Virksomhedsbeskatning / Taxation of Business Enterprises

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8961401.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8961402.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jette Thygesen, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
For studerende med HA (jur.)-baggrund skal den studerende have haft faget Skatteret (obligatorisk fag) på bacheloruddannelsen. For cand.jur.-studerende, skal den studerende have haft faget Skatteret (obligatorisk fag) på cand.jur.-uddannelsen.  

Formål og sigte:
Faget bygger oven på den viden, som den studerende har erhvervet i det obligatoriske fag Skatteret på HA (jur.) eller cand.jur. Der tages udgangspunkt i, at den studerende har erhvervet overblik over skatteretten og dens sammenhænge samt opnået viden om de grundlæggende bestemmelser vedrørende indkomstopgørelsen. 

Med det udgangspunkt er fokus rettet mod de bestemmelser i skatteretten, der er særlige for den erhvervsdrivende - såvel den erhvervsdrivende fysiske person som selskabet. Det gælder såvel de særlige bestemmelser, der gælder for den erhvervsdrivendes indkomstopgørelse, som de skatteretlige konsekvenser, der følger af den erhvervsdrivendes valg af virksomhedsform. 

Den studerende opnår hermed viden om de bestemmelser, der regulerer beskatningen af selskaber, personselskaber og den selvstændigt erhvervsdrivende. Hermed bliver den studerende i stand til at vurdere de skatteretlige konsekvenser, der er forbundet med valg af virksomhedsform, ligesom den studerende kan vurdere de skatteretlige følger af den erhvervsdrivendes dispositioner - det være sig som fysisk person eller selskab. 

Med valget af aktie- eller anpartsselskabet som virksomhedsform er den erhvervsdrivende underlagt en række bestemmelser, der tilsammen udgør selskabsskatteretten. Den studerende opnår viden herom, så den studerende har kompetence til at vurdere de skatteretlige konsekvenser, der er forbundet med et selskabs dispositioner, herunder dispositioner mellem koncernforbundne selskaber (koncernbeskatning) samt dispositioner mellem selskaber og disses aktionærer (aktionærbeskatning). 

Når først en selskabsform og -struktur er valgt, kan det blive aktuelt at ændre på denne. Det vil være forbundet med skattemæssige konsekvenser, men kan også gennemføres skattefrit. Den studerende vil opnå kendskab til de skatteretlige konsekvenser, der følger med en omstrukturering af virksomheden, herunder de muligheder der er for at gennemføre denne skattefrit. 

Den studerende opnår samlet set færdigheder, der sætter den studerende i stand til at udarbejde skatteregnskaber for den erhvervsdrivende. Den studerende vil desuden være i stand til at vurdere de skatteretlige konsekvenser af den erhvervsdrivendes dispositioner samt rådgive om de konsekvenser, der er forbundet med valg af selskabsform.

Indhold:
Faget er koncentreret om bestemmelserne for beskatning af erhvervsdrivende. 
Hovedvægten er på følgende områder: 
  • Erhvervsbeskatning af fysiske personer, herunder virksomhedsordningen  
  • Beskatning af aktie- og anpartsselskaber mv.  
  • Koncernbeskatning  
  • Beskatning af kooperationer og fonde 
  • Beskatning af personselskaber (interessenter og kommanditister)  
  • Beskatning af deltagere i aktie- og anpartsselskaber mv. (aktionærbeskatning)  
  • Omstrukturering 

Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at de studerende: 

Demonstrerer viden om fagets emner, så de er i stand til at identificere relevante skatteretlige problemstillinger og beskrive de regler, der knytter sig hertil. 

Demonstrerer færdigheder inden for virksomhedsbeskatning, så de er i stand til at 
  • vurdere og løse konkrete skatteretlige problemstillinger i form af cases, herunder demonstrere evnen til at omsætte teori til praksis.  
  • indsamle relevant information i form af retskilder til vurdering af en konkret skatteretlig problemstilling.  

Demonstrerer kompetencer inden for virksomhedsbeskatning, så de er i stand til at: 
  • analysere og vurdere en konkret skatteretlig problemstilling ved anvendelse af relevante retskilder i lovbestemmelser, praksis og/eller andre retskilder på det konkrete område.  
  • strukturere en besvarelse af en konkret problemstilling for dermed at demonstrere forståelse for området virksomhedsbeskatning.  

I forhold til den obligatoriske synopsis skal den studerende: 
  • demonstrere færdigheder, så de er i stand til at indsamle relevant information i form af retskilder til analyse og vurdering af en teoretisk skatteretlig problemstilling.  
  • demonstrere kompetence til at analysere, vurdere og strukturere en teoretisk skatteretlig problemstilling.  
  • demonstrere kompetencer til at relatere teorien til en praktisk problemstilling. 

Litteratur:
Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 2, 6. udgave.

Undervisningstidspunkt:
Hvert 2. semester.


Undervisningsform:
Antallet af undervisningstimer afhænger af, hvor mange studerende der tilmeldes faget. Faget udbydes således som enten forelæsning med 30 timer, studiekreds med 15 timer eller som selvstudium. Såfremt faget oprettes med 30 timer, vil fordelingen være følgende: 3 forelæsningstimer pr. uge i 10 uger fordelt jævnt ud over semesteret afbrudt af uger, hvor der skal udarbejdes synopsis. Der undervises på dansk.

Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde, såfremt faget udbydes med 30 time:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
30
Udarbejdelse af synopsis
40
Forberedelse
150
Eksamensforberedelse og eksamen
50
I alt
270

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i juni. Reeksamen i august.

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Eksamensbetingelser:
Den studerende skal i grupper på 2-3 deltagere have afleveret og bestået en synopsis. Underviseren vælger en række emner, som vil blive fordelt på grupperne. Emnet for synopsen vedrører en teoretisk problemstilling med en praktisk dimension, som er defineret af underviseren. Emnerne ligger op ad de emner, der undervises i, og synopsen vil derfor blive inddraget i undervisningen. Synopsen skal formidles til de øvrige studerende via Blackboard, og der vil blive nedsat opponentgrupper, hvor det er obligatorisk at deltage.

-------------------------------
Synopsis (fagnr. 8961412):

Varighed: Afleveringsfrist vil fremgå af eksamensplanen
Sted: Hjemmeopgave
Internetadgang: Nødvendig
Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard
Omfang: 5-10 sider
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt
-------------------------------

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.

Supplerende information til prøveform:
4 timers skriftlig eksamen.

----------------------------------
Varighed: 4 timer.
Sted: Prøven gennemføres i it-lokale. Næste gang faget udbydes (forår 2014) gennemføres eksamen på egen PC.
Internetadgang: Begrænset internetadgang, med adgang til følgende sider: Thomson on-line (Karnov og UfR, Folketingets hjemmeside (ft.dk) og retsinfo (retsinfo.dk) samt udvalgte sider, der er vurderet (af den fagansvarlige) at være relevante i forhold til den stillede opgave.
Udlevering af opgaven: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Det er tilladt at supplere besvarelsen med håndskrevne bilag. Den digitale del af besvarelsen printes på universitetets printere og afleveres sammen med håndskrevne bilag. Samtidig skal afleveres elektronisk på netværks share med henblik på plagiatkontrol.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt - inkl. digitale medier. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre – herunder er det ikke tilladt at medbringe medier, der muliggør kommunikation (f.eks. bærbar PC).

Studier:
cand.jur.
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
cand.merc.(jur).
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense