Selskabsledelsens pligter og ansvar - Banditter i habitter? / Corporate Management - duties, responsibilities and liabilities

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8946861.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8946862.Godkendt: 28-03-17.
Periode: Efterårssemestret 2017.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Nis Jul Clausen, Juridisk Institut .

Forudsætninger:
Det forventes, at studerende har kendskab til grundlæggende begreber og reguleringen inden for kriminalret og selskabsret svarende til beståelse af BA jura-faget Kriminalret og BA jur./HA(jur.)-faget Selskabsret.

Formål og sigte:
Politikere, myndigheder, anklagemyndigheden, domstolene samt pressen har i de seneste år haft betydelig fokus på selskabsledelsens pligter og ansvar generelt og i særdeleshed i forhold til bestyrelse og direktion i børsnoterede og finansielle virksomheder. Som ofte er der tale om sager, som ud fra er juridisk betragtning er ganske komplicerede, idet der er tale omsamspil mellem selskabslovens krav til bestyrelse og direktion, straffelovens bestemmelser om berigelses- og økonomisk kriminalitet samt særlovgivningens bestemmelser, eksempelvis om forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation samt hvidvask.

I dette fag fokuseres der nærmere på de problemstillinger, som dette samspil mellem forskellige retsområder giver anledning til.

I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at:
  • give de studerende viden om ledelsesmedlemmers pligter og ansvar i de nævnte virksomhedstyper
  • give de studerende viden om ledelsesmedlemmernes økonomiske forbrydelser
  • bibringe den studerende kendskab til forståelse af den relevante retlige regulering heraf, samt bibrige den studerende en forståelse for og konsekvenserne af samspillet mellem flere retsdiscipliner.

De studerende opnår færdigheder i at kunne identificere forskellige retlige problemstillinger samt at opstille begrundede løsningsforslag hertil.

De studerende opnår kompetencer til selvstændigt at kunne analysere komplekse faktuelle situationer.

Faget bygger videre på de kompetencer, som de studerende har opnået i fagene Kriminalret og Selskabsret. Faget giver mulighed for på kandidatuddannelsen at specialisere sig inden for regulering af finansiel virksomhed og aktivitet og/eller kriminalret.


Indhold:
Ledelsesmedlemmernes pligter og ansvar:
  • efter selskabsloven
  • efter den børsretlige regulering
  • efter lov om finansiel virksomhed
  • i et strafferetligt perspektiv
  • i et erstatningsretligt perspektiv.

I faget fokuseres på aktuelle problemstillinger, med henblik på at identificere relevante retskilder og retsmateriale og herved opnå en dybere forståelse af samspillet mellem forskellige retsdiscipliner.


Målbeskrivelse:
Målet med faget er at sætte de studerede i stand til med udgangspunkt i konkrete faktuelle situationer,

  • at identificere og præsentere en flerhed af retlige problemstillinger
  • at identificere relevante retskilder
  • at vurdere retskildeværdi af disse kilder
  • at analysere indholdet af de relevante regler
  • at anvende kilderne på den konkrete situation
  • at argumentere for konkrete løsninger
  • at reflektere over konsekvenser af anvendelse af forskellige retskilder og retsmateriale på en given faktuel situation.

Litteratur:
Angives ved semesterstart.

Undervisningstidspunkt:
Efterår.

Skemalagt undervisning:
8 gange á 3 timer og 1 gang á 2 timer (i alt 26 timer).
Efter en introduktion i september starter undervisningen i uge 43.

Undervisningsform:
For at opfylde læringsmålene tilrettelægges undervisningen som en kombination af:
  • forelæsninger med gennemgang og drøftelse af gældende ret, og
  • drøftelse og analyse af aktuelle sager/cases og problemstillinger, som relaterer sig til selskabsledelsens pligter og ansvar i et strafferetligt og  erstatningsretligt perspektiv.

Der forventes aktiv studenterdeltagelse i undervisningen, herunder i diskussioner og ved præsentation af udvalgte cases.

Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Forelæsning
26
Forberedelse, herunder til præsentation af cases
58 1/2
Forberedelse til prøve
50
Prøve
1/2
Total
135

Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i januar. Omprøve i februar.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.
       
Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig prøve.

Supplerende information til prøveform:
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en case, som er udleveret til de studerende kl. 9.00 dagen før prøvens afholdelse. Selve udprøvningen har en varighed af 20 minutter.

Studier:
HA(jur.)
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Jura
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense