Ingeniørpraktik / Industrial Engineering Training

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: I-IPD1-U02.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 30 ECTS / 0.500 årsværk.
Periode: Forårssemestret 2016.Godkendt: 22-01-14.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Steffen P. Skov, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Forudsætninger:
Det er en forudsætning for at påbegynde praktikken, at den studerende har bestået alle kurser på uddannelsens første 4 semestre. Endvidere skal den studerende have deltaget i alle prøver og alle kurser, der godkendes ved deltagelse i undervisningen på uddannelsens 5. semester.

Indhold:
Ingeniørpraktikken er en integreret del af uddannelsen til diplomingeniør. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær og udgør derfor en central del af uddannelsens indhold.
Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og ingeniørmæssige funktioner i en virksomhed, så den studerende kan sætte disse i relation til ingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør.

Ingeniørpraktikken tilrettelægges i henhold til Det Tekniske Fakultets praktikkoncept.

Målbeskrivelse:
Viden
Den studerende skal kunne:
  • Redegøre for virksomhedens organisationsmæssige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold

Færdigheder
Den studerende kan:
  • Anvende uddannelsens teoretiske kerneområder på praktisk gennemførlige projekter

Kompetencer
Den studerende kan:
  • Forklare hvilken indsigt i virksomhedens sociale og administrative miljø den studerende har opnået (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer, regler og administrative rutiner)
  • Fremlægge  arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund
  • Beskrive tilegnelse af ny viden i forbindelse med gennemførelsen af virksomhedens praktiske projekter
  • Anvende og udbygge uddannelsens teoretiske kerneområder på praktisk gennemførlige projekter
  • Reflektere kritisk over sin egen udvikling i kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner

Undervisningstidspunkt:
Ingeniørpraktikken gennemføres på uddannelsens 6. semester og har en varighed på mindst 20 uger. I forårssemestret er praktikken placeret i perioden fra 1. februar til 31. august. I efterårssemestret er praktikken placeret i perioden fra 1. juli til 31. januar.

Eksamensbetingelser:
Den studerende skal aflevere en rapport over praktikopholdet.
Praktikken skal være gennemført i henhold til praktikaftalen med virksomheden. Dette vil fremgå af virksomhedens praktikerklæring, som den studerende vedlægger sin rapport.
Den studerende skal deltage i det fælles praktikevaluerende seminar, der afholdes efter praktiksemesteret.

Prøveform:
Den studerendes skriftlige rapport om praktikopholdet evalueres af praktikvejlederen som en intern prøve med bedømmelsen godkendt/ikke-godkendt.

Kommentar:
Du skal være opmærksom på, at praktikken udgør 6. semester af diplomingeniøruddannelsen. Uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', som ligger til grund for den studieordning, du er omfattet af, er bygget op omkring kompetencemål på såvel uddannelses-, semester- og modulniveau. Derfor bør du som led i dine studier holde dig orienteret om de nævnte kompetencemål på det aktuelle studietrin i den studieordning, der gælder for dig.

Du bør også orientere dig i Det Tekniske Fakultets praktikkoncept, som kan findes på fakultetets hjemmeside: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/diplomingenioer/Diplomingenioer_i_informations-_og_kommunikationsteknologi/Ingenioerpraktik/Dansk_praktik_-_Saadan_goer_du

Der afholdes hvert semester et informationsmøde om praktik. Dette møde annonceres på Blackboard, og det bør du deltage i.

Studier:
Diplomingeniør i Informations- og Kommunikationsteknologi (It)
6. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense