Aktuelle udviklinger og udfordringer i folkeretten / Recent Developments and Challenges in International Law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 80110001.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 80110002.Godkendt: 03-10-17.
Periode: Forårssemestret 2018.
Censur: Intern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Martin Mennecke, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Det forventes, at studerende forud for faget har bestået det obligatoriske fag folkeret.

Formål og sigte:
Vores samfund, økonomi og liv bliver i stigende grad internationaliseret. Vi rejser, handler og interagerer på tværs af grænser med hele verden. Folkeretten er det retsområde, der regulerer vores sammenspil med andre nationer, hvordan stater bør behandle deres egne statsborgere og hvilken rolle internationale organisationer kan spille.
I dette valgfag vil vi fokusere nærmere på nogle af de spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med introduktionen til folkeretten for at få en dybere forståelse af folkerettens begrænsninger og muligheder.

I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på, at de studerende får viden om folkeretlig metoder og dens anvendelse i praksis med henblik på at kunne reflektere herover.

De studerende får færdighed i at kunne identificere folkeretlige problemstillinger og anvende folkeretlig metode herpå. Dette inkluderer diskussion og begrundet valg mellem forskellige mulige løsninger. De studerende får færdighed i at diskutere folkeretlige problemstillinger såvel mundtligt som skriftligt.

De studerende får kompetence til selvstændigt at analysere komplekse faktuelle situationer. De får kompetence i at behandle samme folkeretlige problemstillinger såvel mundtligt som skriftligt.


Indhold:
Hvert semester vil vi analysere aktuelle sager som f.eks. krisen i Ukraine eller Syrien i folkerettens lys. I denne sammenhæng vil vi også se nærmere på, hvad folkeretten betyder for Danmark, f.eks. i forhold til Grønlands rolle i Arktis, Danmarks engagement i FN og i forhold til den Internationale Straffedomstol.

I faget fokuseres på aktuelle problemstillinger, med henblik på derigennem at kunne opnå en dybere forståelse af folkerettens metodiske og retskildemæssige problematikker.

Faget bygger på de studerendes aktive deltagelse i diskussioner og vil give en særdeles god mulighed for at forberede sig på kandidatdelen og en senere specialisering inden for international ret.

Målbeskrivelse:
Målet med faget er at sætte de studerende i stand til, med udgangspunkt i konkrete faktuelle situationer:

  • at identificere og præsentere folkeretlige spørgsmål og problemstillinger
  • at identificere relevante folkeretlige kilder
  • at analysere indholdet af folkeretlige regler
  • at anvende kilderne på den konkrete situation
  • at argumentere for konkrete løsninger
  • at reflektere over folkerettens muligheder og begrænsninger

Litteratur:
Den anvendte litteratur afhænger af de behandlede emner. Pensum vil blive offentliggjort ved kursets begyndelse.

En del af litteraturen vil være på engelsk.

Undervisningstidspunkt:
Forår 2018.

Skemalagt undervisning:
I alt 26 timer, fordelt på en indledende forelæsning á 2 timer og fire delemner som hver består af 2 gange 3 timer.


Undervisningsform:
I hvert af fagets fire delemner forventes aktiv studenterdeltagelse, diskussioner, og retskildesøgning.

Undervisningen tilrettelægges således, at den kan danne baggrund for de skriftlige eksamensopgaver og den mundtlige eksamen. Derfor anbefales det kraftigt, at de studerende deltager aktivt i timerne. Faget undervises primært på dansk men dele af undervisningen kan foregå på engelsk.

Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Forelæsning
26
Forberedelse
73 2/3
Eksamensforberedelse
35
Eksamen
1/3
Total
135

Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i juni. Omprøve i august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Eksamensbetingelser:
HA(jur.)-studerende skal have bestået faget Folkeret for at kunne følge faget.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig prøve.

Supplerende information til prøveform:
20 minutters mundtlig prøve uden forberedelse.

Studier:
Jura
6. semester, valgfag. Udbydes i: Odense