Obligationsret / Law of Obligation

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8900901.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8900902.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Camilla Hørby Jensen, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Kompetencer svarende til beståelse af fagene Formueret, Selskabsret samt Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse.


Formål og sigte:
Faget vedrører obligationsrettens almindelige og specielle del. Obligationsretten er læren om skyldforhold generelt, og disciplinens regler og principper er flere steder kodificeret i de forskellige formueretlige love. 

Formålet med faget er at give den studerende viden om og forståelse for den generelle retlige regulering af forholdet mellem to eller flere kontraktparter og sammenhængen mellem obligationsretten og de formueretlige specialdiscipliner. Faget sigter mod at give den studerende færdigheder til at kunne identificere obligationsretlige problemstillinger samt til at kunne udfinde og anvende de relevante obligationsretlige regler til løsning af disse. Hermed opnår den studerende kompetence til at forebygge og/eller løse obligationsretlige konflikter. 

Faget bygger videre på den viden, den studerende har opnået i fagene Juridisk metode, Formueret, Selskabsret samt Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse og giver et fagligt fundament for de formueretlige valgfag, der udbydes på henholdsvis Cand.jur.- uddannelsen og Cand.merc.(jur.)-uddannelsen.


Indhold:
Faget omfatter følgende emner.: 
  • Real- og pengeydelser i skyldforhold 
  • Gensidighed, samtidighed og risiko 
  • Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser 
  • Direkte krav 
  • Produktansvar 
  • Debitor- og kreditorskifte 
  • Ophørsmåder, herunder forældelse 

Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at den studerende skal kunne identificere, kategorisere og analysere forskellige obligationsretlige problemstillinger og i forlængelse heraf kunne udfinde de regler og principper, som er relevante i relation til disse problemstillinger. Den studerende skal endvidere kunne anvende disse regler og principper til løsningen af konkrete problemstillinger inden for det obligationsretlige område og skal i den forbindelse kunne bedømme forskellige juridiske løsningsmuligheder, argumentere for valget af løsningsforslag samt formidle dette skriftligt på en klar, velstruktureret og sammenhængende måde.


Litteratur:
Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, 3. udg., 2010 Bo von Eyben, Peter Mortensen og Ivan Sørensen, Lærebog i obligationsret II, 3. udg. 2008 Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).


Undervisningstidspunkt:
Forår.


Undervisningsform:
2 x 2 konfrontationsstimer om ugen (samme dag) i 15 uger (i alt 60 konfrontationstimer).
For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen dels med forelæsninger over pensum og dels med gennemgang af centrale domme og tidligere eksamensopgaver.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
60
Forberedelse til konfrontationstimer
150
Eksamensforberedelse
56
Skriftlig eksamen
4
Total
270



Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i juni. Reeksamen i august. 
Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.


Eksamensbetingelser:
Ingen.


Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.


Supplerende information til prøveform:
Den studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en 4 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler.

----------------------------------

Varighed:   4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.


Studier:
Jura
6. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
HA(jur.)
6. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense