Mediesprog 2 / Media Language 2
Studienævn for Statskundskab, Journalistik, Sociologi og Europæiske Studier, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8601101.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8601102.Godkendt: 19-09-17.
Periode: Forårssemestret 2018.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.
Fagansvarlig:
Lektor Jonas Nygaard Blom, Center for Journalistik.
Forudsætninger:
Formål og sigte:
Indhold:
Målbeskrivelse:
Litteratur:
Undervisningstidspunkt:
Skemalagt undervisning:
Undervisningsform:
Eksamenstidspunkt:
Eksamensbetingelser:
Ingen.
Prøveform til eksamensbevis:
Supplerende information til prøveform:
Studier:
BA i Journalistik
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 8601101.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 8601102.Godkendt: 19-09-17.
Periode: Forårssemestret 2018.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.
Fagansvarlig:
Lektor Jonas Nygaard Blom, Center for Journalistik.
Forudsætninger:
Forventede forudsætninger:
De studerende forventes at have en grundlæggende viden om ortografi, sprognormer, syntaks, semantik, stilistik og færdigheder i at skrive korrekt, forståeligt, præcist og fyndigt i kortere journalistiske tekster. Forudsætningerne svarer til den viden og de færdigheder og kompetencer, som er opnået i faget Mediesprog 1. Mediesprog 2 opbygger samtidig et fagligt grundlag for fagene Mediesprog 3 og 4, der er placeret senere på studiet.
Formål og sigte:
Mediesprog 2 har to overordnede formål, et praktisk og et analytisk-refleksivt:
Formål 1: at sætte de studerende i stand til at skrive og speake journalistiske tekster til radio, tv og andre elektroniske platforme. Dette er vigtigt i forhold til de studerendes praktiske sproglige færdigheder i en moderne mediebranche domineret af elektroniske og multimodale medier.
Formål 2: at sætte de studerende i stand til at argumentere for sproglige valg og reflektere over sprogbrug på et forskningsbaseret grundlag. Dette er vigtigt i forhold til de studerendes evne til at skrive og speake på et velargumenteret og velreflekteret grundlag, der bygger på videnskabelig evidens og metode frem for intuitive forestillinger om, hvilken effekt sproget har på modtagerne.
I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at:
- give de studerende sproglig kompetence til at skrive og speake manuskripter til radio, tv og andre elektroniske platforme.
- give de studerende kompetence til at argumentere for egne sprogvalg og reflektere over samt kritisere egen og andres sprogbrug på et forskningsbaseret grundlag.
- give de studerende en forskningsbaseret viden om lingvistisk teori, analyse og metode med fokus på mediesproget i de mundtlige medier, herunder radio, tv og andre elektroniske platforme.
Indhold:
Faget indeholder følgende faglige hovedområder:
- talesprog
- sprognormer i dansk talesprog og journalistiske sprognormer i de mundtlige medier
- multimodalitet, herunder forholdet mellem speak og billede (tv-holdet), speak og lyd (radioholdet)
- regionalsprog, dialekter, sociolekter og kronolekter
- fonetik og fonologi
- semantik
- artikulation
- frasering og tonegang
- klang
- leksikalsk, syntaktisk, idiomatisk og pragmatisk betinget tryk
Målbeskrivelse:
Det er fagets mål, at de studerende efter at have fulgt undervisningen kan demonstrere evne til at:
- skrive og speake et journalistisk manuskript beregnet til radio, tv eller et andet mundtligt elektronisk medie, således at produktet lever op til (eller bevidst bryder med) de sproglige normer og konventioner, der gør sig gældende i moderne multimodal journalistik.
- argumentere for, diskutere og reflektere over egne sproglige valg ud fra analyserede teksteksempler og med hjemmel i forskningslitteratur
Det er desuden læringsmålet for faget, at de studerende kan demonstrere færdighed(er) i at:
- formulere sig præcist med et mundret ordvalg, der passer til medie og målgruppe
- formulere sig forståeligt uden unødvendige abstraktioner, kildesmitte eller syntetisk sætningsopbygning.
- formulere sig interessevækkende med brug af fx fynd, eksponeringer, billedsprog eller andre stiltræk, når det passer til format, genre og indhold
- kombinere speak og billeder samt lyd til en kohærent helhed
- placere relieftryk og småpauser på en måde, der fremhæver eller sammenstiller indhold
- dele teksten op i fraser og buer, der svarer til større semantiske enheder
- anvende tonegangen på en måde, der passer til frasernes funktion
- markere fraseringspauser og pragmatisk betingede tryk i eget manuskript
Og endelig er det læringsmålet for faget, at de studerende kan demonstrere viden om fagets emner, således at de er i stand til at:
- gengive egen udtale med IPA-notation og argumentere for den valgte udtale sat i forhold til mediernes og samfundets talesprogsnormer
- redegøre for eget ordvalg, herunder ordenes denotation og konnotation, og argumentere for ordenes egnethed i forhold til medie og målgruppe
- analysere den syntaktiske opbygning af egne sætninger og vurdere sætningernes egnethed i forhold til medie og målgruppe
- analysere egen frasering og argumentere for pausernes semantiske funktion
- analysere egen trykbrug og argumentere for trykkenes semantiske funktion og tiltænkte pragmatiske effekt
Litteratur:
I faget tages udgangspunkt i følgende tentative litteraturliste, hvoraf flere af teksterne forventes at blive læst i kortere uddrag. Litteraturlisten er forskellig fra radio til tv-holdet (jf. noterne nedenfor).
Blom, Jonas Nygaard (2012) ”Når værterne trykker den af”, NyS 42 – Dansk talesprog, Dansk Sprognævn, s. 148-180.
Blom, Jonas Nygaard (2013) ”Radio- og tv-sprog”, i: Thomas Thurah og Martin Kristiansen (red.) Sproget i de elektroniske medier, Hans Reitzels Forlag, s. 105-159.
Brink, Lars og Jørn Lund (1974) [uddrag fra:] Udtaleforskelle i Danmark, Gjellerup.
Cotter, Colleen (2010) [uddrag fra:] News Talk – Investigating the Language of Journalism, Cambridge University, s. 187-201.
Ejstrup, Michael (2012) Grundbog i sprog, Gyldendal, s. 56-81.
Ejstrup, Michael og Jonas Nygaard Blom (2015) ”Hvad eller va? Indholdsgenkendelse af meget bogstavnær og mindre bogstavnær udtale i dansk mediesprog”, Journalistica (1), 2015, s. 24-52.
Grønnum, Nina (2003) ”Dansk intonation”, i: Veje til dansk – forskning i sprog og sprogtilegnelse, Akademisk Forlag, København, s. 15-36.
Grønnum, Nina (2007) [uddrag fra:] Rødgrød med fløde – en lille bog om dansk fonetik, Akademisk forlag.
Hansen, Erik og Jørn Lund (1983) [uddrag fra:] Sæt tryk på – syntaktisk tryk i dansk, Lærerforeningens materialeudvalg.
Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen (2007) [uddrag fra:] Dansk sprog, 2. udgave, Schønberg.
Koch, Dorthe og Lene Kleinschmidt (2010) [uddrag fra:] Find din stemme, Hans Reitzel.
Kristiansen, Martin (2012) "Spontansprog i folkets tjeneste. Om nye sprognormer i danske public service-medier", i: Jan Heegård og Peter Juel Henrichsen (red.) Speech in Action. Proceedings of the 1st SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits, Copenhagen Studies in Language 42, Samfundslitteratur, s, 107-122.
KUN TV-HOLDET: Larsen, Peter Harms (2003) [uddrag fra:] De levende billeders dramaturgi, DR.
KUN TV-HOLDET: Larsen, Rasmus Sylvest og Kristian Frederiksen (2014) [uddrag fra:] Skarp skåret, Ajour.
KUN RADIOHOLDET: Poulsen, Ib (1991a) ”Skriftlig radio”, i MedieKultur 15, s. 83-109.
Poulsen, Ib (1991b) ”Sproget i radio og fjernsyn”, i Auditorium X – Dansk før, nu – og i fremtiden, Amanda.
Skyum-Nielsen, Peder (2008) [uddrag fra:] Godt dansk, DR og Syddansk Universitetsforlag.
Thøgersen, Jacob (2011) ”Talesprog i radioavisen”, i: Danske Talesprog 12.
Vestad, Jon Peder og Bjarte Alme (2006) [uddrag fra:] Mediespråk. Form og formidling i journalistikk, Samlaget.
Vittus, Claus (2001) [uddrag fra:] Jeg står her … Reportage i radio og tv, DR.
Undervisningstidspunkt:
Forår.
Skemalagt undervisning:
Der undervises 3 timer pr. uge i 15 uger.
Undervisningen foregår parallelt på to hold: Et med studerende, der har radio på 2. semester, og et med studerende, der har tv på 2. semester.
Radioholdet undervises primært i radiosprog, mens tv-holdet primært undervises i tv-sprog.
Undervisningsform:
Læringsaktiviteter:
For at sætte de studerende i stand til at nå læringsmålene for faget tilrettelægges undervisningen således, at der er tre forelæsningstimer per hold (radio- og tv-holdet) i 15 uger.
Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
Aktivitet
|
Timer
|
Konfrontationstimer (forelæsning, holdtimer)
|
45 timer (15 x 3 timer per hold)
|
Pensumlæsning
|
cirka 45 timer
|
Hjemmeopgaver
|
cirka 25 timer
|
Eksamen
|
20 timer til udarbejdelse af manus, speak og sprograpport. Speak og manus indgår som en del af arbejdsopgaven i den fælles eksamen med håndværk, der strækker sig over en uge.
|
Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i juni fælles med Radio/Tv (7+2 dage). Omprøve i august enten fælles med Radio/Tv (7+2 dage) eller kun i Mediesprog 2 (3 dage).
Reeksamen i juni (3 dage, IKKE fælles med Radio/Tv). Derudover udbydes der en 3 dages reeksamen i februar måned af hensyn til fjerde semesters studerende, som skal have bestået faget før praktik.
Eksamensbetingelser:
Ingen.
Prøveform til eksamensbevis:
Hjemmeopgave.
Supplerende information til prøveform:
ORDINÆR PRØVE
Opgavetype: Hjemmeopgave, der er fælles med Journalistisk håndværk 2 (Radio) og Journalistisk håndværk 3 (Tv).
Varighed: Ni døgn. Afleveringsdatoen vil fremgå af eksamensplanen.
Sted: Individuel hjemmeopgave / tv- eller radiolokalet.
Internetadgang: Tilladt.
Udlevering af opgave: Offentliggøres på Blackboard.
Indlevering af besvarelse: Sprograpporten uploades digitalt i SDU-Assignment i kursets side i Blackboard.
Omfang: Hjemmeopgaven består af to dele: ET PRODUKT, der er fælles med Journalistisk håndværk, og EN ANALYSERENDE SPROGRAPPORT, som der er afsat to døgn til i eksamensperioden. De specifikke krav til eksamensopgaven vil fremgå af et skriftligt oplæg, som indleder eksamensperioden.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte.
Opgaven skal afleveres med den studerendes navn og fødselsdato (ikke anonym).
Der gives særskilte karakterer for Mediesprog 2 og for Radio/Tv.
OMPRØVE
Ved omprøve i Mediesprog 2, hvor der tillige reeksamineres i Journalistisk håndværk (2 eller 3), gives sprogkarakteren på grundlag en ny tilsvarende opgave.
Ved OMPRØVE i Mediesprog 2
, hvor eksamen i Journalistisk håndværk (2 eller 3) forinden er bestået, gives karakteren på grundlag af en individuel tre-døgns hjemmeopgave:
Opgavetype: Hjemmeopgave.
Varighed: Tre døgn.
Sted: Individuel hjemmeopgave / tv- eller radiolokalet.
Internetadgang: Tilladt.
Udlevering af opgaven: Offentliggøres på Blackboard
Indlevering af besvarelse: Sprograpporten og lydfilen skal uploades digitalt i SDU-Assignment i kursets side i Blackboard.
Omfang: Opgaven omfatter to dele: Et manuskript skrevet og speaket af den studerende samt en sprograpport. De specifikke krav til eksamensopgaven vil fremgå af et skriftligt oplæg, som indleder eksamensperioden.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt.
Opgaven skal afleveres med den studerendes navn og fødselsdato (ikke anonym).
Studier:
BA i Journalistik
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense