Formålet med faget er at skaffe de studerende en viden om en række arbejdsretlige regler, det vil sige love, overenskomster, grundsætninger og praksis, der regulerer forholdet mellem ledelse og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser - i private virksomheder såvel som inden for den offentlige sektor. En viden herom må antages at være af betydelig relevans for mange studerende i deres videre karriere.
Det er endvidere et formål, at de studerende opnår en færdighed i at kunne identificere og analysere konkrete arbejdsretlige problemstillinger og hertil anvende den juridiske metode - sammenkædning af faktiske omstændigheder med de relevante arbejdsretlige regler. 
Gennem således erhvervet viden og færdighed skulle der gerne opnås en kompetence til - på arbejdsmarkedet - at kunne løse konfliktsituationer inden for det arbejdsretlige problemfelt og ved anvendelse af det komplicerede arbejdsretlige tvisteløsningssystem. 
Den arbejdsretlige kompetence kan også (og endnu bedre) anvendes til at forebygge, at der opstår juridiske uklarheder og deraf følgende konflikter på arbejdspladserne.

De arbejdsretlige regler deler sig i to grene: 
- Den ansættelsesretlige del vedrører forholdet mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren - ansættelse, arbejdsfunktioner, afskedigelse, ophævelse (beskyttelse herimod). 
- Den kollektiv arbejdsretlige del vedrører overenskomsterne og forvaltningen af disse - herunder behandlingen af overenskomstbrud - på de konkrete arbejdspladser.

Det arbejdsretlige systems grundstruktur: 

Grundregler for overenskomstforholdet: 

Det individuelle ansættelsesforhold: 

Arbejdsmiljø og arbejdsskader: 

Faget har sammenhæng med den almindelige kontraktsret samt med forvaltningsretten.

Det er læringsmålene for faget, at den studerende skal kunne: 

Jens Kristiansen: Grundlæggende arbejdsret, DJØF forlaget, seneste udgave. 

Ole Hasselbalch: Arbejdsmarkedets Regler, DJØF forlag, seneste udgave.

Evt. nyere afgørelser 

Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart).

26 forelæsningstimer fordelt således: 

2 timer pr. uge i 13 uger. 

Der undervises på dansk. 

Udgangspunktet er en teoretisk gennemgang af Arbejdsrettens grundlæggende regler såvel inden for den kollektive arbejdsret som inden for den individuelle ansættelsesret med inddragelse af relevante domme og kendelser fra de forskellige afgørelsesorganer. Der kan blive inddraget cases (aktiv deltagelse fra de studerende) til belysning af typiske arbejdsretlige problemstillinger. 

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS udgør 27 studenterarbejdstimer skønnes arbejdsindsatsen at skulle fordeles på følgende måde: 

Konfrontationstimer: 26 

Forberedelse: 59 

Eksamensforberedelse: 50 

Total: 135

Mundtlig.

Mundtlig eksamen, uden forberedelse. 

Det enkelte eksamensspørgsmål vil indeholde et centralt emne inden for det arbejdsretlige problemfelt, hvor den studerende skal kunne beskrive og redegøre for de relevante arbejdsretlige regler - og i vekslende udtrækning (afhængig af det enkelte emne) tillige vigtigere retlige afgørelser.