Forvaltningsret / Administrative Law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8940701.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 20 ECTS / 0.333 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8940702.Godkendt: 09-12-14.
Periode: Efterårssemestret 2014 til Forårssemestret 2015.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Videnskablig assistent Hanne Marie Motzfeldt, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Ingen.

Formål og sigte:
Faget forvaltningsret omfatter de retsregler, der dels regulerer det indbyrdes forhold mellem myndigheder, dels regulerer myndighedernes forhold til borgerne. Da enhver borger eller virksomhed nødvendigvis må være i jævnlig forbindelse med myndigheder, og da en stor del af de juridiske kandidater finder ansættelse i den offentlige forvaltning, er faget et af de centrale juridiske emner, der er gjort obligatoriske på BA-uddannelsen. Dette forhold afspejles tillige i ECTS-vægten. Faget omfatter den almindelige forvaltningsret, der går på tværs af forvaltningsområder og angår både den statslige og den kommunale administration. 

Forvaltningsretten er oprindeligt udviklet på baggrund af forfatningsretten og faget bygger således oven på den viden, der er erhvervet i faget forfatningsret. Faget danner grundlag for videregående fag inden for specielle forvaltningsområder. 

Det er fagets formål at give den studerende viden om og forståelse for de regler og retsprincipper, der regulerer forvaltningens arbejde, herunder myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed. faget skal endvidere give den studerende færdighed i at anvende disse regler og retsprincipper på konrekte problemstillinger. 

Faget har til formål at give den studerende kompetence til at varetage forvaltningsretlige opgaver inden for den offentlige forvaltning, virksomheder, advokatsektoren, domstolene m.v. Fagets formål er desuden, at give en basiskompetence i forhold til videregående studier inden for specielle forvaltningsområder på BA.jur. og Cand.jur.

Indhold:
  • De forvaltningsretlige grundprincipper, herunder de materielle krav til forvaltningens afgørelser og udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed 
  • Sagsbehandlingsreglerne og kravene i forvaltningsprocessen 
  • Ombudsmandskontrol 
  • Tilsyn
  • Administrativ rekurs 
  • Domstolskontrol
  • Grundlovsbestemmelsers indflydelser 
  • Central og decentral administration 
  • Dele af kommunalretten 
  • Fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret

Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålet med faget at sætte den studerende i stand til at kunne lokalisere og fortolke forvaltningsretlige retskilder. Den studerende skal videre kunne identificere forvaltningsretlige problemstillinger, beskrive disse ved hjælp af fagets terminologi og kunne systematisk analysere og løse konkrete problemstillinger. herunder skal der kunne opvises gode praktiske færdigheder i juridisk metode, kildebehandling og sprogbehandling. 

Faget skal endvidere sætte den studerende i stand til at kunne redegøre for og reflektere over de grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper. Den studerende skal endvidere demonstrere et betydeligt overblik over forvaltningsrettens centrale områder, disses indhold og tilhørende retskilder. Herudover skal den studerende kunne redegøre for formålet med de enkelte forvaltningsretlige bestemmelser og kunne beskrive de relevante myndigheders rolle og kompetencer. 

Litteratur:
Jens Garde m.fl.: Forvaltningsret. Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (seneste udg.[5. udg. 2009]).
Jens Garde m.fl.: Forvaltningsret. Sagsbehandling, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (seneste udg.[7. udg. 2014]).
Niels Fenger: EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (seneste udg.[1. udg. 2010])
Jens Garde & Karsten Revsbech: Kommunalret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (seneste udg.[3. udg. 2011]). Bogen benyttes sædvanligvis først i forårsemesteret.
Desuden udvalgte artikler, domme og afgørelser. Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Undervisningstidspunkt:
Efterår og forår. 3. og 4. semester.


Skemalagt undervisning:
Efterårssemester: 2 forelæsningstimer pr. uge i 15 uger (i alt 30 timer) og 10 øvelsestimer i semesteret (fordelingen af øvelsestimerne oplyses ved semesterstart).

Forårssemester: 2x2 forelæsningstimer pr. uge (i alt 60 timer) og 2 øvelsestime pr. uge i 15 uger (i alt 30 timer)

Undervisningsform:
For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen således, at der gennem forelæsninger, øvelsestimer og selvstudier oparbejdes en viden om og forståelse for retskilder og metode inden for forvaltningsretten. Øvelsestimerne støtter den studerendes træning i at identificere og analysere konkrete problemstillinger samt i at præsentere problemstillinger og løsninger. Opnåelse af en god forståelse for faget fremmes ved den studerendes aktive deltagelse i øvelsestimerne. Der vil som led i undervisningen blive stillet 2 eksamenslignende opgavesæt samt en prøveeksamen, som de studerende frivilligt kan aflevere og få rettet.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
90
Forberedelse
225
Øvelsestimer
40
Forberedelse af øvelsestimer
125
Udarbejdelse af øvelsesopgaver (aflevering)
20
Eksamensforberedelse
36
Eksamen
4
Total
540

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i juni. Omprøve i august.

Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til omprøven.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.

Supplerende information til prøveform:
De studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en 4 timers skriftlig eksamen. Prøven tester mål nævnt under målbeskrivelsen for faget.

----------------------------------

Varighed:  4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
Jura
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Jura
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense