Kriminalret / Criminal Law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8932111.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 20 ECTS / 0.333 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8932112.Godkendt: 13-03-12.
Periode: Efterårssemestret 2012 til Forårssemestret 2013.
Censur: Ekstern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Birgit Feldtmann, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Forståelse for faget forudsætter et vis kendskab til grundlæggende retsprincipper i forvaltningsretten og forfatningsretten.

Studerende der tidligere har bestået Kriminalret efter 2005 studieordningen, fagnummer 8932102 må ikke deltage i faget. 

Formål og sigte:
Faget skal give den studerende indsigt i samfundets syn på og håndtering af kriminalitet, navnlig for så vidt angår strafferet og straffeproces (i en vis udstrækning inddrages straffuldbyrdelse, kriminologi og kriminalpolitik. Faget skal sætte den studerende i stand til at kunne analysere sagsforhold og foretage en korrekt strafferetlig subsumption ved at anvende en bred kreds af retskilder. Desuden skal den studerende kunne perspektivere gældende ret ved at inddrage visse kriminologiske og kriminalpolitiske argumenter. 

Faget udgør en væsentlig del af de obligatoriske fag på den juridiske grunduddannelse og indgår i professionsuddannelsen af jurister. Undervisningen inden for de nævnte fagområder skal sætte den studerende i stand til , på et højt kvalificeret niveau, at varetage juridiske opgaver hos politi, anklagemyndighed, domstole og advokater m.v.

Indhold:
  • Grundlæggende betingelser for strafansvar, herunder det strafferetlige legalitetsprincip
  • Regler, teorier og retspraksis vedrørende forsøg og medvirken, tilregnelse, tilregnelighed, straffrihedsgrundene, forældelse og jurisdiktion
  • Regler om strafferetlige sanktioner og sanktionsfastsættelse 
  • Udvalgte dele af straffelovens specielle del 
  • Grundlæggende strafprocessuelle regler og principper, herunder de særlige strafprocesuelle retsgarantier og den sigtedes/tiltaltes retssikkerhed 
  • Regler om efterforskning (navnlig tvangsindgreb), tiltalefrafald og tiltalerejsning 
  • Principperne for domsforhandling i straffesager

Målbeskrivelse:
Faget skal sætte den studerende i stand til at redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper. Den studerende skal kunne analysere og fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse. I forbindelse med konkrete sagsforhold skal den studerende kunne identificere strafferetlige problemer og foretage en korrekt strafferetlig subsumption af sagen. På samme måde skal den studerende kunne identificere og anvende straffeprocessens regler i forbindelse med en konkret sag. I begge tilfælde skal den studerende kunne give et velargumenteret og velformuleret svar på strafferetlige problemer, herunder ved anvendelse af korrekt strafferetlig terminologi. Endelig skal faget sætte den studerende i stand til på egen hånd at finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst med inddragelse af visse grundlæggende kriminologiske og kriminalpolitiske argumenter (for eksempel statistik, videnskabelige undersøgelser, redegørelser og meddelelser fra bl.a. Rigsadvokat og Justitsministerium og grundlæggende strafferetlige og straffeprocessuelle principper).
Litteratur:
Vagn Greve og Thomas Elholm: Forbrydelserne (seneste udgave) 
Gorm Toftegaard Nielsen: Strafferet I, Ansvaret (seneste udgave) 
Gorm Toftegaard Nielsen: Straffesagens gang (seneste udgave - bruges først i 2. semester) 
Vagn Greve, Straffene (seneste udgave - bruges først i 2. semester) 
Kommenteret straffelov, Speciel del (udvalgte dele af seneste udgave) 
Evt. supplerende litteratur og andet materiale (oplyses ved semesterstart)

Undervisningstidspunkt:
Efterår og forår.
Undervisningsform:
Efterår: 3 forelæsningstimer pr. uge i 13 uger og 2 øvelsestimer pr. uge i 9 uger. 
Forår: 3 forelæsningstimer pr. uge i 10 uger og 2 øvelsestimer pr. uge i 13 uger samt 3 x 2 timers eksamensforberedelse. 

Der vil som led i undervisningen blive stillet 2 eksamenslignende opgavesæt, som de studerende frivilligt kan aflevere og få rettet. 

Fagets arbejdsbyrde er på 540 arbejdstimer over to semestre, heraf: 
69 forelæsningstimer 
44 øvelsestimer 
6 timer eksamensforberedelse i plenum (opgavegennemgang)
Det forventes, at de studerende bruger mindst 176 timer til forberedelse af øvelserne (forberedelse af arbejdsprogrammet) og ca. 10 timer per afleveringsopgave (skrivning samt for- og efterberedelse). 
De øvrige arbejdstimer forventes til forberedelse af forelæsningerne, læsning og eksamensforberedelse. Eksaminationen er på 4 timer.

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i juni. Reeksamen i august. 

Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Eksamensbetingelser:
Studerende der tidligere har bestået Kriminalret, fagnummer 8932102 må ikke deltage.
Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.

Supplerende information til prøveform:
Skriftlig eksamen.

----------------------------------

Varighed:   4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
Jura
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Jura
4. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense