Praktisk fogedret / Law relating to bailiffs in practise

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 9316301.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 9316302.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jakob Juul-Sandberg, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
HA(jur.), BA jura eller lignende kvalifikation.


Formål og sigte:
Fagets sigte er at give de studerende et grundlag for, på kvalificeret niveau, at kunne analysere og håndtere de væsentligste retlige problemstillinger, der kan opstå i fogedretten. Den praktisk vigtigste form for tvangsfuldbyrdelse er aktuel, når en kreditor har et pengekrav mod en skyldner, der ikke kan eller vil betale kravet til forfaldstid. 

Faget har til formål at give de studerende viden om og dermed grundig indføring i retsplejelovens regler om de tvangsfuldbyrdelsesskridt, der gennemføres i fogedretten. Deltagerne skal opnå færdigheder i håndteringen af reglerne om tvangsfuldbyrdelse i retsplejeloven, og deltagerne skal opnå kompetencer i den praktiske anvendelse af reglerne om foretagelse af udlæg, herunder i reglerne for tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav. Deltagerne skal opnå viden om reglerne om tvangsauktion, der vil blive gennemgået i overordnet omfang. 
Der vil i faget blive lagt vægt på den praktiske gennemførelse af fogedforretningerne. Endvidere har faget til formål at videreudvikle de studerendes færdigheder i selvstændigt at identificere, analysere og vurdere konkrete retsforhold i lyset af de relevante retsregler. I den forbindelse opnår de studerende færdigheder i at anvende juridisk metode til at vurdere teoretiske og praktisk komplicerede juridiske problemstillinger inden for fogedretten. Endelig videreudvikles de studerendes færdigheder i at formulere og formidle de fogedretlige problemstillinger og løsningsmodeller. De studerende opnår herved kompetence til på et sagligt grundlag at løse eller forebygge fogedretlige problemstillinger. På samme måde opnår den studerende kompetence til at kunne træffe en sagligt begrundet afgørelse som ansat ved domstolene.

Faget bygger videre på de kompetencer, som deltagerne har opnået i bachelorfaget kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse. Formålet med faget er således at give de studerende en mere specialiseret indsigt i dele af reglerne om civil tvangsfuldbyrdelse.


Indhold:
Faget tager udgangspunkt i retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse, hvor de centrale regler, der vil blive gennemgået, omhandler:

  • Grundlaget for udlæg 
  • Genstanden for udlæg 
  • Udlæggets retsvirkninger 
  • Krav på andet end penge, herunder umiddelbare fogedforretninger og brugelig pant 
  • De foreløbige retsmidler 

Faget formål opnås ved gennemgangen af teori om de relevante retsregler, der vedrører den praktiske gennemførelse af en fogedforretning i fogedretten.
Herudover inddrages ved anvendelse af illustrerende afgørelser, fra retspraksis og andre praktiske eksempler, de aspekter, som henholdsvis brugere og ansatte i fogedretten vil skulle have kendskab til.


Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at de studerende bliver i stand til:
  • at kunne redegøre for og anvende de regler, der indeholder betingelserne og fremgangsmåden vedrørende de forskellige tvangsfuldbyrdelsesskridt.  
  • selvstændigt at kunne sammenligne de forskellige tvangsfuldbyrdelsesskridt, og hermed kunne redegøre for og analysere forskelle mellem de forskellige retsforfølgningsskridt.  
  • selvstændigt og på et specialiseret niveau kunne identificere og bedømme konkrete fogedretlige problemstillinger.
  • kunne bedømme, om fakta i en konkret situation er relevant eller irrelevant ud fra de relevante retskilder.
  • Kunne angive juridisk relevante argumenter for mulige kvalificerede løsninger på komplicerede problemstillinger inden for faget.  


Litteratur:
Ejler Bruun, Peter Møgelvang-Hansen, og Lars Lindencrone Petersen, Fogedsager, seneste udgave. 
Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart)


Undervisningstidspunkt:
Hvert 3. semester.


Undervisningsform:
Antallet af undervisningstimer afhænger af, hvor mange studerende, der tilmeldes faget. Faget udbydes således som enten forelæsning med 30 timer (10 x 3 timer), studiekreds med 15 timer eller som selvstudium.

For at opfylde læringsmålene, er undervisningen tilrettelagt på følgende måde: Forelæsninger over udvalgte emner inden for faget. I undervisningen benyttes bl.a. cases, der arbejdes med i summegrupper. Det forventes, deltagerne foretager selvstændige aktiviteter udover konfrontationsundervisningen i form af forberedelse af cases eller gennemgang af domme med henblik på forelæggelse og/eller diskussion af løsninger heraf på forelæsningerne.

Forelæsningerne er på den baggrund til dels baseret på en dialog dels mellem de studerende og dels mellem de studerende og underviser. Formålet er, at de studerende i undervisningen bl.a. får mulighed for at opøve evnen til at formidle komplicerede juridiske problemstillinger inden for faget og sagligt argumentere for kvalificerede løsninger.


Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer inkl. forberedelse
150
Forberedelse af cases mv.
60
Eksamensforberedelse og eksamen
60
Total
270


Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar og juni. Reeksamen i februar og august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.


Eksamensbetingelser:
Ingen.


Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
Mundtlig eksamen uden forberedelse.

De studerende skal under eksaminationen trække et emne inden for faget. Under den mundtlige eksamination skal den studerende demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene.
Eksaminationen varer ca. 20 minutter inklusive votering og karaktergivning.


Studier:
cand.merc.(jur).
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
cand.jur.
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense