Bachelorprojekt - HA(jur.) Erhvervsøkonomisk / Bachelor Thesis - HA(jur.)

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8901801.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 20 ECTS / 0.333 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8901802.Godkendt: 21-10-13.
Periode: Forårssemestret 2014.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Camilla Hørby Jensen, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Gennemført 1.-5. semester på HA (jur.)-uddannelsen eller tilsvarende forudsætninger.


Formål og sigte:
Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende mulighed for at demonstrere et erhvervsøkonomisk overblik og evne til faglig fordybelse og refleksion.

Den studerende opnår viden om det valgte emne på et indgående niveau.

Den studerende opnår færdigheder i at anvende den viden og de færdigheder, der er opnået i løbet af studiet i vurderingen og løsningen af komplekse erhvervsøkonomiske problemstillinger samt færdigheder i at formidle problemstillinger og løsninger til såvel fagfæller som andre interessenter. Den studerende opnår kompetencer til selvstændigt og professionelt at bidrage til håndteringen af komplekse og udviklingsorienterede problemer i det erhvervsøkonomiske praksisfelt.

Arbejdet med bachelorprojektet bygger videre på den viden, og de færdigheder og kompetencer, som er opnået på bacheloruddannelsens forudgående erhvervsøkonomiske fag.

Indhold:
Udarbejdelse af skriftligt projekt indenfor et selvvalgt, afgrænset erhvervsøkonomisk emne under vejledning af en underviser. Det faglige indhold defineres af den valgte problemstilling og fastlægges af den studerende selv i samarbejde med vejlederen.

Projektets emne skal ligge indenfor den erhvervsøkonomiske uddannelses fagområder.
Emnet kan have et teoretisk udgangspunkt eller et praktisk udgangspunkt med involvering af en ekstern virksomhed eller institution. I sidstnævnte tilfælde skal kontakten til virksomheden gå gennem universitetet.

Emnevalg skal foretages inden henholdsvis anden fredag i december (for studerende, der ønsker at aflevere bachelorprojekt i maj) og anden fredag i juni (for studerende, der ønsker at aflevere bachelorprojekt i januar). Blanket til emnevalg findes på uddannelsens hjemmeside.

Med henblik på tilmelding til bachelorprojektskrivningen skal der tillige indgås en vejlederaftale med den tildelte vejleder. Afleveringsfristen for vejlederaftalen er henholdsvis den 28. februar (for studerende, der ønsker at aflevere bachelorprojekt i maj) og den 30. september (for studerende, der ønsker at aflevere bachelorprojekt i januar), jf. nærmere herom i ”Vejledning til BA-projektskrivning”.
Blanket til vejlederaftale findes på uddannelsens hjemmeside.

Tilmeldingen til bachelorprojektskrivningen er bindende og afmelding af bachelorprojektskrivningen kan ikke ske.

Opgaven kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt tre studerende.

Målbeskrivelse:
Den studerende har opfyldt fagets læringsmål, når han eller hun kan:
  • Demonstrere kompetence til at identificere behov for og gennemføre egen læring ved at han/hun har tilegnet sig viden om og er i stand til at reflektere over teorier, metoder og praksisser indenfor det erhvervsøkonomiske fagområde samt ved at tilegne sig opdateret og relevant viden om teorier og metoder i de/t valgte fagfelt/er.
  • Demonstrere færdigheder i at anvende disse i vurderingen og løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger samt færdigheder i at formidle problemstillinger og løsninger til såvel fagfæller som andre interessenter.

Specifikt betyder dette, at den studerende skal kunne:
  • Udvælge, argumentere for og strukturere en præcis og relevant problemstilling, der ligger inden for det erhvervsøkonomiske fagområde.
  • Søge, læse, i passende omfang redegøre for samt anvende videnskabelig viden, der er relevant for den valgte problemstilling. Det være sig viden, der er indgået tidligere på studiet såvel som nytilegnet viden.
  • Anvende den tilegnede viden i forhold til den valgte problemstilling og på den baggrund vurdere behovet for yderligere viden/information samt gøre rede for, hvordan dette kan tilvejebringes.
  • Tilvejebringe samt analysere relevant informations- og/eller datamateriale gennem hensigtsmæssig anvendelse af relevante teknikker, procedurer og metoder. Det gælder teknikker, procedurer og metoder der er indgået tidligere i uddannelsen såvel som nytilegnede af relevans for problemstillingen.
  • Præsentere resultatet af analysen på en måde så det identificerede vidensbehov udfyldes, samt vurdere den videnskabelige gyldighed af arbejdet.
  • Foretage en konklusion og en perspektivering på basis af ovenstående, herunder opstille relevante handlingsalternativer.
  • Udarbejde en skriftlig rapport, der i form og indhold fremstår struktureret, balanceret og meningsfuld for læseren.
  • Reflektere og teoretisere over rapportens indhold.

Litteratur:
Afhænger af emnevalg. Den studerende forventes af inddrage videnskabelig litteratur udover det tidligere gennemgåede pensum.

Undervisningstidspunkt:
Bachelorprojektet afvikles normalt i 6. semester, men udbydes både i forårssemesteret og i efterårssemesteret med efterfølgende eksamener i juni og januar.
Studerende, der ønsker at afvikle bachelorprojekt i efterårssemesteret, skal selv træffe aftale med vejleder. For bachelorforløb, der afvikles i efterårssemesteret arrangeres endvidere intet indledende informationsmøde.

Undervisningsform:
Da formålet med faget er, at den studerende får lejlighed til at demonstrere viden og færdigheder som beskrevet under målbeskrivelsen, arbejder den studerende selvstændigt med et selvvalgt erhvervs­økonomisk emne. Til støtte for det selvstændige arbejde ydes dog vejledning. Se nærmere herom i "Vejledning til BA-projektskrivning".

Herudover støttes processen ved, at der i forbindelse med bachelorprojektet afholdes et eller flere fælles vejledningsmøder. Disse annonceres på opslagstavlen på internettet. De studerende forventes at tage imod denne fælles vejledning, og de emner, der dækkes på denne måde kan således kun erstattes af individuel vejledning efter aftale med vejleder.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Selvstændigt struktureret projektarbejde
500
Vejledning (forberedelse og deltagelse)
20
Eksamen (forberedelse og deltagelse)
20
Total
540

Eksamenstidspunkt:
Afhængig af hvornår projektet skrives, skal dette afleveres senest anden fredag i maj eller anden fredag i december kl. 12.00 med henblik på eksamination i juni / januar.  Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg, såfremt man er tilmeldt bachelorprojektskrivningen i det pågældende semester.

Reeksamen kan kun ske på basis af et nyt projekt, hvilket dog ikke forudsætter valg af nyt emne. Problemformuleringen for det nye bachelorprojekt aftales med vejleder. For sommereksamen gælder, at problemformuleringen for det nye bachelorprojekt skal aftales med vejleder inden den 1. juli og projektet indleveres til bedømmelse senest den 15. august. Det mundtlige forsvar afholdes så vidt muligt inden den 1. september. For vintereksamen gælder, at problemformuleringen for det nye bachelorprojekt skal aftales med vejleder inden den 1. februar og projektet indleveres til bedømmelse senest den 15. marts. Det mundtlige forsvar afholdes så vidt muligt inden den 1. april. Der ydes som udgangspunkt ikke yderligere vejledning i forbindelse med udarbejdelse af det nye projekt.

Eksamensbetingelser:
Ingen.


Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig opgave (med mundtligt forsvar).

Supplerende information til prøveform:
For individuelle bachelorprojekter er det vejledende omfang 40-45 sider eksklusiv forsiden, indholdsfortegnelse, resume, kildeliste og bilag. Udarbejdes en gruppeopgave (max 3 studerende) forøges det vejledende omfang med 12 sider for hver yderligere studerende.



Det udarbejdede projekt afleveres elektronisk via SDU Assignment samt i 3 eksemplarer fysiske eksemplarer til Studiekontakten.

Det mundtlige forsvar tager udgangspunkt i det skrevne arbejde. Ved starten af det mundtlige forsvar får den studerende mulighed for at kommentere det skriftlige arbejde, særlig med henblik på eventuelle mangler eller unøjagtigheder. Eksaminationen omfatter endvidere supplerende spørgsmål inden for teoretiske, metodemæssige og eventuelt praktiske emner med tilknytning til den indleverede opgave.

Er projektet udarbejdet af flere studerende, skal det angives, hvilke dele af projektet hver enkelt er ansvarlig for. Dog kan indledning, resume og konklusion være fælles. De studerende eksamineres hver for sig med udgangspunkt i hele projektet, og øvrige gruppedeltagere, der ikke selv er eksamineret, har ikke adgang til at overvære eksaminationen. Der gives en individuel bedømmelse.

Forsvaret vil normalt ikke kunne udstrækkes ud over 30 minutter pr. studerende inkl. votering.

Studier:
HA(jur.)
6. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense