Det er en forudsætning, at den studerende har grundlæggende juridiske kundskaber svarende til de kundskaber, som opnås i løbet af de to første år på Jura uddannelsen.

Faget indbyder til kritisk og analytisk refleksion over retlige problemstillinger og konstruktioner. Faget introducerer de studerende til tre forskellige retsvidenskabelige discipliner: retshistorie, retsfilosofi og retssociologi. Introduktionen til disse tre forskellige retsvidenskabelige discipliner kontekstualisere retsvidenskaben og dermed også den juridiske viden, de studerende har opnået på andre fag. Fagets videnskabsteoretiske elementer udvider og styrker den studerendes evne til at mestre videnskabelige metoder og redskaber.

De studerende opnår kendskab til den Europæiske retsudvikling i hovedtræk fra antikken til nutiden og skal lærer at identificere centrale begivenheder der har haft indflydelse på rettens udvikling. De opbygger endvidere kendskab til centrale tematikker inden for retsfilosofien og retssociologien. Endelig øver de sig i at relatere filosofiske og sociologiske problematikker til den retshistoriske udvikling.

Med sit historiske, filosofiske og sociologiske fokus kontekstualiserer faget endvidere de juridiske kundskaber, den studerende har opnået på de forudgående semestre. Dermed fremmer faget den studerendes evne til at forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over juridiske problemstillinger, hvilket forbereder den studerende på de højere krav til selvstændig analytisk refleksion, der kendetegner den juridiske overbygningsuddannelse.

Den selvstændige eksamensopgave træner den studerende i at analysere juridiske problemstillinger og formidle forskningsbaseret viden. Den selvstændige opgave træner den studerende i selvstændig litteratursøgning, selvstændig strukturering af en videnskabelig problemstilling og selvstændig planlægning af en skriveproces.

Dermed udgør fagets skriftlige opgaver et vigtigt læringselement i forberedelsen til BA-opgaven og specialet. Faget sætter den studerendes øvrige kundskaber i kontekst. Kriminalretten kontekstualiseres således gennem historiske overvejelser over strafferettens udmøntning i middelalderen og vekslende filosofiske og sociologiske teorier om straffens formål. Forfatningsretten kontekstualiseres ved gennemgang af forskellige filosofiske teorier om statens legitimitet og om forholdet mellem ret, magt og retfærdighed. Forvaltningsretten kontekstualiseres ved gennemgang af sociologisk teori, der diskuterer den direkte og indirekte magtudøvelse der udøves i samfundets forvaltningsorganer. Endelig kontekstualiseres den juridiske metode dels gennem filosofiske diskussioner af den juridiske metodes videnskabsteoretiske fundament og dels gennem en historisk og filosofisk gennemgang af den juridiske videnskabs metodiske udvikling fra middelalderen frem til opkomsten af den moderne stat.

Kurset giver en grundlæggende indføring i retsudviklingen i Europa, hvor Danmark indgår som et centralt eksempel.

Parallelt hermed behandler kurset, med retsfilosofien, den idehistoriske udvikling af retsvidenskaben ved at gennemgå udvalgte retsfilosoffers teorier. Endelig udforskes forholdet mellem ret og samfund i retssociologien. De tre fag bindes sammen gennem følgende tre hovedtemaer, som behandles fra hhv. en retshistorisk, en retsfilosofisk og en retssociologisk vinkel.

Forholdet mellem magt, ret og opfattelsen af retfærdighed.

Opkomsten af den moderne retsstat.

Skiftende syn på rationalitet, objektivitet og fornuft i retten.

Den studerende skal kunne beskrive den danske og europæiske retsudviklings hovedfaser. I denne forbindelse skal den studerende kunne identificere hvilke historiske begivenheder, der har været afgørende for opkomsten af den moderne retsstat og kunne argumentere for dette udfra et historisk- såvel som et retssociologisk perspektiv. Den studerende skal kunne redegøre for centrale retsfilosofiske teorier og kunne analysere hvilken rolle forholdet mellem magt, ret og retfærdighedsopfattelser har spillet i den Europæiske retsudvikling. Den studerende skal kunne relatere den historiske udvikling på dette område til udvalgte retsfilosofiske teorier. Desuden skal den studerende kunne diskutere den historiske udvikling i forholdet mellem magt og ret udfra sociologisk teori og relatere dette til skiftende retsfilosofiske såvel som retssociologiske opfattelser af rationalitet, objektivitet og fornuft i retten. Endelig skal den studerende anvende retssociologisk teori til at analysere rettens rolle i den moderne retsstat og til at perspektivere rettens rolle i den moderne retsstat til den Europæiske retsudvikling.

Ditlev Tamm: Retshistorie, Danmark - Europa - globale perspektiver, Jurist og Økonomiforbundets Forlag.

Ole Hammerslev og Henrik Palmer Olsen (red.): Retsfilosofi, Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag.

Ole Hammerslev og Mikael Rask Madsen (Red.), Retssociologi. Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag.

Yderligere litteratur opgives ved semesterstart.

i alt 900-1.180 sider.

Der anvendes altid nyeste udgivelse.

Forår.

Der undervises om lørdagen 6 gange af 6 timer.

En del af undervisningen vil foregå ved enten fysisk eller virtuel tilstedeværelse. Den fysiske undervisning foregår på Syddansk Universitet i Odense, og undervisningen bliver livecastet. Denne del indeholder både forelæsning og diskussion af spørgsmål og tekster. De studerende forventes aktivt at deltage i undervisningen.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS udgør 27 studenterarbejdstimer skønnes arbejdsindsatsen for en gennemsnits studerende at skulle fordeles på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer, inkl. vejledning	36
Forberedelse (ca. 3 timer pr. konfrontationstime) Asynkron undervisning	108 114
Eksamensforberedelse	71
Eksamen	76
Total	405

Ordinær eksamen afholdes i juni og januar. Omprøven i august og februar.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Studerende, der har bestået faget Retshistorie, retsfilosofi og retssociologi, fagnr. 9342001, kan ikke gå til eksamen i dette fag.

Skriftlig opgave og mundtlig eksamen.

Eksamen i faget består af to dele:

Del 1: Individuel skriftlig opgave

Del 2: 20 minutters mundtlig eksamen

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige eksamen, at den studerende har afleveret den skriftlige opgave.

Der gives én samlet karakter baseret på underviserens vurdering af begge delprøver.

Varighed: Afleveres senest den første hverdag i juni (ved omprøven første hverdag i august)

Sted: Hjemmeopgave

Internetadgang: Nødvendig

Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard

Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard

Omfang: max 8 sider af 2400 anslag (som tælles med mellemrum)

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt

Den skriftlige opgave skal enten have fokus på retshistorie, retsfilosofi eller retssociologi eller en kombination af disse fag. På forsiden skal angives hvilke fag, opgaven ligger indenfor. Det forventes at den studerende indhenter relevant litteratur ud over de tekster, som er i pensum til besvarelsen af den skriftlige opgave. I bedømmelsen af den skriftlige opgave tages der hensyn til stave- og formuleringsevne; det faglige indhold vægtes dog tungest.

Såfremt eksamen ikke bestås, skal den skriftlige opgave afleveres igen. Den studerende kan vælge at aflevere den samme opgave eller skrive opgaven om. Der gives ikke ekstra vejledning.

----------------------------------

Mundtlig eksamen:

20 minutters mundtlig eksamen i pensum uden forberedelse (heraf afsættes 3 minutter til votering). Eksaminationen har form som en samtale om emnerne i pensum, hvor den studerende ud fra konkrete spørgsmål fra eksaminator skal demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene for faget. Der trækkes ikke et eksamens- spørgsmål.