Afgangsprojekt - Procesteknologi og Kemisk syntese / Final Thesis

Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: TK-AFPK-U1.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 15 ECTS / 0.250 årsværk.
Periode: Forårssemestret 2020.Godkendt: 18-04-17.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Uddannelseskoordinator Lene Pedersen, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi.

Forudsætninger:
Alle obligatoriske kurser og mindst 15 ECTS af tilvalgsdelen skal være bestået.

Indhold:
Afgangsprojektet afslutter uddannelsen og skal dokumentere den studerendes faglige kompetencer. Projektet skal omhandle et fagligt relevant emne, der afhænger af den valgte specialisering.

Projektemnet tager oftest udgangspunkt i problemstillinger fra den studerendes ansættelsessted. Opgaven formuleres i samarbejde med den udpegede vejleder. Projektet udføres som et selvstændigt arbejde, der afsluttes med en skriftlig rapport

Målbeskrivelse:
Viden
Den studerende kan
  • redegøre og reflektere over anvendt teori inden for uddannelsens fagområder
  • søge og inddrage relevant faglig litteratur i form af monografier, tidsskriftartikler og anden information såsom standarder, patenter etc.

Færdigheder
Den studerende kan
  • anvende fagområdets metoder og praksis til løsning af komplekse problemstillinger
  • kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante fagområder
  • formulere projektplan med problemformulering og målbeskrivelse ud fra en given faglig problemstilling
  • lægge tidsplaner for eget arbejde, herunder eksperimentelt arbejde i laboratorium eller andre steder
  • selvstændigt eller i samarbejde med andre gennemføre planlagt eksperimentelt arbejde
  • kritisk reflektere over egne og andres resultater
  • udforme en rapport efter specifikationer fra vejleder på korrekt dansk, engelsk eller tysk
  • fremlægge resultater af projektet klart og entydigt

Kompetencer
Den studerende kan
  • omsætte viden inden for uddannelsens fagområder til løsning af tekniske/analytiske problemstillinger i eget praksisfelt
  • arbejde målorienteret i arbejdssammenhænge ved brug af viden og færdigheder fra uddannelsen
  • anvende uddannelsens teori og færdigheder til udvikling af egen praksis


Undervisningstidspunkt:
Forår og efterår. Projektet skal afsluttes indenfor det tredje semester efter påbegyndelse.
Afleveringsfrist aftales i samarbejde med vejleder. Hvis fristen på 3 semestre fra start ikke kan overholdes, kan der søges om forlængelse i studienævnet for Det Tekniske Fakultet.

Undervisningsform:
Projektarbejde udføres individuelt. Til hver projekt knyttes en vejleder.
Projektet udføres sædvanligvis i den virksomhed hvor den studerende er ansat.
Problemformulering og projektplan fastlægges i samråd med vejleder og medvirkende virksomhed.
For yderligere information henvises til:
www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Diplom_Biotek/Eksamen_og_afgangsprojekt.aspx




Prøveform:
Ekstern prøve med en samlet karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsvurdering af:
  • den studerendes rapport
  • en mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapporten

Kommentar:
Kursus i specialiseringen Procesteknologi og Kemisk Syntese.


Studier:
Diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi
1. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense