Ingen.

Faget omfatter dels den almindelige forvaltningsret, dels markedsretten.

Den almindelige forvaltningsret regulerer forholdet mellem myndigheder på den ene side og borgere samt erhvervsdrivende/virksomheder på den anden side. Forholdet til myndigheder kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med autorisationskrav, tilladelse og lovpligtige krav til myndighedernes afgørelse (lovlige og saglige kriterier) og til selve myndighedsbehandlingen (sagsbehandlingsregler). Det er umuligt for virksomheder at agere, uden at skulle forholde sig til krav fra offentlige myndigheder.

Markedsretten omhandler nogle af de regler, der normerer erhvervsdrivendes adfærd på markedet herunder især konkurrencebegrænsningsretten og konkurrenceloyalitetsretten. Erhvervsreguleringsbegrebet er endnu ikke fuldstændigt afgrænset.

Enhver markedsaktør relaterer sig til leverandører, konkurrenter, samarbejdspartnere og kunder. Over for disse er man som erhvervsdrivende ikke frit stillet med hensyn til en række tiltag, som f.eks. indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler eller ved udfærdigelse af reklamer. Markedsretten centrerer sig om særlige adfærdsnormer, der i disse relationer er uønskede, enten fordi de generelt er til skade for konkurrencesituationen, eller fordi man ønsker at beskytte grupper - herunder især forbrugerne - mod f.eks. vildledning eller misbrug af dominerende stilling. Markedsret kan betegnes som en speciel forvaltningsretlig disciplin.

Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at forholde sig dels de almindelige markedsretlige krav, dels forstå præmisserne for det offentliges ageren i forhold til borgere og virksomheder. Denne forståelse er væsentlig i forhold til erhvervsudøvelse.

I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at:

Fagets markedsretlige del supplerer uddannelsens privatretlige dele. Fagets forvaltningsretlige del giver basis for at beskæftige sig med offentligretlige fag.

Fagets formål opnås ved, at faget indeholder følgende faglige områder: 

Målet med faget er at sætte den studerende i stand til at kunne lokalisere markeds- og forvaltningsretlige problemstillinger, overordnet beskrive disse ved hjælp af fagets terminologi og ved hjælp juridisk metode kunne analysere og løse konkrete problemstillinger. 

Den studerende skal ligeledes demonstrere et overblik over forvaltnings- og markedsrettens centrale områder, disses indhold og tilhørende retskilder samt overordnet kunne redegøre for formålet med de enkelte bestemmelser. 

Endelig skal den studerende overordnet kunne beskrive de relevante myndigheders rolle og kompetencer.

Bent Ole Gram Mortensen og Michael Steinicke: Dansk markedsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave. 

Sten Bønsing: Almindelig forvaltningsret, Jurist og Økonomiforbundets Forlag, seneste udgave. 

Hvert forår.

3 forelæsningstimer pr. uge. i 15 uger.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet	Timer
Konfrontationstimer	45
Forberedelse	185
Eksamensforberedelse	39
Eksamen	1
Total	270

Ordinær eksamen i juni. Reeksamen i august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen. 

Ingen særlige.

Mundtlig.

Mundtlig eksamen u/ forberedelsestid. Der afsættes ca. 20 minutter pr. eksaminant inkl. eksaminators votering mv.