Faget forudsætter et vist kendskab til grundlæggende retsprincipper i forvaltningsretten og forfatningsretten.

Faget skal give den studerende viden om samfundets syn på og håndtering af kriminalitet, navnlig for så vidt angår strafferet og straffeproces (i en vis udstrækning inddrages straffuldbyrdelse, kriminologi og kriminalpolitik). Faget skal sætte den studerende i stand til at kunne analysere sagsforhold og foretage en korrekt strafferetlig subsumption ved at anvende en bred kreds af retskilder samt at kunne perspektivere gældende ret ved at inddrage visse kriminologiske og kriminalpolitiske argumenter.

Undervisningen inden for de nævnte fagområder skal give den studerende kompetence til, på et højt kvalificeret niveau, at varetage juridiske opgaver hos politi, anklagemyndighed, domstole og advokater m.v.

Faget indgår i professionsuddannelsen af jurister og udgør en væsentlig del af de obligatoriske fag på den juridiske grunduddannelse. Faget ligger i naturlig forlængelse af Forfatningsret på 1. og 2. semester og danner grundlag for en række af kandidatuddannelsens strafferetlige valgfag.

Den studerende skal kunne redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper. Den studerende skal kunne analysere og fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse. I forbindelse med konkrete sagsforhold skal den studerende kunne identificere strafferetlige problemer og foretage en korrekt strafferetlig subsumption af sagen. På samme måde skal den studerende kunne identificere og anvende straffeprocessens regler i forbindelse med en konkret sag. I begge tilfælde skal den studerende kunne give et juridisk velargumenteret og skriftligt velformuleret, klart og præcist svar på de retlige problemstillinger, herunder ved anvendelse af korrekt strafferetlig terminologi. Endelig skal den studerende på egen hånd kunne finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst med inddragelse af visse grundlæggende kriminologiske og kriminalpolitiske argumenter (for eksempel statistik, videnskabelige undersøgelser, redegørelser og meddelelser fra bl.a. Rigsadvokat og Justitsministerium og grundlæggende strafferetlige og straffeprocessuelle principper).

Vagn Greve og Thomas Elholm: Forbrydelserne (seneste udgave)

Gorm Toftegaard Nielsen: Strafferet I, Ansvaret (seneste udgave)

Gorm Toftegaard Nielsen: Straffesagens gang (seneste udgave - bruges først i 2. semester)

Thomas Elholm & Vagn Greve, Straffene (seneste udgave; bruges først i 2. semester)

Kommenteret straffelov, Speciel del (udvalgte dele af seneste udgave)

Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart)

Efterår og forår.

Efterår: 3 forelæsningstimer pr. uge i 11 uger og 2 øvelsestimer pr. uge i 7 uger.

Forår: 3 forelæsningstimer pr. uge i 12 uger og 2 øvelsestimer pr. uge i 15 uger samt 6 timers eksamensforberedelse.

Undervisningen foregår delvis som forelæsninger og delvis som holdundervisning med instruktor på baggrund af et arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet skal forberedes mellem undervisningsgangene.

Der vil som led i undervisningen blive stillet 2 prøvelignende opgavesæt, som de studerende frivilligt kan aflevere og få rettet. Der tilbydes 2-3 gange prøveforberedelse med opgavegennemgang i forelæsningsform.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer	69
Forberedelse til konfrontationstimer	171
Øvelser	44
Forberedelse til øvelser	176
Afleveringsopgaver	20
Forberedelse til prøve (fælles)	6
Forberedelse til prøve (individuel)	50
Eksamen	4
Total	540

Ordinær prøve i januar og juni. Omprøve i februar og august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

       

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Studerende der tidligere har bestået Kriminalret efter 2005 studieordningen, fagnummer 8932102 kan ikke deltage i faget.

Skriftlig med PC.

4 timers individuel skriftlig prøve.

----------------------------------

Varighed:   4 timer.

Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.

Internetadgang: Internet er nødvendig.

Udlevering af opgaven: Fysisk i prøvelokalet.

Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.

Omfang: Ingen begrænsninger.

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.