Gennemført BA-jur, HA(jur), BA scient.pol eller et forvaltningsretligt niveau der svarer hertil. 

Faget Klima, miljø og energi omhandler de centrale bestemmelser, der regulerer indsatsen mod klimaforandringer, beskyttelse af miljøet og regulering af energisektoren. Reguleringen på disse tre områder er de senere år vokset kraftigt.

Der er især fire forhold der gør sig gældende:

Faget har fokus på at give viden om teori og praksis inden for regulering af udledning af drivhusgasser (klimalovgivningen), planlægning (planret), forurening (miljøret) og regulering af forsyning med energiydelser (energiret). Faget giver færdigheder i, inden for de nævnte retlige discipliner, at identificere og analysere teoretiske og praktiske problemstillinger og mundtligt at formidle disse.

Emnerne er nært beslægtet i dansk reguleringstradition, og mange tiltag påvirker alle tre områder. For at skabe et samlet overblik, udbydes de som ét valgfag. Faget omfatter primært EU-ret og dansk ret. I et vist omfang relateres reglerne også til internationale konventioner mv. Der fokuseres på den generelle regulering. På energiområdet anvendes dog til dels en sektorspecifik indfaldsvinkel. Alle 3 elementer (klima, miljø og energi) kan i en dansk kontekst betragtes som specielle forvaltningsretlige fag. Der er derfor en væsentlig sammenhæng med den almindelige forvaltningsret. Faget skal bidrage til, at den studerende kan arbejde med juridiske problemstillinger såvel individuelt som i grupper. Herudover skal den studerende arbejde med anvendelse af juridisk metode på højt specialiseret niveau med henblik på at identificere og analysere komplicerede juridiske problemstillinger.

Målet med faget er at sætte den studerende i stand til at kunne lokalisere problemstillinger inden for regulering af klima, miljø og energi, beskrive disse ved hjælp af fagets terminologi og kunne analysere og løse konkrete problemstillinger og mundtlig kunne formidle disse. Herunder skal der kunne udvises gode praktiske færdigheder i juridisk metode, kildebehandling og sprogbehandling. Den studerende skal endvidere demonstrere et betydeligt overblik over de tre emners centrale områder, disses indhold og tilhørende retskilder. Herudover skal den studerende kunne redegøre for formålet med de enkelte bestemmelser og kunne beskrive de relevante myndigheders rolle og kompetencer.

Ellen Margrethe Basse (red.): Miljøretten, bind VI, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave (Miljøretten bind 6). 

Alex Puggard og Karsten Revsbech: Lærebog i miljøret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag seneste udgave (Lærebog i miljøret). 

Miljøregulering: Lærebog i Miljøret: Kapitel 1-2 Indledning og baggrund Kapitel 3 Planloven mv. (afsnit 3.1-3.13) Kapitel 4 Miljøbeskyttelsesloven (afsnit 4.1-4.16) Kapitel 6 Naturbeskyttelsesloven (afsnit 6.1-6.10) Energiregulering: Miljøretten bind 6 Kapitel 5 Varmeforsyning (afsnit 5.2, afsnit 5.3.1, afsnit 5.3.6-5.3.7.9 og afsnit 5.4) Kapitel 6 Elforsyning, -handel og -produktion (afsnit 6.1, afsnit 6.2.3-6.2.4, afsnit 6.3.1-6.3.2 og afsnit 6.4) Kapitel 8 Energieffektivisering (hele kapitlet) 

Klima- og VE-regulering: Miljøretten bind 6 Kapitel 7 Vedvarende energi (hele kapitlet) Kapitel 9 Klimaregulering (afsnit 9.1.2, afsnit 9.2, afsnit 9.3.1-9.3.3.2, afsnit 9.3.5-9.3.6 og afsnit 9.5-9.5.11) 

Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

Hvert 3. semester.

Antallet af undervisningstimer afhænger af, hvor mange studerende der tilmeldes faget. Faget udbydes således som enten forelæsning med 30 timer (15 x 2 timer), studiekreds med 15 timer eller som selvstudium.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde, såfremt faget udbydes med 30 timer:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer	30
Forberedelse	170
Seminaropgave	30
Eksamensforberedelse	39
Eksamen	1
Total	270

Ordinær eksamen i januar og juni. Reeksamen i februar og august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Den studerende skal i løbet af fagets afvikling to gange fremlægge en problemstilling på basis af et forudgående gruppearbejde. Fremlæggelsen (fagnr. 8960812) skal være bestået med karakteren bestået. Tidspunktet for fremlæggelsen af problemstillingen aftales med underviseren ved kursets start.

Forinden eksamen skal den studerende tillige have afleveret en seminaropgave om et emne, der er godkendt af underviseren.

-------------------------------

Seminaropgave (fagnr. 8960822)

Varighed: Afleveringsfrist vil fremgå af eksamensplanen

Sted: Hjemmeopgave

Internetadgang: Nødvendig

Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard

Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard

Omfang: Må ikke overstige 20.000 anslag inkl. mellemrum, men eksklusiv litteraturliste m.v.

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt

-------------------------------

Mundtlig.

Eksamen vil blive afviklet som 20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse.

De 20 minutter inkluderer fastlæggelse og formidling af karakter.