Markedsret / Market regulation

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8941831.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8941832.Godkendt: 28-03-17.
Periode: Efterårssemestret 2017.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Bent Ole Gram Mortensen, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Den studerende forventes at have kendskab til juridisk metode og retskilderne

Formål og sigte:
Enhver markedsaktør relaterer sig til leverandører, konkurrenter, samarbejdspartnere og kunder. Over for disse er man som erhvervsdrivende ikke frit stillet med hensyn til en række tiltag, som f.eks. indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler eller ved udfærdigelse af reklamer.

Faget har til formål at give de studerende viden om grundbegreber og regler inden for retsområderne konkurrencebegrænsningsretten og konkurrenceloyalitetsretten.

Formålet er endvidere at videreudvikle de studerendes færdigheder i at identificere, analysere og vurdere konkrete retsforhold i lyset af de relevante retsregler. I den forbindelse opnår de studerende færdigheder i at anvende juridisk metode til at vurdere teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger inden for konkurrencebegrænsningsretten og konkurrenceloyalitetsretten.

De studerende opnår herved kompetence til at løse eller forebygge uoverensstemmelser og ulovligheder indenfor de nævnte områder.

Der er i faget en vis sammenhæng med Formueret og Forvaltningsret, som den studerende har haft tidligere på bacheloruddannelsen.


Indhold:
Markedsretten omhandler nogle af de regler, der normerer erhvervsdrivendes adfærd på markedet herunder især konkurrencebegrænsningsretten og konkurrenceloyalitetsretten. Faget omfatter primært den regulering, der er kommet til udtryk i konkurrenceloven og markedsføringsloven med tilhørende bekendtgørelser. Faget fokuserer på den danske lovgivning, der er dog i betydeligt omfang en udmøntning af EU-retlige bestemmelser. Faget indeholder følgende centrale emner:

  • Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
  • Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.
  • Fusionskontrol.
  • Offentlig støtte.
  • Generalklausulen.
  • Specialbestemmelserne.
  • Uanmodet henvendelse.
  • Forretningskendetegn.
  • Prismærkning.
  • Erhvervshemmeligheder.
  • Myndigheder og håndhævelse.

Målbeskrivelse:
Den studerende skal kunne lokalisere markedsretlige problemstillinger, beskrive disse ved hjælp af fagets terminologi og ved hjælp af juridisk metode kunne analysere og løse konkrete problemstillinger.

Den studerende skal selvstændigt arbejde med anvendelse af juridisk metode med henblik på at identificere og analysere grundlæggende teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger.

Den studerende skal endvidere demonstrere et overblik over erhvervsreguleringsrettens centrale områder, disses indhold og tilhørende retskilder.

Herudover skal den studerende kunne redegøre for formålet med de enkelte markedsretlige bestemmelser, kunne beskrive de relevante myndigheders rolle og kompetencer.

Endeligt skal den studerende mundtligt kunne formidle disse juridiske problemstillinger herunder kunne argumentere for forskellige juridiske løsningsmodeller og træffe et begrundet valg mellem disse.

I forhold til studiets kompetenceprofil har fagets læringsmål eksplicit fokus på at:
  • give viden om teori og praksis inden for markedsretten, herunder om de særlige adfærdsnormer inden for markedsretten, der i disse relationer er uønskede, enten fordi de generelt er til skade for konkurrencesituationen, eller fordi man ønsker at beskytte grupper - herunder især forbrugerne - mod f.eks. vildledning eller misbrug af dominerende stilling,
  • at give den studerende viden om markedsrettens samfundsmæssige betydning,
  • at give den studerende grundlæggende færdigheder i at identificere eventuelle ulovlige tiltag i forhold til konkurrenter og kunder, både hvad angår egen virksomhed og konkurrenternes virksomhed,
  • give færdigheder i at identificere og analysere teoretiske og praktiske problemstillinger og mundtligt formidle disse og
  • give kompetence til at arbejde selvstændigt og håndtere komplekse situationer.

Litteratur:
Bent Ole Gram Mortensen og Michael Steinicke: Dansk markedsret, Jurist- og økonomforbundets Forlag, seneste udgave. 
Udvalgte artikler, domme og afgørelser mv., evt. i form af materialesamling. 
Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Undervisningstidspunkt:
Efterår.

Skemalagt undervisning:
20 konfrontationstimer fordelt således:
2 timer per uge i 10 uger.

Undervisningsform:
For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget, tilrettelægges undervisningen på baggrund af dialogbaseret forelæsninger, hvor den studerendes aktive medvirken fremmer forståelse for faget. Der indgår cases i undervisningen med henblik på at træne den studerende i at identificere og analysere problemstillinger. Det forventes, at den enkelte studerende på forhånd har gjort sig bekendt med det af underviseren til lektionen opgivne litteratur m.v.

Mellem konfrontationstimerne forventes den studerende at arbejde med pensum og cases (såvel før som efter afvikling af konfrontationstimerne).

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
20
Forberedelse og efterbehandling inkl. cases og øvelser
78
Forberedelse til prøve
30
Prøve
1
Total
135

Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i januar. Omprøve i februar.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.
       
Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.


Eksamensbetingelser:
Faget Erhvervsreguleringsret, fagnr. 8933402 må ikke tidligere være bestået.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
De studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en prøve, der tilrettelægges som en 20 min. mundtlig prøve u/ forberedelsestid. Prøven tester mål nævnt under målbeskrivelse for faget.


Studier:
Jura
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense