Ingen.

Det er en fordel, hvis den studerende har tilegnet sig grundlæggende kundskaber i juridisk metode, svarende til faget Juridisk metode (fagnr. 8940202).

Forfatningsrettens område omfatter forholdet mellem staten og borgerne og reglerne om statsorganerne og deres funktion. Selvom forfatningsretten ikke er den ældste blandt de juridiske discipliner, kan den i dag af gode grunde betragtes som grundlæggende i forhold til den gældende rets øvrige områder: den nationale regeldannelse skal ske i overensstemmelse med de bestemmelser som behandles inden for forfatningsrettens rammer. Derfor er faget placeret på jurauddannelsens første år.

Det er fagets formål at give den studerende viden om og forståelse for de forfatningsretlige regler og principper, der udgør den yderste ramme for statens virksomhed, herunder for Folketinget, forvaltningen og domstolene. Faget skal endvidere give den studerende færdighed i at anvende disse regler og retsprincipper på konkrete problemstillinger. Faget har til formål at give den studerende kompetence til at håndtere forfatningsretlige og grundlæggende menneskeretlige opgaver inden for den offentlige forvaltning (herunder særligt i centraladministrationen), i Folketinget, i advokatsektoren og ved domstolene. Fagets formål er desuden at give en basiskompetence i forhold til de andre offentligretlige og internationale fag på BA jur og cand. jur.

Den studerende skal være i stand til at kunne lokalisere og fortolke forfatningsretlige retskilder, til at foretage afvejninger mellem flere retskilder og til at kunne redegøre for processen. Den studerende skal kunne identificere forfatningsretlige problemstillinger samt systematisk analysere disse under udnyttelse af relevant metode og fagets terminologi. Herudover skal den studerende kunne beskrive statsorganernes funktioner og kompetencer.

Indenfor et mindre, afgrænset emne, skal den studerende i en rapport selvstændigt kunne perspektivere spørgsmål af forfatningsretlig interesse og derved opvise gode praktiske færdigheder i juridisk metode, kildebehandling og sprogbehandling.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Dansk Statsret, seneste udgave.

Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder, seneste udgave.

Desuden udvalgte domme og afgørelser.

Efterår og forår.

1. semester: 2x2 forelæsningstimer (ialt 34 timer) og 3 øvelsestimer (ialt 24 timer) pr. uge med start i uge 43. Obligatorisk, individuel skriftlig opgave (artikel) i januar.

2. semester: 2x2 forelæsningstimer hver anden uge og 1x2 forelæsningstimer hver anden uge (ialt 46 timer) og 2 øvelsestimer pr. uge (ialt 30 timer).

Undervisningen foregår som forelæsninger og øvelsestimer og inkluderer blandt andet summeøvelser, gruppearbejde, cases, opgaver og studenterfremlæggelser. Af aktiviteter mellem undervisningsgangene kan nævnes, at der som led i undervisningen og eksamensforberedelsen vil blive stillet 4-5 eksamenslignende opgavesæt, som de studerende frivilligt kan aflevere og få rettet.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer	80
Forberedelse	120
Øvelsestimer	54
Forberedelse til øvelsestimer	80
Udarbejdelse af øvelsesopgaver (aflevering)	32
Udarbejdelse af individuel skriftlig opgave (artikel)	130
Forberedelse til prøve	40
Prøve	4
Total	540

Individuel skriftlig opgave (artikel): ordinær prøve i januar og juni. Omprøve i februar og august.

Skriftlig prøve: ordinær prøve i juni. Omprøve i august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Ingen.

Artikel og skriftlig med PC.

Faget evalueres ved to delprøver:

1. En individuel skriftlig opgave (artikel) (fagnummer: 9403312), som indgår i den samlede karakter med vægten 1/3.

2. En 4 timers individuel skriftlig prøve (m/hjælpemidler), som indgår i den samlede karakter med vægten 2/3. (fagnr. 9403302)

Begge delprøver skal bestås med min. karakteren 02. Den samlede karakter for faget gives ved en sammenvejning af de to delkarakterer; hvis den individuelle skriftlige opgave eller den skriftlige prøve er bestået, kan denne delprøve efterfølgende ikke forbedres.

----------------------------------

Individuel skriftlig opgave (artikel) (fagnr. 9403312):

Varighed: Afleveringsfrist vil fremgå af prøveplanen

Sted: Hjemmeopgave

Internetadgang: Nødvendig

Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard

Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard

Omfang: Aftales med underviser

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt

Opgaven bedømmes med intern censur.

----------------------------------

4 timers individuel skriftlig prøve (fagnr. 9403302):

Varighed:   4 timer.

Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.

Internetadgang: Internet er nødvendig.

Udlevering af opgaven: Fysisk i prøvelokalet.

Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.

Omfang: Ingen begrænsninger.

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

De studerende skal selv tilmelde sig undervisningen i forårssemesteret (fagnr. 9403301), når undervisningstilmeldingen i selvbetjeningen er åben.