Ingen.

Faget skal give den studerende en indføring i og viden om centrale begreber og regler inden for strafferetten og straffeprocessen. Der vil i en vis udstrækning blive lagt vægt på de dele af strafferetten og processen, som har særlig relevans for erhvervslivets forhold (erhvervsstrafferetten). Den studerende får viden om de strafsanktionerede grænser, som lovgivningen sætter for virksomhedernes og de ansattes ageren, såvel indbyrdes som i forhold til omverdenen. Disse grænser vil navnlig (men ikke bare) være defineret af reglerne vedrørende økonomisk kriminalitet. Faget skal sætte den studerende i stand til at søge og til en vis grad analysere de relevante strafferetlige retskilder og kunne anvende retskilderne på konkrete, praktiske problemstillinger. Faget er således en del af den studerendes brede erhvervsretlige kompetence, og det skal sætte den studerende i stand til at rådgive virksomheder og andre om hovedtræk ved det strafferetlige ansvar i erhvervsforhold samt indgå i samspillet mellem virksomheder og advokater vedrørende strafferetlige forhold. Faget retter sig mod økonomisk kriminalitet og har en vis sammenhæng med de økonomiske fag.

Faget skal sætte den studerende i stand til at redegøre for de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar, herunder legalitetsprincippet og reglerne for forsøg, medvirken, tilregnelse, tilregnelighed og forældelse. 

Den studerende skal kunne analysere og fortolke udvalgte straffebestemmelser, navnlig vedrørende berigelseskriminalitet. Den studerende skal kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem disse straffebestemmelser, og i et vist omfang anvende dem på konkrete sager. Bestemmelserne om berigelseskriminalitet skal i øvrigt kunne sættes i forhold til andre relevante, udvalgte straffebestemmelser vedrørende virksomheds drift, bl.a. regnskabsføring, virksomhedslederes og bestyrelsesmedlemmers ansvar, miljøkriminalitet m.m. Endvidere skal den studerende kunne forklare og strukturere de vigtigste strafprocessuelle principper i forbindelse med efterforskning af økonomisk kriminalitet og domsforhandling i straffesager.

Vagn Greve og Lars Bo Langsted, Hovedlinier i erhvervsstrafferetten, nyeste udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag). 

Diverse artikler og domme.

Hvert forår.

2 forelæsningstimer per uge i 13 uger.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer	26
Forberedelse (inkl. eksamensforberedelse)	108,66
Eksamen	0,33

Total                                                135

Ordinær eksamen i juni. Reeksamen i august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen. 

Ingen.

Mundtlig.

20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse.