentlige ydelser?
 - Er resultatbaseret styring alene et kontrolorienteret styringsredskab, der fortrænger de ansattes motivation – eller findes der andre anvendelsesformål og -former?
 - Bliver resultatinformationen reelt anvendt i ledelsesmæssige beslutninger – og hvad fremmer anvendelsen af resultatinformation (og i særdeleshed den læringsorienterede anvendelse)?
 - Fører resultatbaseret styring til negative uintenderede konsekvenser såsom målfiksering, gaming og snyd – og hvordan kan de i så fald hæmmes?
 - Har resultatbaserede styringssystemer en tendens til at vokse i omfang over tid – og ende i en ny form for detailstyring (på trods af lovning om det modsatte) – og hvordan kan det i så fald modvirkes?



Målbeskrivelse:
Målbeskrivelse:
Ved fagets afslutning er det målet, at de studerende kan:
  • demonstrere viden om centrale begreber og elementer relateret til resultatbaseret styring og opbygningen af et resultatmålingssystem.
  • demonstrere viden om konkrete problemstillinger relateret til resultatbaseret styring.
  • demonstrere færdigheder, så de kan analysere og vurdere forskellige faktorers betydning for designet, implementeringen, anvendelsen og effekterne af resultatbaseret styring.
  • demonstrere færdigheder, så de kritisk kan vurdere designet, implementeringen, anvendelsen og effekterne af resultatbaseret styring.
  • demonstrere kompetencer, så de kan reflektere over ledelsesmæssige valg i forhold til at designe, implementere og anvende resultatbaseret styring således at positive effekter fremmes og negative effekter hæmmes.




Litteratur:
Grundbøger
  • Kristiansen, M. B. (red.) (2014). Resultatstyring i den offentlige sektor. København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
  • De Bruijn, H. (2007). Managing Performance in the Public Sector. London. Routledge.
Grundbøgerne suppleres med tidsskriftsartikler og kapiteluddrag.
Den endelige litteratur meddeles i læseplanen.


Undervisningstidspunkt:
Forår, 30 timer. Faget udbydes i Odense

Undervisningsform:
Faget vil indeholde elementer af forelæsning, men vil fortrinsvis indeholde dialogbaseret undervisning med vægt på fælles diskussioner. Undervisningen vil fokusere på de studerendes egne organisationer. Derudover vil der indgå case-baseret undervisning, hvor deltagerne med udgangspunkt i de læste tekster skal analysere og vurdere cases med henblik på at udvikle analytiske og problemløsende kompetencer.

Aktivitet og antal timer: Konfrontationstimer: 30 Forberedelse: 70 Eksamensforberedelse og Eksamen: 35 = I ALT 135



Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen: Maj/juni
Omprøve: August
Deltagelse i omprøve kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at fx udeblivelse fra ordinær eksamen ikke giver adgang til omprøve. Næste adgang til eksamen vil i givet fald være førstkommende ordinære eksamen.

Eksamensbetingelser:
Ingen
Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig eksamen af 20 minutters varighed på baggrund af synopsis (maximalt 5 sider a 2.400 anslag)
Intern censur efter 7-trins-skalaen.
 


Supplerende information til prøveform:
En synopsis er et skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen. Synopsen vil typisk tage udgangspunkt i en praktisk problemstilling vedr. resultatbaseret styring i den studerendes egen organisation, og indeholde en indkredsning af et problemfelt, en problemformulering, en beskrivelse af casen samt en argumenteret overvejelse over et eller flere teoretiske perspektiver, der vil kunne tages i anvendelse med henblik på at besvare problemformuleringen. Synopsen kan evt. afsluttes med en perspektivering, hvor der bl.a. kan åbnes op for yderligere perspektiver eller andre dele af pensum, der kan være relevante at inddrage i relation til den valgte problemformulering. Ved bedømmelsen anlægges der en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige (synopsen) og den mundtlige del af eksamen. Ved den mundtlige eksamen kan der stilles spørgsmål til alle dele af pensum, men typisk på en måde der vedrører den skriftlige synopsis. Denne eksamensform er altid individuel. Synopsis afleveres digitalt via blackboard.



Studier:
Master i offentlig ledelse
Alle semestre, obl./valgfag. Udbydes i: Odense