Artikelskrivning / Writing of articles for legal journals

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: Artikel.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 9855112, 9855102, 9855012, 9855002.Godkendt: 03-10-12.
Periode: Forårssemestret 2013.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Kristina Maria Siig, Juridisk Institut.

Forudsætninger:
Ba-Jur., HA(Jur.) eller lignende forudsætninger. Faget kan være velegnet for fjernstuderende. Deltagelse sker efter motiveret ansøgning på max. 2 normalsider, med angivelse af projektets emne, afgrænsning og metode samt foreløbig litteraturliste, samt angivelse af om den studerende ønsker 10 eller 15 ECTS for faget.

Ansøgningen afleveres til den fagansvarlige med angivelse af relevante kontaktoplysninger: e-mail-adresse samt telefonnummer.
Med henblik på artikelskrivning i forårssemestret afleveres ansøgningen senest den 15. november. Alle ansøgere modtager svar senest 30. november.
Med henblik på artikelskrivning i efterårssemestret afleveres ansøgningen senest den 15. maj. Alle ansøgere modtager svar senest 30. maj.

Formål og sigte:
Faget er en del af talentudviklingsprogrammet.

Formålet med kurset er i første række, at den studerende bliver i stand til under vejledning at udarbejde en videnskabelig artikel. Den studerende skal således ikke skrive en rapport/seminar eller et kortere speciale, men arbejde med den specifikke fremstillingsmetode, der anvendes i juridiske artikler. Formålet er dernæst, at den studerende bliver i stand til at se styrker og svagheder ved eget og andres arbejde og dermed bliver i stand til at vurdere et arbejdes forskningsmæssige kvaliteter.

Faget tilsigter at videreudvikle de skriftlige kompetencer som den studerende tilegnede sig ved skrivning af bacheloropgaven. Faget henvender sig ikke til en bestemt juridisk disciplin og er således åbent for artikelforslag inden for alle fagområder. Den studerende vil gennem viden om fremstillingsteknikker, samt opbygning af færdigheder mht. anvendelse af den juridiske metode på den måde, som forventes i videnskabelige arbejder, opnå kompetencer inden for den juridisk e akademiske disciplin.

Indhold:
Det faglige indhold vil afhænge af emnet for artiklen. Baggrunden for artiklen kunne evt. (men behøver ikke) være en delproblemstilling i en bachelorrapport eller en synopsis skrevet i et andet fag. 

Tidligere opgavebesvarelser/projekter må ikke indgå i en artikel. Tidligere opgavebesvarelser/projekter kan forlanges indleveret samtidig med artiklen.

Hvis en artikel afleveres i samme termin som kandidatafhandlingen/specialet, skal artiklens problemstilling ligge udenfor kandidatafhandlingens/specialets område.

Målbeskrivelse:
For at opfylde fagets formål skal den studerende vise, at den er i stand til at skrive en artikel, der i sit indhold opfylder de kvalitative krav, man kan forvente, for at artiklen kan betegnes som videnskabelig.

Sådanne kvalitative krav kan ikke oplistes udtømmende, men vil for eksempel kunne indeholde nogle af følgende parametre:
  • At der er tale om behandling af et omfattende materiale.
  • At der er tale om behandling af et nyt retsområde eller en ny problemstilling.
  • At der indgår udenlandsk materiale.
  • At der er reflekteret over metode og at denne refleksion er kommet til udtryk i artiklen.
  • At der er brugt flere juridiske metoder.
  • At artiklen er tværdisciplinær.
  • At fremstillingen er godt struktureret, systematisk og velskrevet.
  • At argumentationen/dokumentationen er overbevisende.

Det kræves herunder af den studerende, at den kan anvende den accepterede juridiske metode inden for det givne felt; herunder vurdere om andres brug af den juridiske metode er konsekvent og overbevisende inden for deres felt. Det kræves yderligere, at den studerende kender til ovenstående og andre kvantitative parametre for videnskabelighed samt kan anvende disse ved fremstillingen af sit eget arbejde, samt anvende disse i forbindelse med evaluering og kritik af eget og andres arbejde. Endelig kræves det, at den studerende kan identificere og anvende anerkendte principper for skriftlig juridisk argumentations- og fremstillingsteknik.

De studerende forventes mao. at lave et publicerbart stykke akademisk arbejde af høj kvalitet.

Litteratur:
Litteraturen vil afhænge af emnet. Den studerende forventes selv at være ansvarlig for sin informations- og litteratursøgning.
Undervisningstidspunkt:
Forår og efterår.
Undervisningsform:
Den studerende skal udarbejde en artikel (den "egne" artikel) i omfang 15-20 normalsider (ved 15 ECTS 25-30 normalsider). Artiklen vil blive publiceret online på Juridisk Instituts hjemmeside; det tilsigtes dog primært, at artiklen skal få et større nationalt eller internationalt publikum. De tilknyttede fagpersoner vil være behjælpelige med udpegning af publiceringskanaler. I det omfang, den bedst egnede publiceringskanal ikke antager studenterartikler, vil den tilknyttede fagperson fremstå som medforfatter efter individuel aftale med den studerende. Artiklen vil kunne udarbejdes på engelsk. I så fald tæller faget som et engelsksproget valgfag. De studerende tilbydes et 2 timers fælles kursus i artikelskrivning med særlig fokus på problemformulering, struktur, skriftlig formidling mv.

Derudover tilbydes de studerende individuel vejledning af en relevant fagperson. Den studerende skal selv tage kontakt til relevant fagperson og aftale vejledningsforløbet.

Vejledningen består dels i gennemlæsninger med kommentarer af, dels ved møder med, fagpersonen. Derudover vil den studerende blive sat i en sparringsgruppe med et mindre antal andre artikelskrivende studerende. Den studerende forventes at læse og kommentere på de øvrige deltageres artikeludkast. Deltagelsen i sparringsgruppen er obligatorisk; en del af sparringen kan dog foregå online efter aftale mellem deltagerne. Der vil være en fagperson tilgængelig for sparringsgruppen. Vejledningen vil v;re ca. 10 timer inkl. f;llesvejledning i erfagruppen.

Den studerende må forvente at arbejdsbelastningen svarer til i hvert fald 270 arbejdstimer ved 10 ECTS og 305 arbejdstimer ved 15 ECTS.



Eksamenstidspunkt:
Januar og juni. Reeksamen i februar og august.
Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Det vil sige, at "udeblevet" fra ordinær eksamen ikke giver adgang til reeksamen.

Det vil i dette fag sige, at den egne artikel er afleveret hhv. 1. hverdag i januar eller juni i den relevante eksamenstermin. Ved deltagelse i reeksamen skal den egne artikel være afleveret hhv. sidste hverdag i februar eller august. Ved reeksamen er det den oprindelige artikel der genindleveres med rettelser.

Eksamensbetingelser:
Det er en forudsætning for at gå til eksamen i faget, at den studerende har deltaget loyalt i den obligatoriske sparringsgruppe (fagnr. 9855012 (10 ECTS) og 9855112 (15 ECTS)). Omfanget af den sparring, der er tilstrækkelig, for at tilfredsstille eksamensbetingelsen, aftales med sparringsgruppe-fagpersonen ved fagets start. Tilsvarende gælder for det tilfælde at kun en studerende er tilmeldt faget. Fremmødet til fysiske møder i samt deltagelse i netbaseret sparring med sparringsgruppen registreres løbende som kontrol af eksamensforudsætningens opfyldelse.

Prøveform til eksamensbevis:
Hjemmeopgave.

Supplerende information til prøveform:
Den studerendes "egne" artikel, afleveret inden for den ovennævnte frist, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Intern bedømmelse. Intet forsvar.


Faget udbydes som standard med 10 ECTS, men der kan opnås 15 ECTS for faget. Dette skal i så fald fremgå af ansøgningen.

----------------------------------
Egen artikel, 10 ECTS (fagnr. 9855002)

Varighed: Senest den første hverdag i januar eller juni (ved reeksamen sidste hverdag i februar eller august)
Sted: Hjemmeopgave
Internetadgang: Nødvendig
Udlevering af opgaven: Udleveres ikke.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard
Omfang: 15-20 sider af 2400 anslag, som tælles med mellemrum. (Ved 15 ECTS 25-30 sider)
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt

-------------------------------
Egen artikel, 15 ECTS (fagnr. 9855102)

Varighed: Senest den første hverdag i januar eller juni (ved reeksamen sidste hverdag i februar eller august)
Sted: Hjemmeopgave
Internetadgang: Nødvendig
Udlevering af opgaven: Udleveres ikke.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard
Omfang: 25-30 sider af 2400 anslag, som tælles med mellemrum.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt

-------------------------------
Fagets hovedfagnr.:

10 ECTS: 9855001
15 ECTS: 9855101

Studier:
cand.merc.(jur).
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense
cand.jur.
Alle semestre, valgfag. Udbydes i: Odense