Forvaltningsret / Administrative Law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8940701.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 20 ECTS / 0.333 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8940702.Godkendt: 28-03-17.
Periode: Efterårssemestret 2017 til Forårssemestret 2018.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Rikke Gottrup, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Faget forudsætter et vist kendskab til grundlæggende retsprincipper i forfatningsretten samt juridisk metode.

Formål og sigte:
Faget forvaltningsret omfatter de retsregler, der regulerer det indbyrdes forhold mellem forvaltningsmyndigheder og de regler, der regulerer myndighedernes forhold til borgerne og virksomheder. Da enhver borger eller virksomhed nødvendigvis må være i jævnlig forbindelse med myndigheder, og da en stor del af de juridiske kandidater finder ansættelse i den offentlige forvaltning eller virksomheder i kontakt med forvaltningen, er faget et af de centrale juridiske emner, der er gjort obligatoriske på BA-uddannelsen. Dette forhold afspejles tillige i ECTS-vægten. Faget omfatter den almindelige forvaltningsret, der går på tværs af forvaltningsområder og angår både den statslige, regionale og den kommunale administration.

Forvaltningsretten har i sin oprindelse tæt forbindelse med forfatningsretten og er i nutiden præget af indflydelse fra unionsretten og folkeretten. Faget bygger således oven på den viden, der er erhvervet i fagene Forfatningsret og EU-ret og illustrerer en praktisk betydning af faget Folkeret. Faget danner også grundlag for videregående fag inden for specielle forvaltningsområder og for videregående forvaltningsret.

Faget har til formål at give den studerende kompetence til at varetage forvaltningsretlige opgaver inden for den offentlige forvaltning, virksomheder, advokatsektoren, domstolene m.v. Fagets formål er desuden at give en basiskompetence i forhold til videregående studier inden for specielle og almindelige forvaltningsområder på BA.jur. og cand.jur.

Indhold:
De overordnede emner er:

  • Forvaltningens organisation og virksomhed
  • Forvaltningsrettens grundbegreber
  • Sagsbehandlingsreglerne og kravene i forvaltningsprocessen
  • De saglige krav til forvaltningens afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed (hjemmelskravene)
  • Hjemmelskravene
  • Legalitetsprincippet
  • Fortolkning
  • Rammer for udfyldning af forvaltningsretlige skøn
  • Prøvelse og reaktioner, herunder ombudsmandskontrol, administrativ rekurs og domstolsprøvelse
  • Dele af kommunalretten
  • EU-rettens indflydelse på forvaltningsretten inddrages løbende i de enkelte emner



Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålene for faget, at sætte den studerende i stand til kunne redegøre for og reflektere over de grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper.

Den studerende skal kunne lokalisere og fortolke forvaltningsretlige retskilder. Den studerende skal videre kunne identificere forvaltningsretlige problemstillinger og beskrive disse ved hjælp af fagets terminologi. I forbindelse med konkrete sagsforløb/cases skal den studerende kunne systematisk analysere og løse komplekse forvaltningsretlige problemstillinger med inddragelse af relevante faktiske oplysninger og relevante forvaltningsretlige kilder. Den studerende skal i den forbindelse kunne opvise gode færdigheder i juridisk metode, juridisk argumentation samt formulere sig skriftligt klart og juridisk relevant.

Den studerende skal endvidere demonstrere et betydeligt overblik over forvaltningsrettens centrale områder, disses indhold og tilhørende retskilder. Herudover skal den studerende kunne redegøre for formålet med de enkelte forvaltningsretlige bestemmelser og kunne beskrive de relevante myndigheders rolle og kompetencer.


Litteratur:
  • Jens Garde m.fl.: Forvaltningsret. Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udg.   Dele af bogen vil være hovedtræk.
  • Jens Garde m.fl.: Forvaltningsret. Sagsbehandling, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udg.. Dele af bogen vil være hovedtræk.
  • Niels Fenger: EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave.
  • Jens Garde & Karsten Revsbech: Kommunalret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udg. Bogen benyttes sædvanligvis først i forårssemesteret.
  • Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Undervisningstidspunkt:
Efterår og forår. 3. og 4. semester.

Skemalagt undervisning:
Efterårssemester: 2 forelæsningstimer pr. uge i 15 uger (i alt 30 timer) og 10 øvelsestimer i semesteret (fordelingen af øvelsestimerne oplyses ved semesterstart).

Forårssemester: 2x2 forelæsningstimer pr. uge (i alt 60 timer) og 2 øvelsestime pr. uge i 15 uger (i alt 30 timer)

Undervisningsform:
For at sætte den studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen således, at der gennem forelæsninger, øvelsestimer og selvstudier oparbejdes en viden om og forståelse for retskilder og metode inden for forvaltningsretten.

Ved forelæsningerne formidles det overordnede metodiske overblik over forvaltningsretten og de centrale regler gennemgås med enkelte korte cases tilknyttet.

Øvelsestimerne skal støtte de studerendes træning i at identificere, analysere og løse konkrete problemstillinger samt i at præsentere problemstillinger og løsninger. Undervisningen er problem- og casebaseret og sker på baggrund af aktiv forberedelse og med aktiv deltagelse af de studerende. Der vil endvidere indgå forskellige undervisningsaktiviteter som f.eks. opgavesæt med studenterretning og udarbejdelser af wikier. Der vil yderligere som led i undervisningen blive stillet 2 eksamenslignende opgavesæt samt en prøveeksamen, som de studerende frivilligt og individuelt kan aflevere og få rettet.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
90
Forberedelse
225
Øvelsestimer
40
Forberedelse af øvelsestimer
125
Udarbejdelse af øvelsesopgaver (aflevering)
20
Forberedelse til prøve
36
Prøve
4
Total
540

Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i juni. Omprøve i august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.
       
Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.

Supplerende information til prøveform:
De studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en 4 timers skriftlig prøve. Prøven tester mål nævnt under målbeskrivelsen for faget.

----------------------------------

Varighed:  4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i prøvelokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
Jura
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Jura
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense