Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse / Finance Law and Private Law Enforcement

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8932721.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 15 ECTS / 0.250 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8932722.Godkendt: 28-03-17.
Periode: Efterårssemestret 2017.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jakob Juul-Sandberg, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Det forventes, at den studerende har et grundlæggende kendskab til aftale-, købe- og erstatningsret, fx fra faget Formueret på uddannelsens 1. år.

Formål og sigte:
Faget har til formål at give de studerende viden om grundbegreber og regler inden for retsområderne tingsret, kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse.
Formålet er endvidere at videreudvikle de studerendes færdigheder i at identificere, analysere og vurdere konkrete retsforhold i lyset af de relevante retsregler. I den forbindelse opnår de studerende færdigheder i at anvende juridisk metode til at vurdere teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger inden for tingsret, kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse. Endelig videreudvikles de studerendes færdigheder i at formulere og formidle tingsretlige, kreditretlige og insolvensretlige problemstillinger og løsningsmodeller.
De studerende opnår herved kompetence til at løse eller forebygge uoverensstemmelser mellem parterne indenfor de nævnte områder.

Faget bygger videre på faget Formueret på 1 år. Faget danner endvidere grundlag for faget Selskabsret, der udbydes sideløbende samt faget Obligationsret, der ligger senere på bacheloruddannelsen.

Indhold:
Det centrale i modulet tingsret er de tingsretlige problemstillinger vedrørende løsøre. Det centrale i modulet kreditsikring er de i dansk ret anerkendte traditionelle kreditsikringsformer panteret, kaution samt ejendomsforbehold. Det centrale i modulet civil tvangsfuldbyrdelse er individualforfølgning (særlig udlæg) og universalforfølgning (rekonstruktion og konkurs).

Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålene for faget, at de studerende bliver i stand til at kunne:
  • udvise kendskab til og anvende de juridiske grundbegreber og regler inden for tingsret generelt og specifikt inden for panteret, ejendomsforbehold og kaution. Endvidere skal de studerende kunne udvise kendskab til og anvende de juridiske grundbegreber og regler inden for tvangsfuldbyrdelse af civile krav ved udlæg, konkurs og lignende områder.
  • bedømme om fakta i en konkret situation/case er relevant eller irrelevant for en juridisk problemstilling.
  • identificere relevante problemstillinger indenfor fagets centrale områder
  • anvende den juridiske metode, herunder de tingsretlige, kreditretlige og insolvensretlige regler på en konkret, i forevejen ukendt og kompliceret case
  • forudsige den juridisk korrekte løsning på en problemstilling/case, som den må kunne forventes at blive, såfremt        problemstillingen skulle afgøres af en domstol eller lign.
  • formulere sig skriftligt klart og juridisk relevant for herigennem at kunne formidle tingsretlige, kreditretlige og insolvensretlige problemstillinger.

Litteratur:
  • Peter Mortensen, Sikkerhed i fast ejendom, seneste udgave, Forlaget Pejus
  • Anders Ørgaard, Sikkerhed i løsøre, seneste udgave, Karnov Group
  • Nis Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen, Sikkerhed i fordringer, seneste udgave, Karnov Group).
  • Hans Viggo Godsk Pedersen: Kaution, seneste udgave, Jurist- og Økonomforbundets forlag.
  • Bo von Eyben & Peter Møgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning, seneste udgave, Karnov Group
  • Udvalgte tingsretlige problemstillinger, materiale udarbejdet af Nis Jul Clausen (udleveres).
  • Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Undervisningstidspunkt:
Efterår.

Skemalagt undervisning:
6 forelæsningstimer (3x2 timer pr. uge) i 4 uger. 4 forelæsningstimer (2x2 timer pr. uge) i 10 uger (64 konfrontationstimer) og 2 øvelsestimer (1x2 timer pr. uge) i 11 uger (22 øvelsestimer) i semesteret.

Undervisningsform:
For at opfylde læringsmålene er undervisningen tilrettelagt på følgende måde:

  • Forelæsninger er over pensum. I undervisningen benyttes mindre cases, som der arbejdes med fælles eller i mindre grupper
  • Skriveøvelse med feedback på forelæsning
  • Øvelseshold, hvor de studerende er inddelt i mindre hold. Her arbejdes med opgaver, som fortrinsvis er tidligere eksamensopgaver.
  • I løbet af semestret vil der blive stillet et eksamenslignende opgavesæt til skriftlig besvarelse. De studerende, der aflevere dette opgavesæt, vil modtage feedback på besvarelsen. Endvidere vil disse opgaver blive gennemgået på en forelæsning ad 2 timers varighed.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
64
Forberedelse
178
Øvelsestimer
22
Forberedelse til øvelsestimer
80
Besvarelse af frivillig afleveringsopgave
4
Forberedelse til prøve
53
Prøve
4
Total
405

Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i januar og juni. Omprøve i februar og august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.
       
Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Eksamensbetingelser:
Ingen særlige.

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.

Supplerende information til prøveform:
Den studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en 4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler

Den skriftlige prøve har form af et antal cases, hvor den studerende ud fra konkrete spørgsmål skal demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene for faget.

----------------------------------

Varighed:   4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i prøvelokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
HA(jur.)
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Jura
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense