Personselskaber / Partnerships and limited partnerships

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 9854101.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 9854112, 9854102.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Mette Winther Løfquist, Juridisk Institut .

Forudsætninger:
BA jura, HA(jur.), HA med BA-jura/HA(jur.) selskabsret som valgfag.

Formål og sigte:
Selskabsretten er læren om de typer af organisationsformer, der danner den juridiske ramme om erhvervsvirksomheder. Faget bygger oven på den viden, de studerende har fra bacheloruddannelsen. Formålet er at give de studerende et detaljeret kendskab til de selskabsretlige regler vedrørende interessentskaber. De studerende får tillige kendskab til de grundlæggende regler, der gælder for kommanditselskaber og andre typer af personselskaber. Der gives et overblik over de skatteretlige principper for personselskaber.

Faget sigter mod at give den studerende færdigheder til at identificere og analysere retlige spørgsmål, der kan opstå vedrørende personselskaber samt at forholde sig kritisk til valg af personselskaber som selskabsform.

Faget skal sætte de studerende i stand til at fungere som juridiske rådgivere for personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed inden for rammerne af et personselskab.

Indhold:
Faget omhandler personselskaber inden for følgende emneområder: 
  • Grundlæggende selskabsretlige begreber og metode 
  • EU-rettens betydning for dansk selskabsret 
  • Overblik over de forskellige typer af personselskaber 
  • Principperne for retlig kvalifikation af personselskaber i selskabsretten og skatteretten
  • Stiftelse af interessentskaber 
  • Personselskabernes status som retssubjekter og skattesubjekter 
  • Kreditorbeskyttelse i personselskaber 
  • Personselskabers organisation (generalforsamling, og ledelse)
  • Regnskabsaflæggelse og revision i selskabsretlig sammenhæng 
  • Erstatningsansvar og likvidation 
  • Fusion og spaltning og omdannelse

Målbeskrivelse:
  • De studerende skal kunne identificere de enkelte typer af selskaber, der kendes i dansk ret, og kunne redegøre for de fundamentale forskelle, der eksisterer mellem de enkelte selskabstyper. 
  • De studerende skal kunne identificere de retskilder, der er relevante ved fastlæggelse af gældende dansk ret for personselskaber. 
  • De studerende skal kunne kvalificere et samvirke under an af de i dansk ret almindeligt anerkendte typer af selskaber. 
  • De studerende skal kunne redegøre for betydningen af, at et selskab udgør et i forhold til deltagerne selvstændigt retssubjekt, samt betydningen af, om samvirket i skatteretlig henseende betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. 
  • De studerende skal kunne beskrive den procedure, der skal gennemføres i forbindelse med stiftelse af et personselskab. 
  • De skal kunne redegøre for de selskabsretlige principper, der gælder for beskyttelse af kreditorer og selskabsdeltagere i personselskaber, herunder særligt reglerne om selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets gæld. 
  • De studerende skal herunder kunne forklare anvendelsen af de regnskabsretlige regler om aflæggelse af årsrapport og revision på personselskaber. 
  • De studerende skal kunne forklare de regler, der gælder vedrørende selskabsdeltagernes mulighed for at trække kapital ud af selskabet. 
  • De studerende skal kunne beskrive de organer, der indgår i et personselskabs organisation, og de skal kunne forklare samspillet mellem disse. 
  • De studerende skal kunne reflektere over sammenhængen mellem de selskabsretlige regler og ledelsens mulige strafansvar og eller erstatningsansvar i tilfælde af tilsidesættelse af disse regler. 
  • De studerende skal kunne sammenligne de forskellige muligheder for omstrukturering af virksomheden (omdannelse). 
  • De studerende skal kunne redegøre for betingelserne for at gennemføre opløsning af et personselskab samt de nærmere regler, der gælder herom. 
  • De skal på baggrund af konkrete oplysninger kunne bedømme, om en anvendt fremgangsmåde til at stifte et selskab er lovlig, og i hvilket omfang en selskabskreditor kan rejse sit krav mod selskabet over for selskabsdeltagerne. 
  • De studerende skal på baggrund af et konkret eksempel kunne vurdere, om en beslutning er lovligt truffet af et af selskabets organer, samt hvorvidt en af ledelsen gennemført disposition er bindende i forhold til selskabets medkontrahenter. 
  • De studerende skal tillige kunne forudse, hvilke konsekvenser en eventuel tilsidesættelse af reglerne har for den enkelte selskabsdeltager og for selskabets ledelse. 
  • De studerende skal underbygge deres konklusioner med henvisning til de relevante retskilder.

Litteratur:
Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 3, Interessentskaber (seneste udgave) Forlaget Karnov Group. 
Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Undervisningstidspunkt:
Hvert 3. semester.

Undervisningsform:
Antallet af undervisningstimer afhænger af, hvor mange studerende der tilmeldes faget. Faget udbydes enten som forelæsning (10 x 3 timer), studiekreds med (5 x 3 timer) eller som selvstudium.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Timefordeling
Timer
Undervisning + forberedelse
180
Udarbejdelse af vedtægt
50
Eksamensforberedelse
40
Total
270


Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar og juni. Reeksamen i februar og august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Eksamensbetingelser:
De studerende skal alene eller i grupper af op til tre, udarbejde et sæt vedtægter for et fiktivt interessentskab (fagnr. 9854112).

-------------------------------
Vedtægter:

Varighed: Afleveringsfrist vil fremgå af eksamensplanen
Sted: Hjemmeopgave
Internetadgang: Nødvendig
Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard
Omfang: Aftales med underviser
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt
-------------------------------

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse.
Spørgsmål er udleveret på forhånd.

Studier:
cand.merc.(jur).
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
cand.jur.
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
Cand.merc.aud.
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense