Erhvervsret / Business Law

Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab , Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8003001.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8003002.Godkendt: 16-04-18.
Periode: Efterårssemestret 2018.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Sønderborg, Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg.

Fagansvarlig:
Lektor Annette Kronborg, Juridisk Institut, Odense.

Forudsætninger:
Der kræves ingen specielle forudsætninger. Faget supplerer de øvrige fag ved at inddrage det juridiske område, der ikke i øvrigt indgår obligatorisk i HD 1. del.


Formål og sigte:
Faget skal give de studerende en viden om retssystemet samt et sådant kendskab til retsregler, at de har forudsætninger for at identificere og analysere juridiske problemer i forbindelse med erhvervsvirksomhed, hvorved de opnår kompetencer til præventiv anvendelse af juraen til forebyggelse af konflikter på centrale erhvervsretlige områder. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende - gennem deres kendskab til juridisk metode og retssystemet samt evnen til at forstå retsregler - er i stand til at vedligeholde og udbygge deres viden efter afsluttet studium.

Indhold:
Faget omfatter følgende emnekredse:
  • Retssystemet, herunder bl.a. EU
  • Retskilder og juridisk metode
  • Virksomhedens aftaler
  • Virksomhedens hæftelse og skadeforvoldelse

Målbeskrivelse:
Viden om
  • Anvendelse af juridisk metode til at analysere en konkret ukendt case 
  • Analyse og identifikation af juridiske problemstillinger 
  • Bedømmelse af fakta i en konkret situation/case, og om hvorvidt disse er relevante eller irrelevante for en juridisk problemstilling 

Færdigheder til
  • At anvende juridiske argumentationsteknikker i forbindelse med de givne problemstillinger 
  • At formulere sig skriftligt klart og juridisk relevant

Kompetencer til
  • At formidle juridiske problemstillinger og løsningsmodeller 
  • At forudsige den juridiske korrekte løsning på en problemstilling/case, som den må kunne forventes at blive, såfremt problemstillingen skulle afgøres af en domstol eller lign. 


Litteratur:
Dansk Privatret, 20. udgave, 2018. ISBN kendes endnu ikke.
Ud over den samlede fremstilling udgives en særlig udgave til studiebrug på HD 1. del og til HA. Studieudgaven er tilpasset, sådan at den dækker den del af stoffet, der læses i det obligatoriske fag på HD 1. del.
Hvis man skal læse både det obligatoriske fag Erhvervsret på HD 1. del og Videregående Erhvervsret, vil det bedst kunne betale sig at købe den samlede fremstilling fra begyndelsen. Den kommer nu som ovenfor nævnt i 20. udgave 2018.
Vil man kun have det obligatoriske fag Erhvervsret på HD 1. del, vil man være dækket ind med pensum i den særlige studieudgave HA/HD 1. del.

Erhvervsretlig opgavesamling, Syddansk Universitetsforlag, 3. Udgave 2015. ISBN 978-87-7674-599-8



Undervisningstidspunkt:
3. semester, efterår


Undervisningsform:
Faget gennemføres ved de studerendes selvstudier, arbejde i grupper og drøftelse af cases og lignende ved fremmøde til undervisning.

Fremmødeundervisningen består af 7 gange 4 lektioner i løbet af semesteret.

Den studerende forventes samlet at benytte ca. 135 arbejdstimer på faget, fordelt således:

Aktivitet
Timer
Forberedelse og filmforelæsninger
     50
Arbejde med øvelser
     40
Fremmøde: 28 AT
     28
Forberedelse til eksamen
     17

På fjernhold er det et særligt tilrettelagt forløb.


Eksamenstidspunkt:
Eksamen afholdes i januar 
Syge-/reeksamen afholdes i februar/marts.

Deltagelse i reeksamen forudsætter deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin.


Eksamensbetingelser:
Ingen.


Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig stedprøve med alle hjælpemidler på egen PC.

Supplerende information til prøveform:
Det testes ved en 4 timers skriftlig eksamen, at de studerende er i stand til at analysere nogle konkrete juridiske problemstillinger, diskutere disse i juridisk sammenhæng og komme med en begrundet stillingtagen til disse.

Alle hjælpemidler er tilladt. Eksamen gennemføres på egen PC, og der foretages elektronisk aflevering i SDU assignment. Der er ikke mulighed for håndskrevne noter.

Syge-/reeksamen gennemføres som den ordinære eksamen.

Syge-/ reeksamen kan afholdes som mundtlig eksamen, såfremt antallet af tilmeldte eksaminander tilsiger denne eksamensform som den mest hensigtsmæssige.


Kommentar:
Opdateret 24-05-2018 – Undervisningsform  (bemærkning vedrørende fjernhold).

Studier:
HD 1. del (Sjælland, Fyn og Jylland)
3. semester, obligatorisk. Udbydes i: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg