Forvaltningsret / Administrative Law

Studienævn for Jura, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: 90140101.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 5 ECTS / 0.083 årsværk.
Eksamenssprog: Dansk.
Eksamensaktivitetsnr.: 90140102.Godkendt: 03-10-17.
Periode: Forårssemestret 2018.
Censur: Internt bedømt.
Bedømmelse: 7-trinsskala.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Bassah Khalaf, Juridisk Institut, Odense.

Forudsætninger:
Ingen.

Formål og sigte:
Forvaltningsretten beskæftiger sig med de generelle regler og principper for den offentlige forvaltnings organisation og virksomhed, herunder specielt med retsregler om afgørelser, der har borgere, herunder virksomheder, som adressater. Faget omfatter den almindelige forvaltningsret for så vidt angår både den statslige og den kommunale administration.

Faget har til formål at give de studerende viden om og forståelse for de regler og retsprincipper, der regulerer forvaltningens arbejde, herunder myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed.
Faget skal give den studerende færdigheder i at identificere og analysere, hvordan disse regler og retsprincipper får betydning, når virksomheder kommer i kontakt med forvaltningsmyndigheder. Via faget opnår den studerende kompetence til at varetage opgaver i virksomheder, organisationer mv., som kommer i kontakt med myndigheder.

Faget supplerer den viden, der erhverves i faget EU-ret, der ligger senere på uddannelsen og giver faglige bidrag til overbygningsfag som f. eks. videregående forvaltningsret.

Indhold:
De overordnede emner for faget er:
  • Forvaltningens organisation og virksomhed
  • Forvaltningsrettens grundbegreber
  • Forvaltningsrettens retskilder
  • De forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler
  • Hjemmelskravene
            - Legalitetsprincippet
            - Fortolkning
              - Rammer for udfyldning af skøn
  • Tilsyn og kontrol
  • Overordnede dele af kommunalretten
  • Offentlig virksomhed og privat virksomhed

Da store dele af forvaltningens virksomhed udføres inden for de områder, hvor unionsretten finder anvendelse og/eller der eksisterer sekundære unionsretsakter og/eller er tiltrådt konventioner m.v., er det i dag almindeligt antaget, at de herfra flydende almindelige krav til sagsoplysning, hjemmel og prøvelse indgår som integreret del af den almindelige forvaltningsret. Faget – og fagets pensum – tager højde herfor ved, at disse krav indgår direkte i de ovenstående overordnede emner.

Målbeskrivelse:
Den studerende skal opnå:
  • Viden om juridisk informationssøgning
  • Viden om forvaltningens overordnede opbygning og funktion
  • Viden om forvaltningsretlige grundlæggende tankegange og metode, grundbegreber, borgers rettigheder og forvaltningsmyndigheders pligter (procesgarantier)
  • Viden om sagsbehandlingskravene og hjemmelskravene (proces- og indholdsgarantier)
  • Viden om klagerettigheder og forvaltningsretlige prøvelsesmuligheder.
  • Viden om forvaltningens ageren ved offentlige indkøb

Den studerende skal opnå følgende færdigheder:
  • Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt kunne identificere og analysere forvaltningsretlige problemstillinger i et sagsforløb med inddragelse af relevante faktiske omstændigheder og relevante forvaltningsretlige retskilder.
  • Formidle og formulere ovenstående metodisk, fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.

Den studerende skal opnå følgende kompetencer:
  • Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og forholde sig til forvaltningsrettens betydning, når borgere, herunder virksomheder, kommer i berøring med forvaltningsmyndigheder, herunder kunne kvalificere faktiske omstændigheder og henføre dem under konkrete forvaltningsretlige regler.

Litteratur:
Bassah Khalaf, Carina Risvig Hamer, Hanne Marie Motzfeldt, red. Bent Ole Gram Mortensen, Erhvervsforvaltningsret, 1 udg., DJØFs forlag, 2016. Estimeret 400 sider.
Udvalgte artikler, domme, ombudsmandsudtalelser og afgørelser. Oplyses ved semesterstart. Estimeret 100 sider.

Undervisningstidspunkt:
Forår.

Skemalagt undervisning:
3 forelæsningstimer pr. uge. i 10 uger (i alt 30 lektioner).

Undervisningsform:
Ved undervisningen formidles det overordnede metodiske overblik over forvaltningsretten og de centrale regler gennemgås med korte cases og en række eksempler fra virkelige hændelsesforløb tilknyttet. Timerne skal støtte de studerendes træning i at identificere, analysere og løse konkrete problemstillinger. Undervisningen er altså problem- og casebaseret og sker på baggrund af forberedelse og med aktiv deltagelse af de studerende.

For at støtte op om de studerendes aktive forberedelse, selvstændige, individuelle læringsproces og erhvervelse af viden, vil der blive udarbejdet et sæt tjekspørgsmål til anvendelse ved forberedelse til undervisningen.

I slutningen af semesteret vil der være mulighed for at indlevere en prøveeksamen.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Aktivitet
Timer
Konfrontationstimer
30
Forberedelse, herunder prøveeksamen
64
Eksamensforberedelse
37
Eksamen
4
Total
135


Eksamenstidspunkt:
Ordinær prøve i juni. Omprøve i august.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve, når den studerende er tilmeldt undervisningen i faget. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Universitetet kan dispensere fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Eksamensbetingelser:
Ingen.

Prøveform til eksamensbevis:
Skriftlig prøve.

Supplerende information til prøveform:
4 timers skriftlig prøve.

-------------------------------

Varighed: 4 timer.
Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC, der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig.
Udlevering af opgaven: Fysisk i eksamenslokalet.
Indlevering af besvarelse: Gennem SDUassignment i kurset i blackboard. Besvarelsen kan IKKE suppleres med håndskrevne bilag.
Omfang: Ingen begrænsninger.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Studier:
HA(jur.)
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense