Regulering af fast ejendom / Property Law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8031201.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8031202.Godkendt: 28-03-17.
Periode: Efterårssemestret 2017.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jakob Juul-Sandberg, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Formueret 1. år skal være bestået. Det forventes, at den studerende har kendskab til almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige principper (fra undervisningen i Formueret). Endvidere forudsættes det, at de studerende har kendskab til almindelig forvaltningsretlige principper (fra undervisningen i Forvaltningsret).

Formål og sigte:
Formålet med faget er, at gøre deltageren fortrolig med de regler, som regulerer benyttelsen af en fast ejendom i Danmark.

Faget skal give deltageren viden om, hvilke regler der har betydning for opnåelse, bibeholdelse eller indskrænkning af rådigheden over en fast ejendom. Endvidere skal faget give den studerende færdigheder i at vurdere de juridiske problemstillinger, der kan opstå, og som der skal tages hensyn til ved tvister om såvel private som offentlige rettigheder og rådighedsindskrænkninger i relation til fast ejendom.  

Faget giver deltageren kompetencer til at anvende de retsregler der regulerer, hvordan rettigheder over fast ejendom opstår, bortfalder, udvides eller indskrænkes med henblik på at kunne behandle spørgsmål herom ved rådgivning om råden over fast ejendom eller i forbindelse med overdragelsen af en fast ejendom.

Faget bygger videre på de kompetencer, som deltageren har opnået gennem undervisningen i andre formueretlige fag på bachelorniveau. Faget har en sammenhæng med andre fag, der relaterer sig til reguleringen af fast ejendom, da de problemstillinger, der behandles i faget, har betydning ved omsætningen af fast ejendom. Herunder har faget derfor særligt sammenhæng med BA. faget Tinglysning, overbygningsfaget "Handel med fast ejendom"; men også overbygningsfag der indeholder behandling af miljøretlige og offentligretlige aspekter mere generelt.

Indhold:
Fagets centrale område er de retsregler, der har betydning for benyttelsen af fast ejendom i Danmark, herunder gennemgås ejendomsbegrebet, privatretlig regulering (især servitutter og naboret), offentligretlig regulering (især bygge-, plan- og naturbeskyttelseslovgivning) samt ekspropriation og hævd.

Målbeskrivelse:
Læringsmålene, for at deltageren kan opnå fagets formål, er:
  • At deltageren kan demonstrere viden om forskellige generelle retsregler, der har betydning for reguleringen af fast ejendom og sætte dem i en kontekst.
  • At deltageren kan identificere problemstillinger med relation til den private og offentligretlige regulering af fast ejendom.
  • At deltageren kan demonstrere færdigheder, der gennem en redegørelse for det relevante retsgrundlag viser forståelsen af reguleringen af privat og offentligretlig rådighedsbegrænsninger over fast ejendom, herunder betydningen af planlovgivningen, samt betydningen af miljø-, bygge- og naturbeskyttelseslovgivningen for den private ejendomsejer.
  • Deltageren skal tillige kunne diskutere og reflektere over de nævnte reglers anvendelse på konkrete tilfælde.
  • Forudsige den juridisk korrekte løsning på en konkret problemstilling/case - som den må kunne forventes at blive, såfremt problemstillingen skulle afgøres af en domstol eller lign.

Litteratur:
Peter Pagh: Fast ejendom - regulering og køb, seneste udgave, forlaget Karnov Group.

Undervisningstidspunkt:
Efterår.

Skemalagt undervisning:
2 forelæsningstimer om ugen i 13 uger (i alt 26 timer).

Undervisningsform:
For at sætte deltageren i stand til at opfylde læringsmålene vil undervisningen i nogen udstrækning være case- og opgavebaseret, samt baseret på illustrative virkelige eksempler, således at der også fokuseres på en mere praktisk anvendelse af de juridiske forhold, som der er blevet forelæst om, på konkrete problemstillinger. Det obligatoriske pensum vil for nogle dele kun i et mindre omfang blive gennemgået i detaljer på forelæsningerne.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
26
Forberedelse til konfrontationstimer
74
Eksamensforberedelse og eksamen
35
Total
135

Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i januar. Omprøve i februar.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.
       
Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Eksamensbetingelser:
Studerende, der har bestået faget Fast ejendom og tinglysning (fagnr. 8900702), kan ikke følge faget.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
Mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamensspørgsmålene kan være baseret på en case og tage udgangspunkt i en drøftelse heraf.

Eksaminationens varighed er ca. 20 minutter inklusive votering og karaktergivning.

Studier:
BSc.oecon. (Økonomi) Samfundsøkonomisk linje
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
HA(jur.)
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Jura
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense