BA i Jura / HA (jur.) eller anden videregående uddannelse.

Strafferetlige lovgivningstiltag er udbredt anvendt af lovgiver som reaktion på mange samfundsproblemer. I kraft af deres uddannelse kan juristerne udforme, fortolke og anvende straffelovgivningen, og en hel del jurister arbejder til daglig med dette. Men juristerne er i begrænset omfang i stand til at vurdere kriminalitetens omfang og årsager samt straffens virkninger. 

Kriminologi, der er læren om kriminalitetens udbredelse, årsager og virkninger, skal give den studerende et grundlæggende kendskab til disse forhold vedrørende kriminalitet og anvendelse af straf. Formålet med faget er bl.a. at give viden om kriminologiens hovedresultater. Især på områder, der har tilknytning til væsentlige og aktuelle kriminalpolitiske problemstillinger, skal faget give færdigheder i at bruge kriminologisk viden til at analysere og problematisere konsekvenserne af gældende ret. Endvidere skal det give kompetence til at indgå i tværfagligt samarbejde med andre akademiske grupper som antropologer, sociologer og psykologer. 

Faget er en udbygning af elementer fra faget Kriminalret på grunduddannelsen i Jura. Det har nær sammenhæng med - og giver en grundlæggende kriminologisk forståelse, som også kan anvendes i - alle øvrige strafferetlige fag på jurastudiets overbygning (Strafferetlig regulering af erhvervslivet, EU-strafferet etc.).

Følgende emner vil indgå:

Den studerende skal kunne demonstrere viden om grundlæggende kriminologiske teorier og undersøgelser, og kunne demonstrere færdigheder i at analysere kriminologisk materiale og information, herunder relevante nationale og internationale forskningsresultater. 

Den studerende skal kunne redegøre for kriminologisk empiri, forskellige teorier og analysemetoder i forbindelse med konkrete praktiske problemstillinger. Endvidere skal den studerende kunne vurdere hensigtsmæssigheden og virkningen af konkrete lovgivningstiltag på strafferettens og straffuldbyrdelsens områder.

Hvert 3. semester.

Antallet af undervisningstimer afhænger af, hvor mange studerende der tilmeldes faget. Faget udbydes således som enten forelæsning med 30 timer, studiekreds med 15 timer eller som selvstudium. Udbydes faget med 30 timer sker det i form af 10x3 forelæsningstimer i løbet af semestret. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem forelæsninger, studenterfremlæggelser, diskussioner og formentlig institutionsbesøg.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer inkl. forberedelse	158
Forberedelse af frivillige opgaver	20
Eksamensforberedelse	20
Eksamen	72
Total	270

Ordinær eksamen i januar og juni. Reeksamen i februar og august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Ingen.

Hjemmeopgave.

Der udleveres en hjemmeopgave der skal besvarers individuelt. 

-------------------------------

Varighed: 72 timer

Sted: Hjemmeopgave

Internetadgang: Nødvendig

Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard

Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard

Omfang: Aftales med underviser

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt