Ingen.

Formålet med faget er at give de studerende kendskab til det folkeretlige systems grundlæggende struktur samt grundlæggende folkeretlige regler. Faget giver endvidere de studerende et grundlag for at kunne identificere og anvende relevante folkeretlige regler, og på denne baggrund analysere retlige aspekter af internationale forhold. I undervisningen søges dette opnået ved et samspil mellem på den ene side præsentation og analyse af folkerettens generelle grundvilkår og vigtigste materielle regler og på den anden side analyse og diskussion af (høj)aktuelle folkeretlige problemstillinger. Målet er at sikre, at folkeretten fremstår såvel relevant som aktuel.

Faget giver studerende kompetence til at arbejde generelt med folkeretlige spørgsmål.

Folkeretten er en naturlig forlængelse af forfatningsretten og beskriver staters og individers internationale rettigheder og pligter. Dertil kommer, at folkeretten sammen med forfatningsretten udgør et vigtigt element til forståelsen af det EU-retlige retssystem.

Folkeretten som retssystem adskiller sig på en række områder væsentligt fra national ret. Blandt andet kan nævnes en uvant retlig struktur, andre aktører, særlige retskildeproblematikker, fortolkningsregler, national gennemførelse af folkeretlige forpligtelser, samt forholdet mellem ret og politik, som dette kommer til udtryk i folkerettens karakteristika og grundlæggende principper. I undervisningens første del vil blive lagt vægt på disse generelle problemstillinger. De folkeretlige regler bliver behandlet med udgangspunkt i følgende tredeling: primære, sekundære og tertiære regler. Primære regler, der findes i traktater såvel som sædvaner, beskriver materielle rettigheder og forpligtelser. De vigtigste af de primære regler omfatter især - Magtanvendelsesforbuddet - Interventionsforbuddet - Folkenes selvbestemmelsesret - Territorium - Havret - Internationale forbrydelser - Krigens folkeret - Humanitære regler.

Sekundære regler beskriver mulighederne for at gøre ansvar gældende overfor (mulige) krænkelser af de primære regler. Tertiære regler omfatter processuelle regler for løsning af konflikter, typisk i regi af internationale organisationer. På baggrund af det angivne pensum i kombination med udleverede arbejdspapirer tilstræbes i undervisningen dels at give overordnet overblik og dels nærmere at præsentere og analysere enkelte problemstillinger.

Målet med faget er at sætte de studerede i stand til:

Pensum oplyses ved semesterstart.

Henvisning til relevante retskilder kan findes på fagets Blackboardside samt i udleverede arbejdspapirer. - Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Efterår.

2 forelæsningslektioner ugentligt i 15 uger, i alt 30 lektioner.

Samt 2 øvelsestimer ugentligt i 2 uger (i alt 4 timer)

Deltagerne forudsættes generelt at orientere sig om internationale retlige/politiske forhold og deltage aktivt i diskussioner og løsning af spotopgaver. Parallelt med forelæsningerne forudsættes deltagerne at arbejde med de relevante arbejdspapirer, der er tilgængelige på fagets Blackboard-side.

Øvelsestimerne består af studenterpræsentationer af folkeretlige problemstillinger. Formålet med, øvelsestimerne er at øve såvel metodiske færdigheder som mundtlig præsentation.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer	22,5
Forberedelse	73,83
Øvelsestimer	3
Forberedelse til prøve	35
Prøve	0,67
Total	135

Ordinær prøve i januar og juni. Omprøve i februar og august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

       

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Ingen.

Mundtlig.

De studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en prøve, der tilrettelægges som en 20 min. mundtlig prøve u/ forberedelsestid. Prøven tager udgangspunkt i ukendt spørgsmål indenfor pensum. Spørgsmålet indeholder en generel overskrift og er suppleret med tre underpunkter. Det forventes, i overensstemmelse med målbeskrivelsen, at de studerende beskriver og sammenfatter de folkeretlige regler indenfor alle underpunkterne, forklarer disse reglers funktion og indbyrdes sammenhæng, samt på baggrund af konkrete spørgsmål anvender disse regler på konkrete problemstillinger.