Videregående årsregnskab / Intermediate Financial Accounting

Studienævn for Erhvervsøkonomi, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8011501.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8011522, 8011512, 8011502.Godkendt: 08-04-14.
Periode: Efterårssemestret 2014.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Lektor Mogens Nielsen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi.

Forudsætninger:
HA Regnskab 1. del skal være bestået.

Formål og sigte:
Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at udarbejde, læse og forstå et årsregnskab, samt at vurdere en virksomheds værdi. Dette er vigtigt i forhold til at indgå i en virksomheds samlede økonomifunktion. Faget bygger oven på den viden, der er erhvervet i fagene Virksomhedens økonomi (Fagnr. 8810202), Entreprenørskab og forretningsforståelse (fagnr. 8810502) samt Regnskab (fagnr. 8812402), og giver et fagligt grundlag til regnskabsfagene på cand.merc.-studierne.

I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at give:
  • viden om hvordan en virksomheds økonomiske præstation og dens position afbildes i årsregnskabet,
  • færdigheder i udarbejdelse og analyse af virksomhedens årsregnskab,
  • kompetence til, gennem anvendelse af en eller flere teoretiske modeller, at vurdere en virksomheds økonomiske værdi.

Indhold:
Fagets centrale områder er:
  • Fremmed valuta
  • Koncernregnskab
  • Pengestrømsopgørelse, og
  • Stategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse.

Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at de studerende:

Demonstrerer viden om fagets emner, således at de er i stand til at:
  • Beskrive de principper der ligger til grund for regnskabets afbildning af transaktioner i fremmed valuta samt omregningen af udenlandske enheders regnskab til danske kroner/en funktionel valuta.
  • Beskrive hvordan et koncernregnskab konstrueres.
  • Forklare hvordan en pengestrømsopgørelse er sammensat, og hvilke relationer denne opgørelse har til resultatopgørelsen og balancen.
  • Beskrive og begrunde reformuleringen af virksomhedens regnskab samt centrale analyser af det reformulerede regnskab.
  • Beskrive og forklare  modeller som typisk anvendes til værdiansættelse af en virksomhed og dens egenkapital.

Demonstrerer færdigheder, således at de er i stand til at:
  • Beregne og forklare hvordan valutakursgevinster og -tab ved omregningen af transaktioner og regnskaber i fremmed valuta påvirker resultatopgørelse og balance, herunder også hvordan anvendelsen af simple valutakurssikringsinstrumenter afbildes i virksomhedens regnskab.
  • Eliminere koncerninterne transaktioner, avancer, mellemværender og aktiebesiddelser ved konstruktionen af koncernregnskabet, samt opstille resultatopgørelse og balance for en koncern.
  • Vise alternative måder at præsentere opgørelsen over pengestrømme fra driften.
  • Foretage reformulering af et simpelt regnskab samt analysere dette med henblik på at vurdere virksomhedens rentabilitet, risiko og vækst.
  • Anvende forskellige modeller til at estimere værdien af en virksomhed og dens egenkapital.

Demonstrerer kompetence, således at de er i stand til at:
  • Diskutere hvordan anvendelsen af alternative regnskabsmetoder kan påvirke virksomhedens årsregnskab, og på grundlag heraf forklare og begrunde de valg af metoder som love og standarder foreskriver.
  • Diskutere og vurdere virkningen af alternative forudsætninger og antagelser når forskellige modeller benyttes til at estimere værdien af en virksomhed og dens egenkapital.

Litteratur:
Eksempler:
Der tages udgangspunkt i:
  • John Christensen og Mogens Nielsen: Virksomhedens årsregnskab. Nyeste udgave. Syddansk Universitetsforlag.
  • Ole Sørensen: Regnskabsanalyse og værdiansættelse. Nyeste udgave. Forlaget Gjellerup.

Undervisningstidspunkt:
Efterår.


Skemalagt undervisning:
Der afholdes 2 konfrontationstimer hver uge i et semester, i alt 30 timer.

Undervisningsform:
Faget undervises på dansk. For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen som en kombination af forelæsninger, diskussioner, øvelsesopgaver og obligatoriske opgaver (se nærmere herom under eksamensbetingelser nedenfor).

Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
Konfrontationstimer: 30 timer.
Forberedelse: 90 timer.
Øvelsestimer: 0 timer.
Forberedelse af øvelsesopgaver og obligatoriske opgaver: 75 timer.
Eksamensforberedelse: 71 timer.
Eksamen: 4 timer.
Total: 270 timer.

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar.
Omprøve i februar.

Deltagelse i omprøven forudsætter deltagelse i den ordinære eksamen i samme eksamenstermin.
Prøveformen ved omprøve kan blive ændret. En ændring i prøveformen ved omprøve vil blive meddelt efter tilmeldingsfristens udløb.

Eksamensbetingelser:
2 obligatoriske gruppeopgaver (fagnr. 8011512 (obl. opg. 1) og 8011522 (obl. opg. 2) skal være bestået for at kunne deltaget i fagets eksamens. De obligatoriske opgaver er internt bedømt med bestået/ikke bestået.

Gældende for begge obligatoriske opgaver:
Varighed: 1 uge.
Sted: Hjemmeopgave.
Internetadgang: Nødvendigt.
Udlevering af opgave: Kursets side i Blackboard.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDU-assignment i kursets side i Blackboard.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt.

De obligatoriske opgaver udarbejdes i grupper a 2-4 studerende. Opgaverne afvikles i oktober/november og december måned. Opgaverne skal opøve den studerendes færdigheder i besvarelse af eksamenslignende opgaver samt den studerendes færdigheder i at analysere og vurdere en virksomheds strategiske position og historiske økonomiske udvikling. Hvis en af gruppeopgaverne ikke bestås, gives der mulighed for at forbedre besvarelsen efter nærmere aftale med underviseren.

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig stedprøve med egen PC.

Supplerende information til prøveform:
Skriftlig eksamen.

Varighed: 4 timer.
Sted: Prøven gennemføres med egen pc.
Internetadgang: Nødvendigt.
Udlevering af opgave: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDU-assignment i kursets side i Blackboard.
Omfang: Ubegrænset.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
HA(jur.)
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - International Business
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Generel erhvervsøkonomi
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Strategisk Kommunikation
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Markedsførings- og Finansøkonomer
1. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Erhvervsøkonomisk linje
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Samfundsøkonomisk linje
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense