Lejeret II / Law of lease and tenants II

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 9322701.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 9322702.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jakob Juul-Sandberg, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Jura BA eller HA(jur.) Bestået faget Lejeret I eller tilsvarende forudsætninger. 

Formål og sigte:
I faget behandles en række formueretlige emner, der er særligt reguleret indenfor lejeretten, og som ikke er indeholdt i faget Lejeret I. Der vil primært blive taget udgangspunkt i erhvervslejelovgivningen, men også problemstillinger der relaterer sig til beboelseslejemål indgår.

Faget har til formål at sætte deltageren i stand til at kunne identificere, redegøre for og analysere retlige problemstillinger som ligger inden for en række af de mest centrale erhvervslejeretlige områder, samt andre lejeretlige problemstillinger, som har betydning ved overdragelse af en ejendom og for hvor og hvordan tvister om lejeretlige forhold løses.

Deltageren vil opnå viden om erhvervslejelovens få præceptive og mange deklaratoriske regler. Deltageren vil på den baggrund opnå kompetencer til at kunne rådgive om relevante forhold ved indgåelse af erhvervslejekontrakter og forholde sig til muligheder for løsningen af tvister i erhvervslejeforhold.

Disse problemstillinger er samlet set relevante for den rådgiver, der beskæftiger sig med lejeretlige forhold, og som gennem faget Lejeret I har opnået viden om de generelle lejeretlige begreb og den retlige regulering vedrørende beboelseslejehold. Samlet vil deltageren med disse fag have opnået kompetencer indenfor alle centrale dele af lejeretten.

Indhold:
Fagets formål opnås ved, at faget indeholder en gennemgang af følgende faglige områder: 
  • Erhvervslejelovgivningens anvendelsesområde og generelle problemer i forbindelse med indgåelsen af erhvervslejekontrakter, intertemporale problemer, specifikationskrav, præceptivitet mv.
  • Lejens fastsættelse og regulering i erhvervslejemål 
  • Opsigelse - erhvervsbeskyttelse, lejeforholdet ophør i øvrigt 

Målbeskrivelse:
Læringsmålene, for at deltageren kan opnå fagets formål er: 
  • Deltageren skal kunne demonstrere viden om fagets generelle emner, så deltageren kan identificere hvilken lovgivning og hvilke retsregler, der er relevant for løsningen af en konkret problemstilling, herunder kunne redegøre for erhvervslejeforholdets særlige karakteristika i forhold til boliglejeforholdet. 
  • Deltageren skal kunne demonstrere færdigheder i kunne diskutere og reflektere over de i faget indeholdte reglers anvendelse på konkrete tilfælde. 
  • Deltageren skal endvidere demonstrere kompetencer, der gør dem i stand til, at kunne redegøre for og analysere de retlige problemstillinger som ligger inden for fagets centrale områder.

Litteratur:
Karin Laursen: Erhvervslejeret, 2003 (1. og eneste udgave).

Undervisningstidspunkt:
Hvert 3. semester.

Undervisningsform:
Antallet af undervisningstimer afhænger af, hvor mange studerende der tilmeldes faget. Faget udbydes således som enten forelæsning med 30 timer (15 x 2 timer), studiekreds med 15 timer eller som selvstudium.

I forelæsningerne vil indgå løsning af cases, som forberedes på forhånd af de studerende, til underbygning og illustration af de i pensum indeholdte problemstillinger. Der vil endvidere blive stillet ikke-obligatoriske hjemmeopgaver som bidrag til forståelsen af pensum og optræning af formuleringen af svar på eksamensrelevante spørgsmål.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer inkl. forberedelse
150
Forberedelse af cases og frivillige opgaver mv.
40
Eksamensforberedelse og eksamen
80
Total
270


Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar og juni. Reeksamen i februar og august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
Mundtlig eksamen uden forberedelse.
Eksaminationen varer ca. 20 minutter inklusive votering og karaktergivning.

Studier:
cand.merc.(jur).
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
cand.jur.
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense