Tinglysning / Registration of Property

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8041401.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8041402.Godkendt: 08-04-14.
Periode: Efterårssemestret 2014.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jakob Juul-Sandberg, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Formueret 1. år bestået.

Formål og sigte:
Formålet med faget er, at gøre deltageren fortrolig med de regler, som regulerer sikring og bortfald af rettigheder over fast ejendom gennem tinglysningssystemet.

Faget tager udgangspunkt i reglerne i tinglysningsloven. Faget skal give deltageren viden om de regler, der har betydning for sikring og bortfald af rettigheder over en fast ejendom i Danmark, samt hvilke regler der i øvrigt har betydning for opnåelse, bibeholdelse eller indskrænkning af rettighederne over en fast ejendom gennem tinglysningssystemet. Faget giver desuden deltageren færdigheder til at forstå tinglysningssystemet i Danmark og dets betydning for kreditorer og omsætningserhververes rettigheder. Faget skal give de studerende kompetencer til at kunne løse juridiske problemstillinger, som kan opstå ved bl.a. tinglysningsretten i forbindelse med tinglysningen af rettigheder, herunder hvis der ikke kan opnås den tinglyste ret, som er forudsat.

Faget bygger videre på de kompetencer, som deltageren har opnået gennem undervisningen i formueretlige fag på bachelorniveau. Faget har sammenhæng med bachelor valgfaget Fast ejendom samt bl.a. overbygningsfaget Handel med fast ejendom, da faget sammen med disse fag dækker de fleste aspekter af omsætningen af fast ejendom i Danmark, som er relevante arbejdsområder for såvel advokater, jurister i den offentlige forvaltning som andre jurister, der beskæftiger sig med køb, salg, forvaltning eller administration af fast ejendom.

Indhold:
Fagets centrale område er de retsregler i tinglysningsloven, der har betydning for sikring og bortfald af rettigheder over fast ejendom gennem tinglysningssystemet.

Målbeskrivelse:
Læringsmålene, for at deltageren kan opnå fagets formål, er:

At deltageren kan demonstrere viden om tinglysningssystemets anvendelse og funktion i Danmark med henblik på at kunne redegøre for de grundlæggende funktioner af systemet.

At deltageren skal kunne demonstrere færdigheder i forståelsen af de grundlæggende regler i tinglysningssystemet og dets betydning for sikring og bortfald af rettigheder over en fast ejendom samt betydning for konflikter mellem flere rettighedshavere, således at en løsning på konflikten kan anvises.

At deltageren kan diskutere og reflektere over de nævnte reglers anvendelse på konkrete tilfælde og anvise løsninger på juridiske tvister, som kan opnå indenfor reglernes anvendelsesområde.

Litteratur:
Peter Mortensen: Digital tinglysning, seneste udgave.

Undervisningstidspunkt:
Efterår.

Skemalagt undervisning:
2 forelæsningstimer om ugen i 13 uger.

Undervisningsform:
For at sætte deltageren i stand til at opfylde læringsmålene vil undervisningen i nogen udstrækning være case- og opgavebaseret, således at der fokuseres på anvendelsen af de juridiske forhold, som der er blevet forelæst om, på konkrete problemstillinger. Det obligatoriske pensum vil for nogle dele kun i et mindre omfang blive gennemgået i detaljer på forelæsningerne.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer og forberedelse hertil
105
Eksamensforberedelse og eksamen
30
Total
135


Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar. Omprøve i februar.

Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til omprøven.

Eksamensbetingelser:
Ingen specielle.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
Mundtlig eksamen uden forberedelse. Eksamensspørgsmålene kan være baseret på en case eller et eksempel fra pensum.
Eksaminationens varighed er ca. 20 minutter inklusive votering og karaktergivning.

Studier:
HA(jur.)
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense
Jura
5. semester, valgfag. Udbydes i: Odense