Juridisk metode / Legal method

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8940201.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8940202.Godkendt: 13-03-12.
Periode: Efterårssemestret 2012.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Ole Hammerslev, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Ingen.
Formål og sigte:
Formålet med faget er at introducere de studerende til retsvidenskabelig tænkning og juridisk metode, herunder retskilder og fortolkningsmetoder. Ydermere skal de studerende gives indblik i, hvilke konstruktioner og forståelser der ligger bag jura som samfundsvidenskab og spørgsmålet om rettens funktion i samfundet. Herudover skal de studerende gives et grundlæggende kendskab til juridiske databaser. 

Faget er grundlæggende og danner grundlag for videregående fag inden for alle retsområder. Fagets formål er således, at give en basiskompetence i forhold til andre fag på BA Jura- og cand.jur-studiet og for de juridiske fag på HA(jur.) og cand.merc.(jur.)-studiet. Det er fagets formål, at give den studerende viden om og forståelse for retssystemet og den juridiske metode. Herudover har faget til formål at tilegne den studerende grundlæggende færdigheder og kompetencer, heriblandt at sætte den studerende i stand til at kunne lokalisere og fortolke retskilder.

Indhold:
Kurset indledes med spørgsmålet om, hvad der er ret i forhold til andre normative styringsformer. Derudover behandles centrale elementer for den juridiske virksomhed: Retskilder, Juridisk metode, Fortolkningsprincipper og -metoder og forholdet mellem ret og retfærdighed. Herudover gives der indføring i juridiske databaser. 


Målbeskrivelse:
Målet med faget er, at den studerende skal kunne lokalisere retskilder og identificere juridiske fortolkningsmetoder samt analysere og reflektere over relevansen af forskellige retskilder. Den studerende skal være i stand til at vise forståelse for, hvordan retskilder og fortolkningsprincipper og -metoder anvendes i solid juridisk argumentation. Den studerende skal på baggrund af en henvisning til en eller flere retskilder kunne - finde relevante dokumenter, nationale og EU-retlige ved hjælp af en eller flere databaser - redegøre for retskildens teoretiske tilhørsforhold og dens mulige retskildeværdi - forklare sammenhængen med den pågældende retskilde og andre retskilder - perspektivere retskilden til et eller flere teoretiske principper Specifikt i relation til lovgivning skal den studerende kunne - finde informationer om historiske lovbestemmelser ud fra information om gældende bestemmelser samt sammenholde og analysere indholdet - redegøre for et givent lovforslag eller en given lovs nummer - redegøre for, hvornår et givent lovforslag er blevet eller vil blive behandlet - redegøre for, hvilket ministerium der er ressortministerium for en given lov - redegøre for, hvornår en given lov er trådt i kraft - redegøre for, hvem der fremsatte et bestemt lovforslag - redegøre for, hvilke eventuelle EU-retsakter, der implementeres gennem en lov eller et lovforslag - beskrive forskelle mellem forskellige typer af retsakter, eksempelvis forskelle mellem lovbekendtgørelser og bekendtgørelser samt forordninger og direktiver - skelne mellem hovedlove, ændringslove og lovbekendtgørelser Specifikt i relation til retsafgørelser skal den studerende kunne - redegøre for sagens fakta eller dele heraf - redegøre for forskellene på forskellige typer af retsafgørelser - sammenholde afgørelser fra to instanser for at udfinde ligheder og forskelle vedrørende anvendte retskilder, anvendte principper og vægtningen af disse - udrede begrundelsen for en retsafgørelses resultat - analysere sig frem til hjemlen til en given afgørelse - perspektivere en konkret sag i henhold til juridiske principper Specifikt i relation til den juridiske litteratur skal den studerende kunne - gengive betydningen af juridiske principper og begreber med egne ord, samt kunne sammenholde disse og analysere indbyrdes forskelle - perspektivere en given tekst til en eller flere bestemte lovbestemmelser, en eller flere afgørelser eller til anden juridisk litteratur.

Ydermere skal den studerende kunne diskutere forholdet mellem ret og andre normative systemer, kunne diskutere forholdet mellem ret og samfund samt forholdet mellem ret og retfærdighed.

Litteratur:
Peter Blume, Retssystemet og juridisk metode (DJØF, 2011 el. seneste udgave)
Hans Fink: Samfundsfilosofi (6. udg. 2003 el. seneste udg.)
Udvalgte artikler (oplyses ved semesterstart)

Undervisningstidspunkt:
Efterår.
Undervisningsform:
31 forelæsningstimer og 16 øvelsestimer indtil efterårsferien (uge 42) timerne fordeles som følger: 
  • Intro EDB: Forelæsninger: 2x2 timer ;
  • Øvelsestimer: 1x2 timer
  • Juridisk metode: Forelæsninger: 9x3 timer 
  • Øvelsestimer: 7x2 timer 

Forventet sammensætning af studenteraktivitet i faget: 
Aktivitet: Timer: 
Konfrontationstimer 31 
Forberedelse til konfrontationstimer 52 
Øvelsestimer 16 
Forberedelse til øvelsestimer 32 
Eksamen 4,0 
Total 135,0

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen afholdes i forlængelse af undervisningen. Reeksamen i januar. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.
Eksamensbetingelser:
Ingen.
Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig med PC.

Supplerende information til prøveform:
Den studerendes opfyldelse af læringsmålene testes ved en eksamen, der tilrettelægges som skriftlig eksamen.

Den skriftlige eksamen består af teoretiske og praktiske oplysninger og spørgsmål. Den studerende skal ud fra konkrete spørgsmål gennem sin besvarelse demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene for faget.

----------------------------------

Varighed:   4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
Jura
1. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
HA(jur.)
1. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense