Det er en forudsætning, at den studerende har grundlæggende juridiske kundskaber svarende til de kundskaber, som opnås i løbet af de to første år på uddannelsen.

Faget indbyder til kritisk og analytisk refleksion over retlige problemstillinger og konstruktioner. Faget består af tre forskellige retsvidenskabelige discipliner: retshistorie, retsfilosofi og retssociologi. Introduktionen til disse tre forskellige retsvidenskabelige discipliner har til formål at kontekstualisere retsvidenskaben og dermed også den juridiske viden, de studerende har opnået på andre fag. Fagets videnskabsteoretiske elementer udvider og styrker den studerendes evne til at mestre videnskabelige metoder og redskaber.

De studerende skal kende til den Europæiske retsudvikling i hovedtræk fra antikken til nutiden og skal kunne identificere centrale begivenheder der har haft indflydelse på rettens udvikling. De skal endvidere have kendskab til centrale tematikker indenfor retsfilosofien og retssociologien. Endelig skal de kunne relatere filosofiske og sociologiske problematikker til den retshistoriske udvikling.

Med sit historiske, filosofiske og sociologiske fokus kontekstualiserer faget endvidere de juridiske kundskaber, den studerende har opnået på de forudgående semestre. Dermed fremmer faget den studerendes evne til at forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over juridiske problemstillinger, hvilket forbereder den studerende på de højere krav til selvstændig analytisk refleksion, der kendetegner den juridiske overbygningsuddannelse.

Den selvstændige eksamensopgave træner den studerende i at analysere retsvidenskabelige problemstillinger og formidle forskningsbaseret viden. Den selvstændige opgave bygger således videre på den erfaring med skriftlig formulering, som den studerende har opnået i forfatningsretsopgaven på første år, ved at træne den studerende i selvstændig litteratursøgning, selvstændig strukturering af en videnskabelig problemstilling og selvstændig planlægning af en skriveproces. Denne udvikling understøttes med 2 x 2 forelæsninger, der har til formål at styrke den studerendes evner til skriftlig formidling af retsvidenskabelige problemstillinger.

Dermed udgør fagets skriftlige opgaver et vigtigt læringselement i forberedelsen til BA-opgaven og specialet. Faget sætter den studerendes øvrige kundskaber i kontekst. Kriminalretten kontekstualiseres således gennem historiske overvejelser over strafferettens udmøntning i middelalderen og vekslende filosofiske og sociologiske teorier om straffens formål. Forfatningsretten kontekstualiseres ved gennemgang af forskellige filosofiske teorier om statens legitimitet og om forholdet mellem ret, magt og retfærdighed. Forvaltningsretten kontekstualiseres ved gennemgang af sociologisk teori, der diskuterer den direkte og indirekte magtudøvelse der udøves i samfundets forvaltningsorganer. Endelig kontekstualiseres den juridiske metode dels gennem filosofiske diskussioner af den juridiske metodes videnskabsteoretiske fundament og dels gennem en historisk og filosofisk gennemgang af den juridiske videnskabs metodiske udvikling fra middelalderen frem til opkomsten af den moderne stat.

Kurset giver en grundlæggende indføring i retsudviklingen i Europa, hvor Danmark indgår som et centralt eksempel.

Parallelt hermed behandler kurset, med retsfilosofien, den idehistoriske udvikling af retsvidenskaben ved at gennemgå udvalgte retsfilosoffers teorier. Endelig udforskes forholdet mellem ret og samfund i retssociologien. De tre fag bindes sammen gennem følgende tre hovedtemaer, som behandles fra hhv. en retshistorisk, en retsfilosofisk og en retssociologisk vinkel.

Den studerende skal kunne beskrive hovedfaserne i den danske og europæiske retsudvikling. I denne forbindelse skal den studerende kunne identificere hvilke historiske begivenheder, der har været afgørende for opkomsten af den moderne retsstat og kunne argumentere for dette ud fra et historisk- såvel som et retssociologisk perspektiv. Den studerende skal kunne redegøre for centrale retsfilosofiske teorier og kunne analysere, hvilken rolle forholdet mellem magt, ret og retfærdighedsopfattelser har spillet i den europæiske retsudvikling. Den studerende skal kunne relatere den historiske udvikling på dette område til udvalgte retsfilosofiske teorier. Den studerende  skal kunne diskutere den historiske udvikling i forholdet mellem magt og ret ud fra sociologisk teori og relatere dette til skiftende retsfilosofiske såvel som retssociologiske opfattelser af rationalitet, objektivitet og fornuft i retten. Desuden skal den studerende kunne anvende retssociologisk teori til at analysere rettens rolle i den moderne retsstat og til at perspektivere rettens rolle i den moderne retsstat til den europæiske retsudvikling. Endelig skal den studerende i en skriftlig opgave selvstændigt kunne strukturere og analysere en retsvidenskabelig problemstilling inden for retshistorie, retsfilosofi eller retssociologi (eller en kobling mellem et eller flere af de tre fagdiscipliner).

Ditlev Tamm: Retshistorie, Danmark - Europa - globale perspektiver.

Ole Hammerslev og Henrik Palmer Olsen (red.): Retsfilosofi, Centrale tekster og temaer.

Ole Hammerslev og Mikael Rask Madsen (red.): Retssociologi, Klassiske og moderne perspektiver.

Yderligere litteratur opgives ved semesterstart.

Efterår.

Der er 64 forelæsningstimer samt 10 minutters individuel lynvejledning i forbindelse med den skriftlige opgave. Der forelæses 2 x 3 timer om ugen, dog er der enkelte uger, hvor der kun er en enkelt forelæsning (1 x 3 timer).

Forelæsning, analyseopgaver, diskussion af pensumtekster, øvelser i skrive-teknik og lyn-vejledning med særligt fokus på træning af selvstændig skriftlig behandling af et retsvidenskabeligt emne.

Der undervises primært på dansk, men en del af pensum er tekster på engelsk. De studerende forventes aktivt at deltage i undervisningen.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer, forelæsning	64
Vejledning (individuel vejledning 10 minutter, forberedelse til vejledning 10 timer og 50 minutter	11
Forberedelse (ca. 3 timer pr. konfrontationstime)	196
Eksamensforberedelse	55
Eksamen	73
Total	405

Ordinær eksamen i januar og juni. Omprøve i februar og august.

Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til omprøven.

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige eksamen, at den studerende har afleveret den skriftlige opgave (8041512).

Skriftlig opgave og mundtlig eksamen.

Eksamen i faget består af to dele:

Del 1:    Individuel skriftlig opgave (8041512)

Del 2:    20 minutters mundtlig eksamen

Der gives én samlet karakter baseret på underviserens vurdering af begge delprøver.

---------------------------------- Skriftlig opgave: Varighed: Afleveres senest den første hverdag i januar (ved omprøven første hverdag i februar) Sted: Hjemmeopgave Internetadgang: Nødvendig Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard Omfang: max 8 sider af 2400 anslag (som tælles med mellemrum) Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Den skriftlige opgave skal enten have fokus på retshistorie, retsfilosofi eller retssociologi eller en kombination af disse fag. På forsiden skal angives hvilke fag, opgaven ligger indenfor. Det forventes at den studerende indhenter relevant litteratur ud over de tekster, som er i pensum til besvarelsen af den skriftlige opgave. I bedømmelsen af den skriftlige opgave tages der hensyn til stave- og formuleringsevne; det faglige indhold vægtes dog tungest. Såfremt eksamen ikke bestås, skal den skriftlige opgave afleveres igen. Den studerende kan vælge at aflevere den samme opgave eller skrive opgaven om. Der gives ikke ekstra vejledning. . ---------------------------------- Mundtlig eksamen: 20 minutters mundtlig eksamen i pensum uden forberedelse (heraf afsættes 3 minutter til votering). Eksaminationen har form som en samtale om emnerne i pensum, hvor den studerende ud fra konkrete spørgsmål fra eksaminator skal demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene for faget. Der trækkes ikke et eksamens- spørgsmål.