Skatteret / Tax law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8941501.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8941502.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Jane Ferniss, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Ingen.

Formål og sigte:
Skatteretten er læren om de retsregler, der danner grundlaget for beskatning af de civilretslige dispositioner, som foretages af personer og selskaber mv., der er skattepligtige i Danmark.

Inden for næsten alle juridiske discipliner opstår der skatteretlige spørgsmål f.eks. inden for selskabsret og erstatningsret. Skatteretten ligger derfor i en naturlig forlængelse af en række af de øvrige fag, som den studerende møder på HA(jur.)-uddannelsen. Faget er derfor særdeles relevant for alle HA(jur.) studerende.

Formålet med faget er at give de studerende et overblik over skatteretten samt en indgående viden om et udvalg af de retsregler, der er bestemmende for indkomstbeskatningen af personer herunder personligt erhvervsdrivende og selskaber mv. På baggrund heraf vil de studerende opnå færdigheder i at kunne konstatere, hvornår der vil kunne opstå spørgsmål, der har betydning for indkomstbeskatningen.

Endvidere opnår de studerende ved anvendelse af juridisk metode kompetence til, på grundlag af en beskrivelse af en bestemt disposition, at kunne forudsige og/eller bedømme de skattemæssige konsekvenser af denne disposition, og til mundtligt at kunne redegøre for de relevante retskilder, der ligger til grund for afgørelsen og argumentere herfor på en struktureret og sammenhængende måde.

Faget giver mulighed for at kunne vælge valgfaget virksomhedsbeskatning på kandidatuddannelsen

Indhold:
  • Indkomstskattesystemet samt skatterettens retskilder
  • Indkomstbeskatning
  • Fradragsregler
  • Kapitalgevinstbeskatning, herunder beskatning af aktier, fast ejendom, kursgevinster mv.
  • Skattepligt for personer og selskaber mv.
  • Familiebeskatning
  • Introduktion til erhvervs- og selskabsbeskatning mv. 

Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålene for faget, at den studerende skal kunne:

  • Redegøre form forklare og analysere de hovedregler faget indeholder.
  • Redegøre for, forklare og anvende fagets centrale begreber, grundprincipper og fagudtryk.
  • Redegøre for, forklare og anvende sammenhængene i den del af skattelovgivningen, som faget indeholder samt demonstrere overblik herover.
  • Formidle sin viden mundtligt på en struktureret og sammenhængende måde.

Demonstrerer færdigheder, så de er i stand til at:
  • Identificere og beskrive de skatteretlige problemstillinger, der er forbundet med en simpel civilretlig disposition, der ligger inden for de emner, der udgør fagets indhold.

Demonstrerer kompetencer, så de er i stand til at:
  • Vurdere og beskrive de skatteretlige konsekvenser, der er forbundet med en simpel civilretlig disposition, herunder redegøre for de overvejelser der ligger til grund for vurderingen blandt andet gennem inddragelse af relevante retskilder.

Litteratur:
Oplyses ved semesterstart.

Undervisningstidspunkt:
Forår.


Undervisningsform:
2 x 2 timer pr. uge i 11 uger + 1 spørgetime.
I de resterende uger af semesteret: Eksamensforberedelse.

Undervisningen er tilrettelagt således, at der undervises i de centrale bestemmelser mv. inden for det aktuelle emne, og der fokuseres på sammenhænge og principper i skatteretten.
I undervisningen gennemgås der løbende praktiske eksempler mv. til illustration af de centrale problemstillinger mv. Endvidere får den studerende mulighed for i undervisningen at arbejde med mindre opgaver enkeltvis og/eller i summegrupper. Resultaterne og argumenterne herfor fremlægges mundtligt og diskuteres. Der lægges generelt op til løbende dialog, diskussion mv. i undervisningen. For at få det optimale udbytte af faget anbefales det, at den studerende er forberedt til undervisningen.
På baggrund heraf vil den studerende få mulighed for at kunne opfylde læringsmålene.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
45
Forberedelse
164,67
Eksamensforberedelse
60
Eksamen
0,33
Total
270

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i juni. Reeksamen i august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
De studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en eksamen, der tilrettelægges som en 20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse. En lovsamling vil være tilgængelig ved eksamen.

Der vil blive eksamineret i hele pensum. Der tages dog udgangspunkt i et antal emner som offentliggøres ved afslutningen af faget. Når den studerende har trukket et af de på forhånd kendte emner, har den studerende mulighed for først at vise, at han/hun opfylder læringsmålene i relation til til trukne emne. Der vil blive stillet spørgsmål undervejs til det trukne emne og andre emner, der relatere sig til emnet. Derefter vil der blive stillet spørgsmål til det øvrige pensum. Spørgsmålene vil ofte være udformet som praktiske problemstillinger. Herved hjælpes den studerende i gang med et emne, som den studerende har haft mulighed for at forberede inden eksaminationen.

Baggrunden for, at der også bliver stillet spørgsmål i det øvrige pensum, er, dels at den studerende også får mulighed for at vise, at han/hun opfylder læringsmålene inden for andre områder af pensum og dels at den studerende får mulighed for at demonstrere overblik over skattelovgivningen.

Studier:
HA(jur.)
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense