Regnskab / Accounting

Studienævn for Erhvervsøkonomi, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8825501.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8825522, 8825512, 8825502.Godkendt: 20-03-12.
Periode: Efterårssemestret 2012 til Forårssemestret 2013.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Mogens Nielsen, Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi.

Forudsætninger:
Faget bygger primært videre på faget Virksomhedens Økonomi. Derfor forudsættes et rimeligt kendskab til dette fags emner.
Formål og sigte:
Enhver organisation har brug for viden om de økonomiske konsekvenser af de beslutninger, der træffes. Det økonomiske billede af organisatoriske enheder, forretningsområder og virksomheden som helhed er en central del af den information, der indgår når der træffes forretningsmæssige dispositioner. For at kunne anvende denne information og bidrage til dens tilvejebringelse i forskellige situationer skal den studerende kende de centrale principper, modeller og metoder, der anvendes i opbygningen af en virksomheds regnskabssystem. Regnskabsopgørelserne omfatter såvel analyser til internt brug i virksomheden, som virksomhedens årsregnskab til brug for virksomhedens eksterne interessenter. Undervisningen i fagområdet regnskab skal give den studerende viden og kompetencer til at indgå i regnskabs- eller økonomifunktionen i en virksomhed, samt til på et kvalificeret grundlag at deltage i centrale beslutninger som involverer økonomisk information andre steder i virksomheden.
Indhold:
Fagets fokus er rettet mod to centrale områder - det interne regnskab (økonomistyring) og det eksterne Regnskab (Årsregnskabet). Centrale emner er: - Omkostningsopgørelser for produkter og organisatoriske enheder, - Planlægnings- og budgetteringsmetoder, samt - Budgetopfølgning og indsatsevaluering på den interne side, og - Interessenternes krav til og anvendelse af regnskabsoplysninger - Registrerings- og periodiseringsprincipper for en række konkrete regnskabsposter på den eksterne side.
Målbeskrivelse:
For at opnå fagets formål er det målet at de studerende: Demonstrerer viden om fagets emner, således at de er i stand til at: - Sammenfatte og beskrive anvendte begreber og definitioner. - Forklare og relatere begreber og definitioner i forhold til økonomiske beslutningsproblemstillinger. - Relatere det interne regnskabs formål og grundbegreber til de metoder og procedurer der anvendes i regnskabssystemet. - Identificere, beskrive og vurdere alternative regnskabsmetoder, der vil kunne anvendes i konkrete situationer, herunder inddrage overvejelser omkring relevans og pålidelighed samt incitamenteffekter. Demonstrerer færdigheder, således at de er i stand til at: - Opstille og føre et bogholderi af begrænset omfang, herunder bogholderi for simple produktionsvirksomheder. - Anvende bogholderiet som basis for årsafslutning og opstilling af resultatopgørelse og balance. - Anvende simple metoder til opgørelse af produktomkostninger, vareforbrug og værdi af varebeholdninger i ordre- og procesregnskaber samt andre almindelige regnskabssystemer, bl.a. Activity Based Costing systemer. - Udarbejde såvel grundbudget som fleksible budgetter for en given periode på grundlag af kendte antagelser om ressourceforbrug og politikker. - Beregne og analysere afvigelser mellem faktiske og budgetterede omkostninger for en given periode. - Anvende økonomiopgørelser til beslutninger om priser, produktmix, processer og aktiviteter. - Beregne og demonstrere hvordan årsregnskabets resultatopgørelse og balance påvirkes af forskellige transaktioner og hændelser. Demonstrerer kompetence, således at de er i stand til at: - Vælge et hensigtsmæssigt regnskabssystem for en virksomhed på grundlag af kendte karakteristika ved virksomheden. - Anvende økonomiopgørelser til intern styring af virksomheden som en decentral organisation, herunder bl.a. budgettering, motivation, kontrol og præstationsvurdering. - Udvælge, beskrive og anvende regnskabsmetoder og modeller til anvendelse i årsregnskabets enkelte poster, herunder bl.a. omsætning, vareforbrug, finansielle indtægter og omkostninger, skat, anlægsaktiver, varebeholdninger, egenkapital og gæld.
Litteratur:
Eksempler: I faget tages der udgangspunkt i følgende litteratur: John Christensen, Ole Christensen, Steffen Jørgensen og Mogens Nielsen: Omkostningsteori og regnskab, nyeste udgave, Syddansk Universitetsforlag. 
Horngren, Charles T., Srikant M. Datar, Madhav Rajan: Cost Accounting - a managerial emphasis, 14th edition, Prentice Hall. John Christensen og Mogens Nielsen: Virksomhedens årsregnskab, nyeste udgave, Syddansk Universitetsforlag.

Undervisningstidspunkt:
Hvert efterår og følgende forår.
Undervisningsform:
2 forelæsningstimer ugentlig i 30 uger ligeligt fordelt over efteråret og foråret, samt 2 øvelsestimer hver anden uge ligeledes i 30 uger fordelt over efterår og forår. Faget undervises på dansk. For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen således, at underviseren i forelæsningstimerne gennemgår udvalgte dele af fagets pensum. Til hver øvelsestime forbereder de studerende, gerne i grupper, løsning af opgaver som relaterer sig til det gennemgåede stof. Opgaveløsningerne præsenteres i øvelsestimerne under vejledning af en instruktor (normalt en ældre studerende). Hertil kommer at der på kursets Blackboard-hjemmeside tilbydes et antal mindre tests som træning til de to multiple choice prøver (se herom nedenfor) som indgår som et led i eksamen. Undervisningsaktiviteterne udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde: Aktivitet: Konfrontationstimer: 60 timer Forberedelse: 90 timer Øvelsestimer: 30 timer Forberedelse af øvelsestimer: 45 timer Forberedelse til to multiple choice prøver: 10 timer Gennemførelse af de to multiple choice prøver: 5 timer Forberedelse til take home eksamen: 15 timer Gennemførelse af take home eksamen: 15 timer Total: 270 timer
Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar med reeksamen i februar for efterårssemesteret. Reeksamen i februar 2012 vil have en varighed af 3 timer. Ordinær eksamen i juni med reeksamen i august for forårssemesteret. Deltagelse i reeksamen forudsætter at den studerende har deltaget i den ordinære delprøve/eksamen i samme eksamenstermin.
Eksamensbetingelser:
Ingen.
Prøveform til eksamensbevis:
Multiple Choice og Take home.

Supplerende information til prøveform:
Eksamen består af 3 delprøver:

1: Multiple-choice eksamen i januar. Prøven besvares individuelt. Denne del bedømmes internt med en karakter efter 7-trinsskalaen.

Varighed: 2 timer.
Sted: Hjemmeopgave.
Internetadgang: Nødvendigt.
Udlevering af opgave: Kursets side i Blackboard.
Indlevering af besvarelse: Kursets side i Blackboard.
Omfang: Ikke angivet. 
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. 

Prøven består af et antal multiple-choice spørgsmål som tester den studerendes kendskab til og forståelse af de begreber, modeller og metoder der er gennemgået i kursets første semester. Den opnåede karakter indgår med vægten 25 % i den endelige karakter for faget. Reeksamen for denne prøve finder sted i februar måned (Fagnummer 8825502). Reeksamen i februar 2012 vil være på 3 timer.

2: Skriftlig elektronisk prøve i juni. Prøven besvares individuelt. Denne del bedømmes internt med en karakter efter 7-trinsskalaen.

Varighed: 2 timer.
Sted: Hjemmeopgave.
Internetadgang: Nødvendigt. 
Udlevering af opgaven: Kursets side i Blackboard.
Indlevering af besvarelse: Kursets side i Blackboard.
Omfang: Ikke angivet.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt.

Prøven består af et antal muliple choice spørgsmål, som tester den studerendes kendskab til og forståelse af de begreber, modeller og metoder der er gennemgået i kursets andet semester. Den opnåede karakter indgår med vægten 25 % i den endelige karakter for faget. Reeksamen for denne prøve finder sted i august måned (Fagnummer 8825512).

3. Take-home opgave i juni. Prøven besvares individuelt. Denne del bedømmes med ekstern censur efter 7-trinsskalaen.

Varighed: 48-timer.
Sted: Hjemmeopgave.
Internetadgang: Nødvendigt. 
Udlevering af opgaven: Kursets side i Blackboard.
Indlevering af besvarelsen: Gennem SDU-assignment i kursets side i Blackboard.
Omfang: Max. 4 sider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt.

Den studerende trækker via Blackboard sin individuelle opgave. Den studerendes besvarelse må have et omfang på maksimalt 4 normalsider (maskinskrevet). Den studerende uploader sin besvarelse til SDU-assignment (på Blackboard) inden udløbet af den annoncerede 48-timers periode. Prøven tester stikprøvevis den studerendes målopfyldelse indenfor hele kursets pensum. Den opnåede karakter vægter med 50 % i den endelige karakter for faget. 

Faget er bestået når den studerende i hver af de tre delprøver har opnået karakteren 00 eller derover, og når det vejede gennemsnit af de opnåede karakterer er mindst 2,0 uden oprunding. De tre delprøver kan tages om hver for sig. De skal ikke nødvendigvis bestås i samme studieår. En delprøve, hvor den studerende har opnået karakteren 02 eller derover kan ikke tages om.

Studier:
Markedsførings- og Finansøkonomer
1. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Markedsførings- og Finansøkonomer
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Logistik-, Service- og Handelsøkonomer
1. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Logistik-, Service- og Handelsøkonomer
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Erhvervsøkonomisk linje
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Erhvervsøkonomisk linje
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Samfundsøkonomisk linje
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
BSc.oecon. (Økonomi) Samfundsøkonomisk linje
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - International Business
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - International Business
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Generel erhvervsøkonomi
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Generel erhvervsøkonomi
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Strategisk Kommunikation
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Erhvervsøkonomi, HA - Strategisk Kommunikation
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
HA(jur.)
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
HA(jur.)
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
BSc.scient.oecon. (Matematik-Økonomi)
5. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
BSc.scient.oecon. (Matematik-Økonomi)
6. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense