Organisation og Software Engineering / Organization and Software Engineering

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: SI2-OSE-U1.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 10 ECTS / 0.167 årsværk.
Periode: Forårssemestret 2018.Godkendt: 23-10-17.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Uddannelseskoordinator Kasper Hallenborg, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Forudsætninger:
Det anbefales at have deltaget i SI1-ISE Introduktion til Software Engineering eller SB-ISE Introduction to Software Engineering

Indhold:
Modulet omfatter faglighederne:

OL Organisation og Ledelse (5 ETCS)
Generelle teorier og modeller til reduktion af usikkerheden i organisatoriske og ledelsesmæssige beslutningsprocesser. Fagligheden hviler på den ide, at ledelsesmæssige og organisatoriske beslutninger bygger på både strukturelle og sociale elementer.

GSE Grundlæggende Software Engineering (5 ECTS)
Produktrettede aktiviteter i software engineering, objektorienterede principper, begreber og metoder, objektorienterede systemmodeller, planorienterede og agile processer.



Målbeskrivelse:
OL Organisation og ledelse

Viden:
  • Beskrive organisationsteori og ledelse
  • Forklare processerne bag en forretningsmodel
  • Forklare hvordan organisationer kan tilpasse sig deres omgivelser

Færdigheder:
  • Udforske organisatoriske kendetegn, såsom struktur, organisatoriske processer (f. eks. beslutningstagning) eller præstationer
  • Analysere sammenhængen mellem beslutningstagning og de strukturelle resultater
  • Analysere forholdet mellem organisatoriske processer og designet af organisationen
  • Diagnosticere og anbefale ændringer i designet af organisationen


GSE Grundlæggende Software Engineering

Viden:
  • Forklare grundlæggende produktrettede aktiviteter i software engineering
  • Forklare objektorienterede principper, begreber og metoder
  • Forklare grundlæggende objektorienterede systemmodeller

Færdigheder:
  • Udføre grundlæggende produktrettede aktiviteter i software engineering
  • Anvende objektorienterede principper, begreber og metoder
  • Udforme objektorienterede systemmodeller, herunder anvende modelleringssproget Unified Modeling Language (UML)
  • Implementere objektorienterede systemmodeller
  • Kombinere planorienterede og agile fremgangsmåder i planlægning af en udviklingsproces


Undervisningstidspunkt:
Forår

Undervisningstimer:
GSE Grundlæggende software engineering:
1 ugentlig undervisningslektion på 4 undervisningstimer i 12 uger = 48 undervisningstimer.

OL Organisation og ledelse: 1 ugentlig undervisningslektion på 4 undervisningstimer i 12 uger = 48 undervisningstimer

Når der benyttes blended learning i kurset kan nogle af de ugentlige undervisningslektioner blive erstattet af online aktiviteter af sammenlignelig størrelse.

Undervisningsform:
Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med DSMI (Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser).

Aktiv undervisning og læring, herunder blended learning. Læringsmiljøet bygges således op omkring den studerende og den studerendes samspil med fag, projekt og gruppe.

I undervisningen i Organisation og ledelse benyttes en kombination af forelæsninger baseret på teori og dialog suppleret med øvelser, gruppearbejde og caseundervisning.

I undervisningen i Grundlæggende Software Engineering benyttes Flipped Learning.

En mere detaljeret beskrivelse af undervisningsformen og nærmere tilrettelæggelse fastlægges inden semesterstart og fremgår af semesterplan.

Prøveform:
Ekstern prøve bedømt med én samlet karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsvurdering af:

(1) Test i GSE Grundlæggende Software Engineering
Testen kan omfatte spørgsmål af typen Multiple Answer, Multiple Choice, Essay, åbne spørgsmål etc.
(2) 48 timers take home-eksamen
(3) Tællende aktiviteter (løbende evaluering)

Bedømmelsen af (1) og (2) vil hver udgøre ca. 40 % af den samlede karakter, mens (3) vil udgøre ca. 20 %



Kommentar:
Du skal være opmærksom på, at modulet indgår i 2. semester på civilingeniøruddannelsen i Software Engineering (bachelor). Uddannelseskonceptet "Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser", som ligger til grund for den studieordning, du er omfattet af, er bygget op omkring kompetencemål på såvel uddannelses-, semester- og modulniveau. Derfor bør du, som led i dine studier, holde dig orienteret om de nævnte kompetencemål på det aktuelle studietrin i den studieordning, som gælder for dig.


Studier:
Teknisk-videnskabelig bachelor i Software Engineering
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense
Diplomingeniør i Softwareteknologi
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense