Samfundsøkonomiske rammebetingelser / Macroeconomics

Studienævn for Erhvervsøkonomi, Esbjerg
Undervisningsaktivitetsnr.: 8812301.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8812302.Godkendt: 12-04-12.
Periode: Efterårssemestret 2012 til Forårssemestret 2013.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg.

Fagansvarlig:
Niels Chr. Petersen.

Forudsætninger:
Faget er samlæst med følgende uddannelser:
Negot, campus Esbjerg og campus Sønderborg (engelsksproget)
HA (jur). campus Odense

Forudsætninger:
Kvantitative analyseredskaber, Entrepreneurship og Virksomhedens Økonomi.

Formål og sigte:
Gennem faget opnår de studerende viden om teori og metode indenfor fagområdet makroøkonomi, herunder hvordan den økonomisk-politiske udvikling, vækst og konjunkturer influerer på de markeder, hvor virksomheden agerer. De opnår færdigheder i at anvende fagets terminologi til at beskrive og analysere en konkret udvikling samt vurdere mulige konsekvenser af denne for virksomhedens handlingsmuligheder. Faget støtter de fagområder, der tilsammen udgør erhvervsøkonomi samt de metoder, der knytter sig hertil. Faget bygger oven på viden og færdigheder opnået i bl.a. Virksomhedens økonomi og Kvantitative analyseredskaber.
Den studerende skal således sættes i stand til at analysere den danske økonomis funktionsmåde og dennes relation til den internationale økonomi. Der fokuseres på de for virksomheden vigtige markeder: varemarkeder, arbejdsmarkeder, pengemarkeder og valutamarkedet.
Desuden får de studerende viden om centrale økonomisk-politiske institutioner og økonomiske data med henblik på en beskrivelse af dansk økonomi i en international sammenhæng. Ved hjælp af dette kendskab opnår de studerende færdigheder i at identificere og fremskaffe relevante data og ud fra disse redegøre for udviklingen. De studerende opnår således viden om institutionernes opgaver samt deres betydning for virksomhederne.

Indhold:
- Nationalregnskabet og betalingsbalancen, deflatering/prisindeks.
- Institutioner på pengemarkedet og pengeskabelse.
- Introduktion til den offentlige sektors struktur og opgaver (allokering, fordeling, konjunkturregulering). Markedsregulering, finanspolitik.
- Nationalbanken, penge- og valutakurspolitik, valutakursregimer.
- Arbejdsmarkedets institutioner, løndannelse.
- Introduktion til international handel, handelspolitik og EU.
- Makroøkonomiske modeller for åben økonomi med handel og valutakurser, på kort og lang sigt (varemarkedsmodeller, åben IS-LM-model, AS-AD, modeller med løndannelse).
- Introduktion til økonomisk vækst, herunder betydningen af befolkningsudvikling og teknologisk udvikling.

Målbeskrivelse:
Den studerende skal demonstrere viden og færdigheder i fagets emnekredse og dermed være i stand til at:
- Opregne og strukturere begrebssammenhænge inden for fagets emnekredse, herunder sammenhænge mellem beholdnings- (stock) og bevægelses-(flow) størrelser.
- Bedømme og diskutere anvendelsen af begreber og data inden for fagets emnekredse (*).
- Beskrive institutionelle forhold (regler, aftaler) inden for fagets emnekredse.
Den studerende skal have kendskab til danske og internationale datakilder og derfor være i stand til at:
- Finde og downloade data fra Statistikbanken og tilsvarende internationale databaser (*).
- Udvælge repræsentative data og bearbejde data i regneark, herunder at foretage omregninger i løbende og faste priser ved brug af indeks (*).
- Præsentere data i tabeller og grafik (*).
- Diskutere og bedømme af data og dataanvendelse inden for fagets emnekredse, herunder tidsserier og trends.
I en lukket økonomi med faste priser skal den studerende være i stand til at:
- Beskrive antagelserne og de adfærdsrelationer der danner grundlaget for IS/LM-modellen, samt kunne forklare IS/LM-modellens begrænsninger i forhold til mere generelle adfærdsrelationer.
- Beskrive og udlede multiplikatorerne i simple lineære IS/LM-modeller.
- Beskrive og analysere grafisk effekterne af stabiliseringspolitik på økonomiens målvariable i en IS/LM-model.
I en åben økonomi med faste priser skal den studerende være i stand til at:
- Beskrive antagelserne og grundlaget for IS/LM modellen for en åben økonomi, og forklare betydningen heraf for modellens resultater under forskellige valutakurssystemer og antagelser om kapitalmobilitet.
- Beskrive og analysere grafisk effekterne af stabiliseringspolitik på økonomiens målvariable.
I en lukket og åben økonomi med fleksible priser skal den studerende være i stand til at:
- Beskrive økonomiens udbudsside og sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed.
- Beskrive determinanter for vækst.
- Beskrive og analysere grafisk effekterne af stabiliseringspolitik på økonomiens målvariable.
Den studerende skal være i stand til at:
- Beskrive hovedtræk i den seneste udvikling i den danske økonomi, herunder udviklingen på varemarkeder, arbejdsmarkeder, pengemarkeder og valutamarkedet og denne udviklings betydning for de danske virksomheder.
- Beskrive hvordan denne udvikling hænger sammen med den internationale økonomiske udvikling og den danske økonomiske politik.
- Beskrive samspillet mellem den private og den offentlige sektor, herunder EU´s rolle, med henblik på betydningen for den økonomiske udvikling og virksomheder i Danmark.
- Undersøge og forklare udviklingen inden for et udvalgt område ved hjælp af relevante data, beregninger og sammenhænge til udviklingen på andre områder (*).

Litteratur:
Efterårs og forårssemesteret:
Olivier Blanchard, Alessia Amighini, Francesco Giavazzi: 
Macroeconomics. A European Perspective. 1.st/ed. FT Prentice-Hall, 2010 (seneste udgave)

Forårssemesteret:
Per Ulstrup Johansen & Mikael Trier: Danmarks økonomi siden 1980 – en oversigt. Handelshøjskolens Forlag, (seneste udgave)


Aktuelt stof, opgaver, noter og supplerende materiale distribueres via Blackboard.

Undervisningstidspunkt:
Faget er forløbende over 2 semestre startende om efteråret.

Undervisningsform:
To forelæsningstimer pr. uge og to øvelsestimer hver anden uge i to semestre. I andet semester stilles en obligatorisk projektopgave.
For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen således, at der gennem forelæsninger, selvstudier af litteraturen og øvelser oparbejdes en viden om og forståelse for fagets teorier, modeller og metoder.
Forelæsningerne skal støtte den studerendes indlæring af viden om fagets begreber, teorier og
metoder, samt relevante datakilder, mens øvelsestimerne har til formål at støtte de studerendes færdighed i at udvælge og anvende disse på konkrete problemstillinger.
Undervisningen koordineres via Blackboard.
Den samlede studenterindsats på ca. 270 timer forventes anvendt omtrent således:
Forelæsninger: 52 timer.
Øvelser: 26 timer.
Forberedelse til forelæsninger/pensumlæsning: 87 timer.
Forberedelse til øvelser: 52 timer.
Obligatorisk opgave: 50 timer.
Prøve: 3 timer.

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i juni med reeksamen i august. Deltagelse i reeksamen forudsætter deltagelse i den ordinære eksamen i samme eksamenstermin.

Eksamensbetingelser:
Den obligatoriske projektopgave skal være bestået (fagnummer: 8812312)
Opgaven stilles i februar og afleveres i marts. Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper af maksimalt tre studerende. Besvarelsen skal leve op til de generelle krav for skriftlige opgavebesvarelser ved den pågældende campus. Det maksimale omfang er henholdsvis 10 sider (en studerende), 12 sider (to studerende) og 15 sider (tre studerende). Ved gruppebesvarelser skal det for de enkelte afsnit fremgå hvem der har hovedansvaret, således at individuel bedømmelse er mulig. 
Opgaven bedømmes internt med bestået/ikke-bestået. Hvis opgaven bedømmes ikke-bestået, stilles der en særlig opgave med udgangspunkt i den afleverede projektopgave. Den særlige opgave skal afleveres indenfor 14 dage. Projektopgaven tester primært de med (*) markerede læremål inden for fagets emnekredse.

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig.

Supplerende information til prøveform:
Varighed: 3 timer
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgave: Fysisk
Indlevering af besvarelse: Det er tilladt at supplere besvarelsen med håndskrevne bilag. Den digitale del af besvarelsen afleveres gennem SDUassignment i kurset i blackboard
Omfang: Ingen begrænsninger i relation til omfang af besvarelsen.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
Negot
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg
Negot
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg
HA(jur.)
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
HA(jur.)
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Sports- og eventmanagement
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Slagelse
Erhvervsøkonomi, HA - Sports- og eventmanagement
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Slagelse
Erhvervsøkonomi, HA - Strategisk Kommunikation
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Strategisk Kommunikation
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Virksomhedsudvikling i praksis
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg
Erhvervsøkonomi, HA - Virksomhedsudvikling i praksis
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg
Almen erhvervsøkonomi (HA) - Entreprenørskab og innovation
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Kolding
Almen erhvervsøkonomi (HA) - Entreprenørskab og innovation
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Kolding
Erhvervsøkonomi, HA - International Business
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Kolding, Odense
Erhvervsøkonomi, HA - International Business
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Kolding, Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Generel erhvervsøkonomi
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse
Erhvervsøkonomi, HA - Generel erhvervsøkonomi
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse
Almen Erhvervsøkonomi (HA) - meritordning
Efterårssemesteret, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse
Almen Erhvervsøkonomi (HA) - meritordning
Forårssemesteret, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse