Retshistorie, almen retslære og retssociologi / Legal history, jurisprudence and sociology of law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8940801.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 15 ECTS / 0.250 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8940802.Godkendt: 13-03-12.
Periode: Efterårssemestret 2012.
Censur: Intern censur.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Emily Hartz, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Det er en forudsætning, at den studerende har grundlæggende juridiske kundskaber svarende til de kundskaber, som opnås i løbet af de to første år på uddannelsen.
Formål og sigte:
Faget indbyder til kritisk og analytisk refleksion over retlige problemstillinger og konstruktioner. Faget består af tre forskellige retsvidenskabelige discipliner: retshistorie, retsfilosofi og retssociologi. Introduktionen til disse tre forskellige retsvidenskabelige discipliner har til formål at kontekstualisere retsvidenskaben og dermed også den juridiske viden, de studerende har opnået på andre fag. Fagets videnskabsteoretiske elementer udvider og styrker den studerendes evne til at mestre videnskabelige metoder og redskaber. 

Med sit historiske, filosofiske og sociologiske fokus kontekstualiserer faget endvidere de juridiske kundskaber, den studerende har opnået på de forudgående semestre. Dermed fremmer faget den studerendes evne til at forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over juridiske problemstillinger, hvilket forbereder den studerende på de højere krav til selvstændig analytisk refleksion, der kendetegner den juridiske overbygningsuddannelse. 

Både den valgfri afleveringsopgave og den selvstændige eksamensopgave træner den studerende i at analysere juridiske problemstillinger og formidle forskningsbaseret viden. Den selvstændige opgave bygger således videre på den erfaring med skriftlig formulering, som den studerende har opnået i forfatningsretopgaven på første år, ved at træne den studerende i selvstændig litteratursøgning, selvstændig strukturering af en videnskabelig problemstilling og selvstændig planlægning af en skriveproces. 

Dermed udgør fagets skriftlige opgaver et vigtigt læringselement i forberedelsen til BA-opgaven og specialet. Faget sætter den studerendes øvrige kundskaber i kontekst. Kriminalretten kontekstualiseres således gennem historiske overvejelser over strafferettens udmøntning i middelalderen og vekslende filosofiske og sociologiske teorier om straffens formål. Forfatningsretten kontekstualiseres ved gennemgang af forskellige filosofiske teorier om statens legitimitet og om forholdet mellem ret, magt og retfærdighed. Forvaltningsretten kontekstualiseres ved gennemgang af sociologisk teori, der diskuterer den direkte og indirekte magtudøvelse der udøves i samfundets forvaltningsorganer. Endelig kontekstualiseres den juridiske metode dels gennem filosofiske diskussioner af den juridiske metodes videnskabsteoretiske fundament og dels gennem en historisk og filosofisk gennemgang af den juridiske videnskabs metodiske udvikling fra middelalderen frem til opkomsten af den moderne stat.

Indhold:
Kurset giver en grundlæggende indføring i retsudviklingen i Europa, hvor Danmark indgår som et centralt eksempel.
Parallelt hermed behandler kurset, med retsfilosofien, den idehistoriske udvikling af retsvidenskaben ved at gennemgå udvalgte retsfilosoffers teorier. Endelig udforskes forholdet mellem ret og samfund i retssociologien. De tre fag bindes sammen gennem følgende tre hovedtemaer, som behandles fra hhv. en retshistorisk, en retsfilosofisk og en retssociologisk vinkel.

  • Forholdet mellem magt, ret og opfattelsen af retfærdighed.
  • Opkomsten af den moderne retsstat.
  • Skiftende syn på rationalitet, objektivitet og fornuft i retten.

Målbeskrivelse:
Den studerende skal kunne beskrive den danske og europæiske retsudviklings hovedfaser. I denne forbindelse skal den studerende kunne identificere hvilke historiske begivenheder, der har været afgørende for opkomsten af den moderne retsstat og kunne argumentere for dette udfra et historisk- såvel som et retssociologisk perspektiv. Den studerende skal kunne redegøre for centrale retsfilosofiske teorier og kunne analysere hvilken rolle forholdet mellem magt, ret og retfærdighedsopfattelser har spillet i den Europæiske retsudvikling. Den studerende skal kunne relatere den historiske udvikling på dette område til udvalgte retsfilosofiske teorier. Desuden skal den studerende kunne diskutere den historiske udvikling i forholdet mellem magt og ret udfra sociologisk teori og relatere dette til skiftende retsfilosofiske såvel som retssociologiske opfattelser af rationalitet, objektivitet og fornuft i retten. Endelig skal den studerende anvende retssociologisk teori til at analysere rettens rolle i den moderne retsstat og til at perspektivere rettens rolle i den moderne retsstat til den Europæiske retsudvikling.
Litteratur:
Pensum opgives ved semesterstart.
Undervisningstidspunkt:
Efterår.
Undervisningsform:
Forelæsning blandet med analyseopgaver og diskussion af pensumtekster. 

De studerende kan desuden vælge at skrive en afleveringsopgave på max to sider af 2400 anslag (inklusiv mellemrum). Emnet gives af underviser to uger før afleveringsfristen. Hvis opgaven bestås, opnår den studerende reduktion i pensum svarende til opgavens emne (ca. 100 sider). Der gives skriftlig feedback på afleveringsopgaven. Der tilbydes ikke vejledning på opgaven. 

Der er 60 forelæsningstimer samt 10 minutters vejledning i forbindelse med den skriftlige eksamensopgave og skriftlig feedback på den valgfrie afleveringsopgave. 

Der undervises primært på dansk, men en del af pensum er tekster på engelsk. De studerende forventes aktivt at deltage i undervisningen. 

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS udgør 27 studenterarbejdstimer skønnes arbejdsindsatsen at skulle fordeles på følgende måde: 

Aktivitet: Timer 
Konfrontationstimer: 66 
Forberedelse: 200 ( ca. tre timer pr. forelæsningstime) 
Valgfri afleveringsopgave: 10 
Eksamensforberedelse: 59 
Eksamen: 70 (heraf er 69 timer afsat til skrivning af eksamensopgaven) 
Total: 405

Eksamenstidspunkt:
Ordinær eksamen i januar. 

Reeksamen i februar. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i både den skriftlige og mundlige del af ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Obligatorisk opgave og mundtlig.

Supplerende information til prøveform:
Eksamen består af to dele:

  1. Skriftlig opgave
  2. 20 minutters mundtlig eksamen

Der gives én samlet karakter.

----------------------------------

Skriftlig opgave:

Varighed: Senest den første hverdag i januar (ved reeksamen første hverdag i februar)
Sted: Hjemmeopgave
Internetadgang: Nødvendig
Udlevering af opgaven: Kursets side i blackboard
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard
Omfang: max 8 sider af 2400 anslag (som tælles med mellemrum)
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt
Den skriftlige opgave skal enten have fokus på retshistorie, retsfilosofi eller retssociologi eller en kombination af disse fag. På forsiden skal angives hvilke fag, opgaven ligger indenfor. Det forventes at den studerende indhenter relevant litteratur ud over de tekster, som er i pensum til besvarelsen af den skriftlige opgave. I bedømmelsen af den skriftlige opgave tages der hensyn til stave- og formuleringsevne; det faglige indhold vægtes dog tungest.
Såfremt eksamen ikke bestås, skal den skriftlige opgave afleveres igen. Den studerende kan vælge at aflevere den samme opgave eller skrive opgaven om. Der gives ikke ekstra vejledning. .

----------------------------------

Mundtlig eksamen:
20 minutters mundtlig eksamen i pensum uden hjælpemidler (heraf afsættes 3 minutter til votering). Den mundtlige eksamen kan tage afsæt i den skriftlige opgave, men hovedvægten i eksaminationen ligger på det øvrige pensum. Eksaminationen har form som en samtale om emnerne i pensum, hvor den studerende ud fra konkrete spørgsmål fra eksaminator skal demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene for faget. Der trækkes ikke et eksamens- spørgsmål.

Studier:
Jura
5. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense