Udvikling af intelligente systemer til læring / Development of Intelligent Systems for Learning

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Odense
Undervisningsaktivitetsnr.: OB-ISL-U1.
Undervisningssprog: Dansk.ECTS / belastning: 20 ECTS / 0.333 årsværk.
Periode: Forårssemestret 2015.Godkendt: 27-01-15.
Udbydes i: Odense.

Fagansvarlig:
Klaus Holth, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Forudsætninger:
For at kunne deltage i eksamen for dette modul, skal alle moduler på 1. semester være bestået.

Indhold:
Semesterets tema er udvikling til computere, som i denne sammenhæng også omfatter mobile platforme, af materiale til læring.

Kurset består af en teoridel, Teori om Læring, og en projektdel, Semesterprojekt Læring. Hver del har et omfang på 10 ECTS points.

Undervisningen inddrager centrale læringsteoretiske paradigmer og lægger vægt på de aspekter af psykologi, der angår menneskelig tænkning og videnstilegnelse. I undervisningen diskuteres anvendelse af teknologi i undervisningssammenhænge.

I projektdelen skal de studerende udarbejde en prototype til en læringsplatform, til hvilken de også skal bruge den viden om programmering, de har fået i kurset i Distribueret Programmering (OB-DP).

Teori:

Ud fra en læringsteoretisk baggrund opnår den studerende indsigt i

-        læringspotentialet i forskellige e-læringsplatforme
-        tilrettelæggelse af e-læringsforløb ud fra en it-didaktisk synsvinkel
-        samspillet mellem forskellige vidensformer og IT
-        fordele og ulemper ved forskellige former for digitalt medieret læring og videnskonstruktion, f.eks.
-        blended learning
-        kollaborativ læring og videnskonstruktion
-        communities

Projekt:

Projektet varer ca. 12 uger, og skal introducere den studerende til uddannelsens faglige verden og styrke den studerendes personlige kompetence indenfor formidling. Det aktuelle semesterprojekt er beskrevet i semesterplanen. Semesterprojektet udarbejdes i grupper.

De studerende skal anvende teknikker fra semestrets programmeringsmodul og viden om design af intelligente systemer til læring i arbejdet med projektet.

Målbeskrivelse:
Viden
Den studerende kan:
  • redegøre for centrale læringsteoretiske paradigmer uddybet med de aspekter af psykologi, der er særligt relevante herfor
  • reflektere over didaktiske og læringsteoretiske problemstillinger i tilknytning til anvendelse af teknologi i undervisningssammenhænge
  • reflektere over brugen af intelligente systemer på baggrund af pædagogiske kriterier 

Færdigheder
Den studerende kan:
  • anvende læringsteori i beskrivelse og analyse af læringsplatforme
  • designe et læringsforløb under hensyntagen til forskellige læringsstile
  • implementere en kørende prototype af læringsapplikationen på en web-platform
  •        foretage systematiske brugertests i forskellige faser i udviklingen af læringsapplikationen

Kompetencer
Den studerende kan:
  • planlægge og implementere udviklingen af prototypen for et læringsapplikation fra idéfasen til den digitale implementering
  • udarbejde en skriftlig rapport, som redegør for centrale træk ved produkt og proces
  • foretage en mundtlig fremlæggelse af centrale dele af produktet


Undervisningstidspunkt:
Forår

Undervisningstimer:
Teori om Læring: Lektioner svarende til 96 timer
Projektarbejde svarende til ca. 48 timer

Undervisningsform:
Semesterkoordinatoren udarbejder sammen med semestergruppen en plan for afvikling af det aktuelle semester.

Semesterplanen beskriver den aktuelle instans af 2. semester, og den indeholder bl.a. beskrivelse af alle aktiviteter, oplæg til semesterprojektet, semesterskema, pensum, krav til porteføljen og en beskrivelse af prøver.

Semesterplanen præsenteres for de studerende ved semesterstart.

Teoridelen veksler mellem klasseundervisning, forelæsninger, diskussioner, studenterfremlæggelser og virksomhedsbesøg.

Semesterprojektet udarbejdes i grupper.

Eksamensbetingelser:
Porteføljeopgaverne skal være afleveret, og de formelle krav til omfang og afleveringsfrister skal være opfyldt.

Den studerende skal have deltaget aktivt i projektarbejdet og udarbejdelsen af projektrapporten. Den studerendes aktive deltagelse i projektforløbet anerkendes via den studerendes underskrift på den afleverede projektrapport.

Prøveform:
Bedømmelse sker ved individuel mundtlig eksamen på baggrund af teoriundervisningen og projektrapport. Der afholdes én samlet eksamen. Intern censur. Der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen.

Evalueringen forløber i to tempi:
1. Mundtlig eksamination med udgangspunkt i teoriundervisningen
2. Mundtlig eksamination i projektet

Ad. 1 (Teori)
Teorivurderingen afvikles som en individuel, mundtlig eksamen med det formål at få belyst om den studerende kan redegøre detaljeret for semestrets teori. Relevante porteføljeopgaver kan inddrages i fremlæggelsen.

Ad. 2 (Projekt)
Projekteksamen er en individuel, mundtlig eksamination med udgangspunkt i rapporten. Projektet indgår som bedømmelsesgrundlag.

Der er ikke fastsat nogen bestemt rækkefølge for prøvens forskellige dele.

Kommentar:
Obligatorisk del af førsteårsprøven.

Ved fastsættelsen af karakter vil den studerendes præstation i projektet og teori indgå med samme vægt.

Studier:
Teknisk-videnskabelig bachelor i Lærings- og Oplevelsesteknologi
2. semester, obligatorisk. Udbydes i: Odense