Virksomhedens økonomiske styring / Internal Management and Control

Studienævn for Erhvervsøkonomi, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8906801.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8906802.Godkendt: 04-08-14.
Periode: Efterårssemestret 2014.
Censur: Intern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
John Christensen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi.

Forudsætninger:
Det forudsættes at den studerende har fulgt fagene Regnskab og Organisation på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA eller tilsvarende.

Formål og sigte:
Fagets formål er at give de studerende indsigt i anvendelsen af forskellige interne ledelsesværktøjer til styring af organisationer. Faget sigter derfor på at gøre den studerende i stand til at analysere såvel virksomhedens produktkalkule som præstationsvurdering af organisatoriske enheder og medarbejdere. Dermed sættes den studerende i stand til at indrette produktbeslutningssystemer, beslutningskompetencer og kontrolsystemer i samspil, således at ledelsen kan sikre virksomhedens strategiske udvikling, uden at fordelene ved decentral beslutningstagen mistes.

Indhold:
Faget har to centrale emner: Virksomhedens produktkalkule og præstationsvurdering i relation til virksomhedens strategi og målsætning. Præstationsvurdering er et vigtigt led, der binder beslutninger og organisation sammen. Præstationsvurdering, der i vid udstrækning er baseret på regnskabsinformationer, anvendes bl.a. til at sikre en målkongruens i organisationen.

Der lægges vægt på, dels at udvide kendskabet til interne regnskabssystemer dels at sætte den studerende i stand til at forstå hvorledes præstationsvurderingssystemet og beslutningsrettigheder påvirker hinanden, samt hvorledes dette problem indgår i det større problem, der knytter sig til bestemmelse af organisationsstruktur.

De to centrale emner vil blive behandlet hver for sig ligesom den snævre sammenhæng mellem produktkalkule, præstationsvurdering, organisation og regnskabssystem vil blive analyseret. Dette vil belyse regnskabets centrale placering i organisationen.

Kurset omfatter:
  • Produktkalkuler.
  • Aktivitets Baserede Regnskabssystemer
  • Sammenhæng mellem produktkalkule og økonomi
  • Præstationsvurdering i organisationer i sammenhæng med virksomhedens målsætning.
  • Konkrete præstationsmålingsværktøjer:
  • Balanced Scorecard,
  • Interne markeder og transfereringspriser
  • Profitcentre
  • Perspektivering af fordele og ulemper ved forskellige valg i udformning af regnskabssystemet belyst ved hjælp af cases.

Målbeskrivelse:
  • Den studerende skal indenfor et givent område kunne forklare hvilke opgørelsesmetoder, der findes, hvad disse metoder går ud på, og hvilke forskelle der er imellem disse.
  • Den studerende skal kunne beskrive metoder/modeller, der kan anvendes til en given opgørelse af omkostninger og redegøre for fordele og ulemper herved.
  • Den studerende skal kunne anvende den enkelte metode på simple cases.
  • Den studerende skal, i forbindelse med beslutningstagen kunne udvælge, beskrive og anvende produktkalkuler og præstationsmålinger, der er relevante i den konkrete situation.
  • I forbindelse med overvejelse af alternative metoder og modeller skal den studerende kunne inddrage relevante overvejelser om omkostningers variabilitet, relevans, samt incitamentseffekter.

Litteratur:
Eksempel:
  • Kapland & Atkinson: Advanced Management Accounting, 3. ugd 1998. Prentice Hall.
  • Enkelte artikler, der bliver udleveret.

Undervisningstidspunkt:
Efterår.

Skemalagt undervisning:
2 timer ugentligt i 15 uger.

Undervisningsform:
Forelæsninger, studenteroplæg og holddiskussion.

Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Konfrontationstimer: 30 timer.
Forberedelse til forelæsninger: 45 timer.
Forberedelse af præsentation af opgaver/cases: 30 timer.
Eksamensforberedelse og eksamen: 30 timer.
Total: 135 timer.

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar.
Omprøve i februar.

Deltagelse i omprøven forudsætter deltagelse i den ordinære eksamen i samme eksamenstermin.
Prøveformen ved omprøven kan blive ændret. En ændring i prøveformen ved omprøven vil blive meddelt efter tilmeldingsfristens udløb.

Eksamensbetingelser:
Studerende der har bestået faget Virksomhedens økonomiske styring, fagnummer 9037302, kan ikke blive eksamineret i faget.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig eksamen.

Supplerende information til prøveform:
20 minutters mundtlig eksamen (med 20 minutters forberedelse og med hjælpemidler). Egen pc er tilladt som hjælpemiddel.

Studier:
Erhvervsøkonomi, HA - Strategisk Kommunikation
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - International Business
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Generel erhvervsøkonomi
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Erhvervsøkonomisk linje
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Samfundsøkonomisk linje
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense